Energi og forsyning

Energiforsyning

SEAS/NVE er netselskabi området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.

Varmeforsyning

Ejendomme inden for lokalplanområdet er pålagt tilslutningspligt ved nybyggeri. Opvarmningen må ikke ske ved etablering af oliefyr. Der
kan dog, såfremt man ikke ønsker at anvende naturgas, etableres anlæg baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 904 af 24/06/2016, §19 stk. 3 og som er nævnt i §15 stk. 1, pkt. 2 og 3.

Vedvarende energikilder, evt. supplerende varmekilde, kan være varmepumpe, jordvarme, træfyr eller lign. Der tillades opsætning
af solenergianlæg, se § 14.1.

Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

Vandforsyning

Området vandforsynes af Fors A/S. Vandforsyning skal ske efter den til enhver tid gældende vandforsyningsplan.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Regn- og spildevand

Området er separatkloakeret. Regnvand ledes via eksisterende regnvandsledninger til regnvandsbassinet/søen på den tilstødende grund på matr. nr. 1 aqb, Ladegården, Holbæk Jorder.

Regnvand skal håndteres lokalt ved at der skal etableres grønne tage på skure og overdækninger. På rækkehuse kan der etableres flade tage, såfremt de beplantes. Lokalplanen anviser områder, hvor der kan etableres regnbede og regnrender. Områdets rene regnvand skal ledes via eksisterende regnvandsledninger til regnvandsbassinet i det grønne område syd for lokalplanområdet. Lokalplanen stiller krav om anvendelse af permeable belægninger med mulighed for nedsivning.

Princip for regnbed

Regnvand kan nedsives på egen grund, hvis jordbundsforholdene og grundvandsspejlet tillader det. Nedsivningsanlægget skal udformes og placeres således, at det tilledte vand kan ledes væk uden ulempe for terræn, installationer, bygninger og naboer. Der skal søges om nedsivningstilladelse hos Holbæk Kommune. Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Spildevand skal ledes til den offentlige spildevandsledning.

Tilladelse til kloaktilslutning skal søges hos Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Affald og genbrug

Affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” samt ”Erhvervsaffaldsregulativ” for Holbæk Kommune.

Telekommunikation

Ny bebyggelse kan tilsluttes kabelnet, fibernet eller lignende fælles signalanlæg.