I henhold til lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er:
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til skole- og idrætsformål, åben-lav boligbebyggelse og regnvandsbassin.
1.2 at fastlægge bestemmelser for bevaringsværdige bygninger på en sådan måde, at bygningskvaliteten sikres.
1.3 at muliggøre opførelse af en idrætshal.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 4, og omfatter matr. nr. 1aax, 1aay, 1acs, 1l, 1æ, 1m, 1øx, 1øu Ladegården, Holbæk Jorder.
2.2 Området er beliggende i byzone og skal forblive i byzone
3.1 Delområde I, IIa og IIb må kun anvendes til skoleformål med tilknyttede fritids- og undervisningsaktiviteter, samt tilhørende kostafdeling og personaleboliger.
3.2 Delområde III må kun anvendes til idrætsformål med tilknyttede fritids- og undervisningsaktiviteter.
3.3 Delområde IV må kun anvendes til boligformål.
3.4 Delområde V må kun anvendes til regnvandsbassin og rekreative faciliteter som legeplads, klatrebane o. lign.
4.1
Udstykning skal ske i overensstemmelse med §§ 1 og 3.
5.1 Delområde I
5.1.1 Bebyggelse må opføres i maks. 1 etage og med en facadehøjde på maks. 6 m målt fra terræn. Byggeri vist på kortbilag 5 kan dog genopføres med tilsvarende facadehøjde.
5.1.2 Bebyggelsesprocenten fastsættes til maks. 30.
5.2 Delområde IIa
5.2.1 Ny fritliggende bebyggelse må opføres i maks. 2 etager.
5.2.2 Udbygninger til Skolebygningen, vist på kortbilag 5, må opføres i maks. 4 etager.
5.2.3 Gymnastiksalen vist på kortbilag 5 må ikke udbygges
5.2.4 Bebyggelsesprocenten fastsættes til maks. 30.
5.3 Delområde IIb
5.3.1 Bebyggelse må opføres i maks. 1 etage.
5.3.2 Bebyggelsesprocenten fastsættes til maks. 30.
5.4 Delområde III
5.4.1 Der må opføres en idrætshal på maks. 2000 m2 og 11 m højde målt fra terræn inden for udlagt byggefelt vist på kortbilag 5. Der må herunder etableres omklædningsrum, dansesale, fitnessrum eller lign. i tilknytning til idrætshallen. Byggeri opført i tilknytning til idrætshallen medregnes ikke som en del af idrætshallen men skal etableres inden for byggefeltet vist på kortbilag 5.
5.4.2 Byggefeltet vist på kortbilag 5 afgrænses således, at der er 3 m til skel mod matr. 1øu og 5 m til skel mod matr. 1øx.
Bemærkning: byggefeltets afgrænsning bevirker, at der kan bygges højere mod skel end foreskrevet i byggereglementet fra 2010 (BR10).
5.4.3 Der må placeres mindre bebyggelse som depotrum, boldskure o. lign. inden for området.
5.4.4 Bebyggelsesprocenten fastsættes til maks. 10.
5.5 Delområde IV
5.5.1 Bebyggelsesprocenten fastsættes til maks. 30 for den enkelte boligejendom.
5.5.2 Byggeri må have en højde på maks. 8,5 m.
5.6 Delområde V
5.6.1 Der må ikke etableres bebyggelse inden for området.
Bemærkning: Byggeri til rekreative faciliteter som legeplads, legeredskaber m.m. medregnes ikke som bebyggelse.
6.1 Bevaringsværdige bygninger vist på kortbilag 5 må ikke nedrives.
7.1 Solceller og solfangere skal oplægges på eller integreres i tagflader i rektangulære felter. Solceller og solfangere skal være antirefleksbehandlede.
7.2 Delområde IIa
Skolebygningen
7.2.1 Facader skal fremstå som pudsede eller vandskurede teglsten med overfladebehandling i en kalkhvid farve. Dog kan facaden på den ældste del af Skolebygningen, vist på kortbilag 5, fremstå grovpudset i farverne hvid, brun, grøn og grå.
7.2.2 Vinduespartier skal opdeles af minimum en lodpost og minimum en tværgående sprosse i hele vinduespartiets bredde. Mindre enkeltstående vinduer er undtaget denne bestemmelse.
7.2.3 Tagformen må ikke ændres
7.2.4 Facade-ornamentikken skal bevares
7.2.5 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink
Bemærkning: ovenstående bestemmelser skal være med til at sikre, at udtrykket for Skolebygningen og det kulturmiljø den er en del af bevares. I lokalplanens redegørelse findes en beskrivelse af Skolebygningen.
Gymnastiksalen
7.2.6 Facader skal fremstå som pudsede med overfladebehandling i en kalkhvid farve.
7.2.7 Facader skal fremstå enkle og ensartede.
7.2.8 Vindueshullernes placering må ikke ændres, dvs. vinduer må ikke blændes og der må ikke etableres nye vinduer i de eksisterende facader.
7.2.9 Vinduesrammer og vindueskarme skal udføres i træ eller aluminium. Både vinduesrammer og -karme må maksimalt være 5 cm brede. Vinduer skal være sprosseløse.
7.2.10 Bygningens sokkel skal være pudset og fremstå sort eller grå.
7.2.11 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink. Nedløbsrør må indbygges i facaden.
7.2.12 Tagbeklædningen på gymnastiksalen skal være tagpap. Tagets form må ikke ændres.
7.2.13 Der må ikke ændres på bygningens ydre form, hverken ved om- eller tilbygning. Dog tillades det, at tilbygninger, der ikke er opført på samme tid som hovedbygningen, kan nedrives og at den oprindelige facade i den forbindelse retableres.
Bemærkning: ovenstående bestemmelser skal være med til at sikre, at bygningens arkitekturhistoriske værdi bevares. I lokalplanens redegørelse findes en beskrivelse af Gymnastiksalen.
7.3 Delområde I, IIa, IIb og III
7.3.1 Tagflader skal være dækket af sort tegl, skifer eller pap. De dele af tagene der i dag består af zink er undtaget denne bestemmelse
8.1 Adgang til Holbæk Lille Skole, matr. numrene 1 bæ, 1 bc og 1 øx, Ladegården, Holbæk Jorder, der ligger nordvest for området, skal sikres fra Stenhusvej som vist på kortbilag 5.
8.2 I delområde I, IIa, IIb og III skal der anlægges parkeringspladser som vist på kortbilag 5. Parkeringspladserne anlægges som fælles parkering for de to skoler. Der kan etableres yderligere parkeringspladser inden for områderne.
8.3 I delområde IV skal der etableres mindst 2 parkeringspladser pr. boligejendom. Der må kun etableres én overkørsel til vej fra hver grund. Overkørslen må have en bredde på maksimalt 5 meter.
9.1 Delområde IV
9.1.1 Udover skiltning i form af almindeligt navne- og nummerskilt og lignende, må der kun etableres autoriseret vejmærkning. Dog jf. § 9.1.2
9.1.2 Ved erhvervsdrift fra egen bolig må der udover skiltning i form af almindeligt navne- og nummerskilt og lignende etableres ét skilt på højst 0,25 m2 med virksomhedens navn, logo og adresse.
Skiltet skal placeres ved indkørslen, hoveddøren, havelågen eller postkassen til ejendommen, alternativt i et vindue. Skiltets overkant må ikke placeres højere end 2 meter fra terræn. Bygningsdetaljer, vinduer, døre og lignende må ikke tildækkes. Der må ikke skiltes over tagfod.
9.1.3 Skilte må ikke bevæge sig, blinke eller være oplyste eller gennemlyste.
10.1 I delområde I skal bevaringsværdig beplantning have en afskærmende effekt og en udstrækning som vist på kortbilag 5. Der kan etableres en lysning og stier inde i beplantningen. Stier skal forekomme som trampestier. Lysningen må maks. etableres med en bredde svarende til højden på de omkringliggende træer, sådan at skovkarakteren fortsat fornemmes. Hvis beplantningen går ud, mistrives eller vindfældes, så den anviste udstrækning eller funktion går tabt, skal beplantningen genetableres.
10.2 I delområde IIa må bevaringsværdig beplantning ikke fjernes og skal retableres i tilfælde af at den går ud, mistrives eller vindfældes som vist på kortbilag 5.
10.3 I delområde I, IIa, IIb og III må befæstelsesgraden maksimalt være 0,7.
10.4 I delområde IV må befæstelsesgraden for den enkelte ejendom maksimalt være 0,35.
11.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning iht. den til enhver tid gældende varmeforsyningsplan.
Bemærkning: Der kan opnås dispensation fra tilslutningspligten efter reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.
11.2 Området skal tilsluttes kollektiv vandforsyning iht. den til enhver tid gældende vandforsyningsplan.
11.3 Området skal tilsluttes kollektiv kloak iht. den til enhver tid gældende spildevandsplan.
11.4 Tekniske anlæg må ikke placeres tættere end 5 m på lokalplanens matrikelskel.
11.5 Der må opsættes tekniske foranstaltninger, herunder ventilationsanlæg, solceller, antenner o. lign. under forudsætning af, at de integreres i arkitekturen.
12.1 Inden ibrugtagning af ny bebyggelse skal bebyggelsen være tilsluttet den kollektive forsyning og det kollektive spildevandssystem jf. § 11.
12.2 Inden ibrugtagning af ny bebyggelse i delområde I, II eller III skal der etableres parkeringspladser jf. § 8.2
12.3 Inden ibrugtagning af ny bebyggelse i delområde IV skal der etableres parkeringspladser jf. § 8.3
Lokalplan nr. 2.43 aflyses i sin helhed med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 2.75.
14.1 Efter Holbæk Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
14.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.
14.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
14.4 Lokalplanen udlægger et område til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens § 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
Lokalplan nr. 2.75 Stenhus Gymnasium og Kostskole er vedtaget af Holbæk Kommune den 14. december 2015.