Lokalplanområdet

Lokalplanområdet består af matrikel 4ka Tåstrup, Holbæk Jorder, er ca. 15.400kvm stort. Området afgrænses af villavejen Ny Taastrupvej mod syd, indfartsvejen Roskildevej mod øst, jernbanen mod vest og tæt-lav bebyggelse og etagebyggeri mod nord.
Området mod vest er kendetegnet ved at være uplejet græsområde og jernbanevolden, i midten er den tidligere institution Abildgården, og mod øst de sidste rester af plantagen, der tidligere dækkede hele matriklen.
Der er flere stiforbindelser i områdets nærhed. Ny Taastrupvej er en del af en eksisterende stiforbindelse med stibro over jernbanen, Roskildevej har cykelsti i begge retninger samt der er en eksisterende gangsti langs jerbanevolden nord for planområdet, der planlægges videreført gennem planområdet.

Et kig ud over det eksisterende have og græsareal i retning mod jernbanevolden.

Indgangen til det forhenværende specialcenter Abildgården.