Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1352 af 23. november 2015. om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er:

1.1  at udlægge området til idræts- og sundhedsområde, samt andre anvendelser, der er målrettet områdets primære brug, herunder kulturelle formål og parkområde,

1.2  at fastlægge placering af bebyggelse

1.3  at fastlægge et sammenhængende stisystem, Loopet1,

1.4 at sikre mulighed for en hensigtsmæssig fremtidig udvikling af idræts- og sundhedsområdet.

1Se definition af det sammenhængende stisystem ’loopet’ i redegørelsens afsnit ’Lokalplanens indhold’.

2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 4 og omfatter matr. nr. 1ua, samt en del af matr. nr. 1a begge af Ladegården, Holbæk Jorder, samt alle parceller, der efter den 4.maj 2016 udstykkes i området.

2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og vil med lokalplanens vedtagelse blive overført til byzone.

2.3 Lokalplanområdet opdeles i tre delområder, som vist på kortbilag 4:

Delområde A omfatter en del af matr. nr. 1a Ladegården, Holbæk Jorder.
Delområde B omfatter 1ua og en del af matr. nr. 1a begge Ladegården, Holbæk Jorder.
Delområde C omfatter en del af matr. nr. 1a Ladegården, Holbæk Jorder.

3.1
Det samlede lokalplanområde må kun anvendes til 3:

  • Offentlige formål, herunder idræts- og parkområde med idrætsrelaterede funktioner såsom cykelbaner, boldbaner, aktivitetsområder, sportslader2 og mindre servicebygninger, såsom toilet- og omklædningsfaciliteter, depoter m.m., samt cykel- eller atletikbane eller lignende.
  • Offentlige formål, herunder kulturelle formål i tilknytning til idræts- og parkområdet, såsom udstilling af kunst og opstilling af faciliteter for midlertidige arrangementer.
  • Offentlige formål, herunder sundhedsrelaterede formål i tilknytning til idræts- og parkområdet, såsom sansehave, drivhus, orangeri, hytter og mindre bygninger i tilknytning til de enkelte funktioner.
  • Vejanlæg og etablering af det sammenhængende stisystem ’loopet’1.
  • Grønt område med mulighed for placering af servicebygninger og lignende anlæg til områdets tekniske forsyning, herunder transformatorer, pumpestation, solcelleanlæg, anlæg for lokal afledning af regnvand, regnvandsbassin m.v.

Delområde A3

3.2
Delområde A må tillige anvendes til:

  • Offentlige formål, herunder idrætsanlæg, såsom fodbold- og atletikstadion, svømme- og skøjtehal, idræts- og multihaller med tilhørende faciliteter, såsom elitesportscenter, uddannelsesfaciliteter, overnatningsfaciliteter og lignende.
  • Offentlige formål, herunder sundhedsformål, såsom sundhedscenter, klinikker for f.eks. læger, tandlæger og fysioterapeuter, mødecenter, uddannelsesfaciliteter og lignende.
  • Offentlige formål, herunder kulturelle formål, såsom koncert- og teaterfaciliteter.
  • Butikker for detailsalg, samt café og restaurant.
  • Erhvervsformål, herunder kontor- og serviceerhverv med tilknytning til idræt eller sundhed.
  • Tekniske anlæg til områdets forsyning herunder varmecentral.
  • Parkering for biler, busser, taxi og cykler.


1Se definition af det sammenhængende stisystem ’loopet’ i redegørelsens afsnit ’Lokalplanens indhold’.
2Sportslader defineres som overdækkede åbne eller lukkede konstruktioner til f.eks. dans, fodbold, volley, petanque, cykling, håndbold og lignede.
3Lokalplanens bestemmelser er opbygget således, at den fastsætter bestemmelser for hele lokalplanområdet og herefter konkretiseres det for hver enkelt delområde A, B og C, hvor der er behov for yderligere bestemmelser.

4.1
Inden for delområde A må der tillige etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoetageareal til detailhandel i lokalplanområdet må ikke overstige 300 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 150 m2.

4.2
Der må kun etableres én dagligvarebutik til lokalplanområdets forsyning.

5.1
Lokalplanområdet kan udstykkes som én eller flere storparceller i overensstemmelse med den overordnede disponering.

5.2
Veje kan udstykkes særskilt.

5.3
Indenfor lokalplanområdet kan udstykkes matrikler op til 150 m2 til tekniske anlæg såsom pumpebrønde til spildevand, vandboringer eller lignede

Det samlede lokalplanområde.

6.1
Inden for lokalplanområdet må bebyggelse kun opføres med en maksimal højde på 12 m.

6.2
Bebyggelse må kun etableres inden for byggefelter, som vist på kortbilag 5.

6.3
Inden for lokalplanområdet må der opføres i alt fire sportslader4, én på maksimalt 3.000 m2 og de øvrige på maksimalt 500 m2.. Sportslader skal placeres inden for byggefelter, som vist på kortbilag 5, og i tilknytning til hovedstien.

6.4
Uden for byggefelter kan desuden opføres:

  • Mindre bygninger på maksimalt 50 m2, som understøtter den idræts- og sundhedsrelaterede brug af området, såsom pavilloner, skibscontainere, orangerier, legehuse, cykelparkering, hytter, toilet- og omklædningsfaciliteter, redskaber til motion, leg og lignende. Disse bygninger må kun placeres i direkte tilknytning til Loopet6 jf. §8.5.
  • Mindre bygninger på maksimalt 35 m2 til områdets tekniske forsyning, herunder transformerstation, varmecentral, pumpestation, solcelleanlæg og lignende anlæg.
  • Mindre bygninger på maksimalt 35 m2 til installationer for kulturelle formål såsom udsmykning, kunstvægge, udstillinger, opstilling af skulpturer m.v.

6.5
Bebyggelse uden for byggefelter må kun etableres i højst én etage og med en maksimal højde på 8,5 m. jf. §6.2

Delområde A6

6.6

Inden for delområde A må der maksimalt opføres 45.000 m2, heraf:

  • Fodboldtribune må højst opføres med et maksimalt areal på 15.000 m2 og med en maksimal tilskuerkapacitet på 10.000 tilskuere.
  • Sundhedscenter må opføres med et maksimalt bruttoetageareal på 10.000m2.
  • Erhvervsfunktioner må opføres med følgende maksimale bruttoetagearealer:
    • idræts- og uddannelsesrelaterede erhvervsfunktioner: 8.000 m2, herunder konference- og uddannelsesfaciliteter og lignende,
    • kontorfaciliteter: 2.000 m2.
    • Varmecentral til bebyggelse i lokalplanområdet: 500 m2

6.7
Bebyggelse inden for byggefelt 1 må kun etableres i højst tre etager med en maksimal højde på 19 m. Niveauplan fastsættes til kote 32. Jf. kortbilag 5.

6.8
Bebyggelsens hovedindgange skal etableres ud mod hovedstien, der er angivet på kortbilag 6. Jf. §8.1

Delområde B og C6

6.9
Inden for Delområde B og C må bebyggelsesprocenten ikke overstige 3 %.

4Sportslader defineres som overdækkede åbne eller lukkede konstruktioner til f.eks. dans, fodbold, volley, petanque, cykling, håndbold og lignede.
5Se definition af det sammenhængende stisystem ’loopet’ i redegørelsens afsnit ’Lokalplanens indhold’.
6Lokalplanens bestemmelser er opbygget således, at den fastsætter bestemmelser for hele lokalplanområdet og herefter konkretiseres det for hver enkelt delområde A, B og C, hvor der er behov for yderligere bestemmelser. 5

Det samlede lokalplanområde

7.1
Ventilationsanlæg, afkast og lignende tekniske installationer må ikke være synlige på tage.

7.2
Der må ikke anvendes reflekterende facade- og tagmaterialer med et glanstal højere end 20. Undtaget herfra er vinduespartier, solceller og lignende.

7.3
Solfangere, solceller og lignende energibesparende elementer skal indbygges og være en del af bygningens arkitektur, i såvel tagflader som facader. Der kan dog opføres solfangere, solceller og lignende på terræn jf. § 12.4. Disse anlæg på terræn må ikke genere ved refleksion.

7.4
Facader kan males, udsmykkes og belyses i farver for at opnå en særlig kunstnerisk eller arkitektonisk effekt.

7.5
Der må etableres vandruchebaner gennem facade og tag.

Vejadgang

8.1
Vejadgang til lokalplanområdet må kun ske fra Omfartsvejen og Skagerakvej, som vist på kortbilag 8.

8.2
Servicevej A-B skal udlægges som stillevej med en placering som vist på kortbilag 8. Vejen skal udlægges i en bredde på minimum 6,5 m. og anlægges med kørebane på minimum 5,5 m. Vejen skal udføres i asfalt, beton, belægningssten eller lignende fast materiale.

Stier - Loopet

8.3
Der kan etableres stitilslutninger til naboarealer som vist på kortbilag 6. Stiforbindelserne kan etableres ved gennembrud af dige og beplantningsbælte.

8.4
Inden for lokalplanområdet udlægges offentlige stier i et hierarkisk system bestående af en hovedsti, bistier, ridestier og hybridzoner. Disse udlægges i princippet som vist på kortbilag 6.

8.5
Sti A-B og C-D (hovedsti) skal udlægges i en bredde på minimum 6 m. og anlægges i en bredde på minimum 3 m. med belægning i asfalt, beton, belægningssten, slotsgrus eller lignende fast belægning, jf. kortbilag 6. Integreret i hovedstiforløbet kan der opføres mindre bygninger, som understøtter den idræts- og sundhedsrelaterede brug af området, jf. § 6.4 .

8.6
Sti E-F udlægges til ridesport i en bredde på mindst 2 m. uden belægning, som vist på kortbilag 6.

8.7
Øvrige stier (bistier) anlægges med belægning i grus, asfalt, beton, belægningssten eller uden belægning. Stier skal udlægges i en bredde på minimum 4 m. og anlægges med belægning i en bredde på minimum 2 m. Stier uden belægning skal udlægges i en bredde på minimum 2 m. Jf. kortbilag 6.

8.8
I umiddelbar forbindelse med stier, må der etableres opholdsarealer (hybridzoner). Disse opholdsarealer må anlægges i grus, græs, beton, asfalt eller med faldunderlag som f.eks. gummibelægning, flis eller sand. Jf. kortbilag 6

8.9
Hvor stier etableres henover vej- og parkeringsareal, skal stien markeres i belægningen f.eks. ved belægningsskifte, højdeforskelle, beplantning eller lignende.

8.10
Hvor idrætsaktiviteter, plads- og stiforløb eller anden aktivitet kræver det, kan der etableres anden overflade end den §8.5 – §8.8 beskrevne.

Parkering

8.11
Parkering må kun etableres inden for arealet ”Område til parkering” vist på kortbilag 5. Cykelparkering må dog anlægges inden for hele lokalplanområdet jf. § 6.4.

8.12
Der skal udlægges parkering svarende til:

  • 1 parkeringsplads pr. 50 m2 til offentligt formål.
  • 1 parkeringsplads pr. 50 m2 bruttoetageareal til publikumsorienteret service.
  • 1 parkeringsplads pr. 50 m2 erhverv og kontor.
  • 1 parkeringsplads pr. 25 m2 butik.

8.13
Der skal anlægges minimum 500 parkeringspladser, herunder:

  • mindst 40 parkeringspladser, som skal anlægges i umiddelbar nærhed til sundhedscentret,
  • mindst 12 handicapparkeringspladser, fordelt på 4 store parkeringspladser til kassevogne og 8 små parkeringspladser til personbiler, som skal anlægges i umiddelbar nærhed til hovedindgangen og sundhedscentret,
  • mindst 10 parkeringspladser til busser.

8.14
Der skal i forbindelse med hovedindgangen i delområde A etableres et areal til af- og påsætningsparkering svarende til 5 personbiler og en bus.

8.15
Der skal anlægges minimum 150 cykelparkeringspladser i umiddelbar nærhed til hovedbebyggelsen i delområde A. Der kan etableres overdækning i forbindelse med cykelparkering.

8.16
Parkeringsarealer må anvendes til aktivitetsområder, når parkeringspladserne ikke anvendes.

8.17
Der skal afsættes plads til manøvrer i forbindelse med parkering og af- og påsætning. Manøvrearealerne må ikke krydse bevægelseslinjer for lette trafikanter. Dette gælder også ved varelevering og renovation.

Parkeringspladsers udformning:

8.18
Mellem rækker med parkering eller ved udsparing i parkeringsarealet skal der etableres beplantning med primært opstammede løvfældende træer. Parkeringsarealer skal omgives af beplantning bestående af opstammede løvfældende træer, nåletræer, hække eller anden grøn beplantning.

8.19
Træer, der placeres i belagte arealer, skal sikres planteøer svarende til 5 m2 jord pr. træ.

8.20
Parkeringspladser skal etableres med belægning i grus, græsarmering, asfalt, beton eller belægningssten og med markering af hver enkel p-plads.

8.21
Handicapparkeringspladser må kun etableres med fast belægning såsom asfalt, jævne systemfliser eller lignende.

8.22
Parkeringspladser for personbiler skal have en bredde på mindst 2,5 m., en længde på mindst 5 m. og et manøvreareal på mindst 7 m.

8.23
Parkeringspladser til busser skal have en bredde på mindst 3 m. og en længde på mindst 12,5 m.

9.1
Der må opsættes et skilt ved hver vejadgang jf. kortbilag 8. Skiltet må etableres i en højde på maksimalt 3,5 m. og en bredde på maksimalt 3,5 m.

9.2
Der må skiltes for hver funktion ved opsætning af et skilt på facaden, bemaling direkte på facaden eller løse bogstaver med en maksimal højde på 3,5 m. Derudover kan der opsættes et mindre antal oplysningsskilte på facader.

Alle skilte på facader skal udformes, så de tilpasses bygningens arkitektur og respekterer facadens opdeling med døre, vinduer, materialer og farvesætning.

9.3
Der kan ved indgange til idræts- og parkområdet opsættes et skilt pr. indgang. Der må desuden opsættes et mindre antal henvisningsskilte, som skal være ens i det grafiske udtryk inden for lokalplanområdet. Skiltene må højst være 3 m. over terræn.

9.4
I forbindelse med fodboldbaner og lignende idrætsanlæg, kan der opsættes bandereklamer rundt om selve banen. Reklamerne skal henvende sig mod banen og må maksimalt være 1 m. over terræn.

9.5
Der kan ved idrætscenteret, udover skiltning med stedets navn, tillades skilte, hvor der reklameres med forestillinger, arrangementer og lignende. Skiltene skal placeres på bygningens facade og skal tilpasses bygningens arkitektur.

9.6
Belyste skilte må ikke blænde, pulsere eller blinke.

9.7
Der må ikke opsættes flagstænger til reklameflag.

Beplantning

10.1
Beplantning må kun ske i form af primært opstammede løvfældende træer eller nåletræer og som solitære træer eller i grupper. Beplantning kan tillige ske som mindre læhegn. Beplantningen må kun etableres således at det understøtter den givne funktion, der knytter sig til stedet, herunder parken som helhed.

10.2
Der udlægges et beplantningsbælte, som vist på kortbilag 5. Beplantningen i beplantningsbælterne må kun bestå af løvfældende stedstypiske arter som tjørn, mirabelle, hassel eller andre arter som typisk anvendes til læhegn.

10.3
Der udlægges et område med særlig regulering for beplantning, som vist på kortbilag 5. Inden for dette udlæg er der en ’beskyttelseszone’ med en bredde på minimum 3 m. op til diget, hvor der ikke må etableres anlæg såsom boldbaner, legepladser mv. Der kan dog etableres stier, som ikke slører oplevelsen af diget.

Stendiger

10.4
Stendiger vist på kortbilag 2 og 5 er bevaringsværdige og må ikke fjernes eller ændres. Dog må der foretages gennembrud for at sikre vej- og stiadgange til lokalplanområdet7.

Naturbeskyttelse

10.5
Der skal etableres en ubrudt spredningskorridor med højt græs og enkeltstående træer og buske fra lokalplanens østlige grænse til lokalplanens vestlige grænse inden for den på kortbilag 5 angivne område til spredningskorridor. Spredningskorridoren skal have en bredde på mindst 6 m. Spredningskorridoren må ikke indeholde arealer til boldbaner, hybridzoner eller andre anlæg, dog må der etableres tværgående stier.

Hegn

10.6
Hegn skal fremstå som levende hegn. Hvor etablering af faste hegn er nødvendigt skal disse udformes så de fremstår mindst muligt synlige og ved beplantning gives et grønt præg.

10.7
Hegning af stadion skal primært løses i bygningskonstruktionen. Permanente sikkerhedshegn skal tilpasses omgivelserne i materialevalg og beplantning for på den måde at fremstå mindst muligt synlige.

10.8
Øvrige baner må indhegnes med boldfang eller trådhegn.

Regnvand

10.9
Al regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet.

10.10
Overfladevand skal føres til regnvandsbassiner udformet som småsøer og med mulighed for etablering af vandløb jf. principperne på kortbilag 5. Minimum én sø skal fremstå med permanent vandspejl.

10.11
Der skal etableres anlæg til forsinkelse og tilbageholdelse af regnvand f.eks. regnvandsbede, opsamling til vanding af baner, etablering af arealer til vådområde, herunder mulighed for opstuvningsbassiner i forhold til regnvand og eventuelle oversvømmelser,

Terrænregulering

10.12

Inden for lokalplanens område må der kun ske terrænregulering +/- 1 m. i forhold til eksisterende terræn. Terrænregulering ud over +/- 1 m. må kun ske såfremt principperne vist på kortbilag 9 overholdes, herunder:

  • terrænregulering for idrætsbaner: ved anlæg af idrætsbaner må der terrænreguleres, således at op til 2 baner i deres fulde udstrækning er i samme niveau og maksimalt op til koten angivet på kortbilag 9.
  • terrænregulering for udsigtshøje: der ved etablering af udsigtshøje og andre aktivitets-landskabsbearbejdninger må terrænreguleres maksimalt op til koten angivet på kortbilag 9.
  • terrænregulering for søer: ved etablering af søer og vandløb må der terrænreguleres for at opnå tilstrækkeligt volumen til lokal håndtering af regnvand. Der kan, mellem områder der terrænreguleres til idrætsbaner, udsigtshøje eller søer, terrænreguleres for at opnå et jævnt faldende terræn.

10.13
Omkring bebyggelse må der terrænreguleres for at sikre niveaufri adgang i overensstemmelse med byggelovgivningens regler.

10.14
Terrænregulering må ikke foretages nærmere end 2 m. fra skel.

10.15
Støttemure må maksimalt etableres med en højde på 1 m.

Affaldshåndtering og oplag

10.16
Affald må kun placeres inden for varegård eller i konstruktion.

10.17
Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag. Oplag skal ske i bygninger eller dertil indrettede lukkede gårdrum.

7Ved gennembrud af diger skal der dispenseres for skovbyggelinjen.

11.1
Inden for lokalplanens område må der ikke etableres belysning af veje, stier, park og idrætsarealer udover, hvad der er angivet i §11.2-§11.5

11.2
I området LYS1, som vist på kortbilag 7, må belysning etableres med en maksimal mastehøjde på 45 m., og således at belysningen er rettet mod stadionbanearealet. Belysningen må ikke overstige 1000 lux.

11.3
I området LYS2, som vist på kortbilag 7, må belysning etableres med en maksimal mastehøjde på 15 m. til banebelysning, og således at belysningen er rettet mod banearealerne og ikke overskrider det anlæg, hvorpå banerne er etableret, med mere end 3 m. Belysningen må ikke overstige 500 lux.

11.4
I området LYS3, som vist på kortbilag 7, må belysning etableres med en maksimal mastehøjde på 3 m. Der kan tillige etableres enkelt fritstående master til lysanlæg må etableres med en maksimal højde på 8 m. Belysningen må kun svare til belysningsklasse E2 i Vejreglerne. Belysningen må ikke lyse i retninger over vandret, og må ikke være til gene for naboer.

11.5
I området LYS4, som vist på kortbilag 7, må belysning etableres med en maksimal mastehøjde på 3 m. og kun som belysning i forbindelse med belagte stier, hybridzoner eller støttefunktioner til idrætsbaner. Belysningen må maximalt svare til belysningsklasse E2 i Vejreglerne. Belysningen må ikke lyse i retninger over vandret, og må ikke være til gene for naboer.

12.1
Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygninger eller på anden måde være en del af bygningernes arkitektur.

12.2
Transformerstationer og lignende skal indpasses i området og afskærmes med beplantning og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.

12.3
Forsyningsledninger skal føres i jorden.

12.4
Der kan etableres solceller op til 5000 m2 på terræn inden for byggefeltet vist på kortbilag 6.

13.1
Der må ikke placeres støjende aktiviteter, herunder belyste kunststofbaner eller cykelbaner, inden for 80 m. fra lokalplanområdets østlige afgrænsning, som vist på kortbilag 7, medmindre der etableres afskærmende anlæg, eller anden støjreducerende tiltag.

13.2
Støjskærme må kun etableres som en skærm med beplantning, så afskærmningen fremstår som en sammenhængende grøn beplantning.

13.3
Støjvolde må kun etableres optil 3 m.

Klimatilpasning

14.1
Al regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet indtil en 10 års hændelse. Regnvand må kun nedsives eller ledes til søer og vandløb i princippet som vist på kortbilag 5.

Energi og forsyning

14.2
Bebyggelsen skal tilsluttes kollektiv vandforsyning samt de fælles, private og offentlige anlæg for regn- og spildevand.

15.1
Såfremt der udstykkes grunde, skal der oprettes en grundejerforening med henblik på drift og vedligeholdelse af veje, stier, parkeringsarealer og beplantningsbælter.

15.2
Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Byrådet.

15.3
Ejendomme omfattet af lokalplanen har pligt til at være medlem af grundejerforeningen.

15.4
Byrådet kan træffe beslutning om, at de ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan, skal være medlem af en grundejerforening, der varetager fælles interesser for hele fritidsområdet. Medlemsskabet kan enten blive direkte eller indirekte gennem den ovenfor omtalte grundejerforening for denne lokalplans område.

16.1
Inden ibrugtagning af bebyggelse skal følgende etableres:

  • Veje skal være anlagt jf. §8.1 - §8.2
  • Stier skal være anlagt jf. §8.3 - §8.10
  • Parkeringspladser skal være anlagt jf. § 8.11 - §8.23
  • Bebyggelsen skal være tilsluttet kollektiv vandforsyning samt de fælles private og offentlige anlæg for regn- og spildevand jf. §14.2.

17.1
Lokalplan 32, tinglyst den 21. april 1982, aflyses for så vidt angår den del, der omfattes af lokalplanens afgrænsning, som anført i §2.

18.1
Aflysning ved kvittering:
Matr. nr. 1 a, Ladegård, Holbæk Jorder. Servitut tinglyst den 12-03-1868.
Deklaration om personlig rettighed i skøde til at anvende kampesten, fri bolig og stald, adgang til brønd, forbrug af hø og hakkelse, levering af rug, byg og havre, samt brænde og tørv. Rettigheden er meddelt en navngiven person.

Ovenstående servitut aflyses for så vidt angår denne lokalplans område som anført i § 2.

19.1
Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

19.2
Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.

19.3
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

19.4
Lokalplanen udlægger et område til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens § 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. (Dette gælder kun, når lokalplanen udlægger arealer til offentlige formål).

Lokalplan 2.67 Holbæk Sportsby, Holbæk Vest er vedtaget af Holbæk Byråd den 17 august 2016.