Servitutter
Nedenstående servitutter aflyses ikke af lokalplanen.
Ejer- og rådighedshaver har forpligtigelsen til at aflyse servitutter i nødvendigt omfang.
Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 1a Langerød, Holbæk Jorder og er indenfor projektområde
1. Dokument lyst den 07.12.1948, nr. 3831-21 om en 50 K.V. linje.
- Servitut om højspændingsluftledninger.
- Arealet. indenfor en vandret afstand af 5 m fra de yderste ledninger, må ikke benyttes til sportsplads, oplagsplads elleranden befærdet plads.
- På arealet må der ikke opføres bygninger eller andre høje genstande, eller plantes vækster, der bliver over 3 m høje. Indenfor en vandret afstand af 10 m fra de yderste ledninger må ikke anlægges veje, offentlige gangstier, anbringes flagstænger eller brønde til vandforsyning.
- Indenfor en vandret afstand af 15 m fra de yderste ledninger, må der ikke anbringes antenner eller antennemaster.
- Lovgivningens og myndighedernes forskrifter angående elektriske ledningsnet skal overholdes.
- Elselskabet har ret til at beskære træer og buske samt adgang til ejendommen for eftersyn og reparation af anlægget i det omfang som driften kræver det.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Vejdirektoratet.
2. Dokument lyst den 22.10.1951, nr. 3155-21 om forsynings-/afløbsledninger mv.
- Servitut som giver Holbæk Vandværk ret til at have en 300 mm vandledning liggende med tilhørende elektrisk kabel, brønde, mærkepæle m.v. gående fra pumpestation ved Langerød til filteranlæg ved Omfartsvejen.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Fors Vand Holbæk A/S.
3. Dokument lyst den 03.02.1954, nr. 559-21 om forsynings-/afløbsledninger mv.
- Servitut om Holbæk Vandværks filteranlæg/hovedvandledning.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er samtlige deltagere i anlægget, ejer af matr.nr. 1a og 5b Langerød, Holbæk Jorder og 6c samt 6i Tveje Merløse, Holbæk.
4. Dokument lyst den 05.03.1962, nr. 1504-21 om en 50 K.V. linje.
- Servitut om højspændingsluftledninger placeret i det nordlige skel for delnr. 2 af 1a samt over matr.nr. 6a Tveje Merløse, Holbæk Jorder.
Kommentar: Servitutten bør aflyses, hvis den kan erstattes af servitut om jordledninger, 18.05.2004-14531-2. Påtaleberettiget er Cerius.
5. Dokument lyst den 13.11.1990, nr. 19912-21 om forsynings-/afløbsledninger mv., ikke til hinder for prioritering, vedr. 11C.
- Servitut om lyslederkabelanlæg (- telefon). Der må dyrkes afgrøder og behandles med normale markredskaber. Andre arbejder, herunder jordarbejde, som evt. kan beskadige kablerne skal anmeldes til ledningsejer mindst 8 dage før arbejdets påbegyndelse. Selskabet skal for egen regning sikre kablerne. Ledningsejer har i øvrigt til enhver tid adgang til at efterse, vedligeholde og reparere kabelanlægget.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er TDC.
6. Dokument lyst den 04.11.1975, nr. 23150 om byggelinjer.
- Servitut om statsekspropriation i anledning af anlægget af Holbæk Motorvejen. Aktuelt vejbyggelinje på 50 m fra motorvejens midte.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Vejdirektoratet.
7. Dokument lyst den 21.12.2023, nr. 1015371479 - Betinget købsaftale.
- Delnr. 2 af matr.nr. 1a Langerød, Holbæk Jorder overdrages på betingelse af at lokalplanen vedtages endeligt senest d. 1. januar 2025.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Fors Affald Holbæk A/S, Fors Vand Holbæk A/S og Fors Varme Holbæk.
Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 6a Langerød, Holbæk Jorder og er indenfor projektområde
1. Dokument lyst den 12.07.1941, nr. 1497-21 om byggelinjer.
- I henhold til reglerne i lov nr. 275 af 28. nov. 1928, servitut vedrørende optagelse og fastsættelse af byggelinje langs Omfartsvejen i en afstand af 17.5 m fra vejmidten. Der ikke må opføres bygninger eller andre faste anlæg.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Ingen er påtaleberettiget.
2. Dokument lyst den 19.05.1951, nr. 832-21 om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 6a.
- Servitut om ret til Holbæk Vandværk at have 300 mm vandledning med tilhørende elektrisk kabel, brønde, mærkepæle mv. fra pumpestation Langerød til filteranlægget ved Omfartsvejen
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Vedrører ikke projektområdet fsv. angår matr.nr. 6a. – Men den vestligste del af matr.nr. 1a Langerød, Holbæk Jorder (- se redegørelse). Ingen er påtaleberettiget.
3. Dokument lyst den 20.09.1961, nr. 6657-21, om adgangsbegrænsning mv., vedr. 2e.
- I henhold til lov nr. 95 af 29. marts 1957 (vejbestyrelsesloven), §35, servitut vedr. adgangsbegrænsning til hovedlandevej nr. 26/Omfartsvejen.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
4. Dokument lyst den 05.03.1962, nr. 1504-21 om en 50 K.V. linje.
- Servitut om højspændingsluftledninger placeret i det nordlige skel for delnr. 2 af 1a Langerød, Holbæk Jorder samt over matr.nr. 6a Tveje Merløse, Holbæk Jorder.
Kommentar: Servitutten bør iagttages. Servitutten bør aflyses, hvis den kan erstattes af servitut om jordledninger, 18.05.2004-14531-2. Påtaleberettiget er Cerius.
5. Dokument lyst den 05.12.1968, nr. 12672-21, om forsynings-/afløbsledninger mv.
- Servitut om rørledning for offentlig vandforsyning. Der må ikke opføres bygninger over ledningen. Indenfor 2 m af ledningen må der ikke foretages nedramning af pæle eller lign., foretages større plantninger eller noget, der efter Holbæk Kommunale værkers skøn kan være til skade for ledningens vedligeholdelse, eftersyn eller beståen.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Fors Vand Holbæk A/S.
6. Dokument lyst den 06.08.1969, nr. 10240-21 om byggelinjer mv., vedr. 2e.
- I henhold til lov nr. 95 af 29. marts 1957, §40, servitut vedrørende optagelse og fastsættelse af byggelinje langs Omfartsvejen i en afstand af 20 m fra vejmidten, hvortil tillægges 1,5 gange evt. højdeforskel + 1 m (højde- og passagetillæg). Der ikke må opføres bygninger eller andre faste anlæg.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
7. Dokument lyst den05.07.1985, nr. 17422-21 om byggelinjer mv., vedr. 7d. Forprioritet.
- Ved ekspropriation efter forordning af 5. marts 1845, servitut om ekspropriation i anledning af anlægget af Holbæk Motorvejen.
Kommentar: Vedrører projektområdet, den del af deklarationen, som vedrører matr.nr. 6a kan aflyses, da motorvejen er omlagt i forbindelse med dens forlængelse.
8. Dokument lyst den 13.11.1990, nr. 19912-21 om forsynings-/afløbsledninger mv., ikke til hinder for prioritering, vedr. 11c.
- Servitut om lyslederkabelanlæg (- telefon). Der må dyrkes afgrøder og behandles med normale markredskaber. Andre arbejder, herunder jordarbejde, som evt. kan beskadige kablerne skal anmeldes til ledningsejer mindst 8 dage før arbejdets påbegyndelse. Selskabet skal for egen regning sikre kablerne. Ledningsejer har i øvrigt til enhver tid adgang til at efterse, vedligeholde og reparere kabelanlægget.
Kommentar: Vedrører ikke projektområdet fsv. angår 6a (- vedrører matr.nr. 1a Langerød, Holbæk Jorder, se redegørelse). Påtaleberettiget er TDC.
9. Dokument lyst den 18.05.2004, nr. 14531-21 om Deklaration overfor NVE ang. 50 kv. kabler. Ej til hinder for prioritering. Vedr. 6a.
- Servitut om stærkstrømskaber. Kabelsystem inklusive tilhørende signalkabler/rør placeret i jorden.
Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Cerius.
10. Servitut lyst den 02.05.2012-1003529503 om byggelinjer.
- Servitut tinglyst efter statsekspropriation i anledning af anlægget af Holbæk Motorvejen. Aktuelt vejbyggelinje på 50 m fra motorvejens midte.
Vedrører ikke projektområdet, fsv. angår matr.nr. 6a. (- Vedrører matr.nr. 1a Langerød, Holbæk Jorder, se redegørelse). Ingen er påtaleberettiget.
11. Servitut lyst den 02.05.2012, nr. 1003530446 om færdselsret til regnvandsbassin.
- Servitut om færdselsret tinglyst efter statsekspropriation i anledning af anlægget af Holbæk Motorvejen. Skal sikre adgang i forbindelse med tilsyn og oprensning. Der er ikke anlagt vej på de servitutbelagte arealer, aktuelt matr.nr. 6a.
Servitutten bør iagttages. Påtaleberettiget er Vejdirektoratet.
12. Dokument lyst den 02.05.2012, nr. 1003530744 om Vejret.
- Servitut tinglyst ved ekspropriation i anledning af etablering/udvidelse af Holbæk Motorvejen. Matr.nr. 6a tildeles vejret over matr.nr. 6c og 6d.
Vedrører projektområdet. Servitutten bør betragtes ved etablering af ny vej og udkørsel til Omfartsvejen. Påtaleberettiget er Vejdirektoratet.
Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 6c Langerød, Holbæk Jorder og er indenfor projektområde
1. Dokument lyst den 20.09.1961, nr. 6657-21, om adgangsbegrænsning mv. vedr. 2e.
- I henhold til lov nr. 95 af 29. marts 1957 (vejbestyrelsesloven), §35, servitut vedrørende adgangsbegrænsning til omfartsvejen. Kommunen er myndighed.
Servitutten bør betragtes ved etablering af ny vej og udkørsel til Omfartsvejen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
2. Dokument lyst den 06.08.1969, nr. 10240-21, om byggelinjer mv., vedr. 2e.
- I henhold til lov nr. 95 af 29. marts 1957, §40, servitut vedrørende Optagelse og fastsættelse af byggelinje langs Omfartsvejen i en afstand af 20 m fra vejmidten, hvortil tillægges 1,5 gange evt. højdeforskel + 1 m (højde- og passagetillæg). Der ikke må opføres bygninger eller andre faste anlæg.
Kommentar: Servitutten bør iagttages. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
3. Dokument lyst den 13.11.1990, nr. 19912-21 om forsynings- /afløbsledninger mv., ikke til hinder for prioritering, vedr. 11C.
- Servitut om lyslederkabelanlæg (- telefon).
Vedrører ikke projektområdet fsv. angår 6c. (- Vedrører matr.nr. 1a Langerød, Holbæk Jorder).
4. Dokument lyst den 02.05.2012, nr. 1003530744, Servitut om Vejret.
- Servitut tinglyst ved ekspropriation i anledning af etablering/udvidelse af Holbæk Motorvejen. Matr.nr. 4e tildeles vejret over matr.nr. 6a, 6c og 6d.
Servitutten bør betragtes ved etablering af ny vej og udkørsel til Omfartsvejen.. Påtaleberettiget er Ejerne af matr.nr. 4e.