Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter et samlet areal på 7581 kvm og omfatter matriklerne 5k, 5bs, 5bt og 5bu Ladegården, Holbæk Jorder. Lokalplanområdet ligger i et villakvarter og er karakteriseret ved den gamle Vestre Skole, der i 2007 blev ombygget til bolig og liberalt erhverv, samt et grønt område bestående af græsplæne og træer. Lokalplanområdet er en del af kulturmiljøområdet Kalundborgvej. Murstensbygningerne indenfor lokalplanområdet er bevaringsværdige og der er i lokalplanen bestemmelser angående dette.