Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at etablere atletikstadion med tilhørende tribuneanlæg og servicefaciliteter (bygninger til klubhus, depot, værksted) til atletik, løb og cykling.
Lokalplanen fastlægger koter i overensstemmelse med den overordnede disponering af Sportsbyen.
Området trafikbetjenes fra Omfartsvejen for hård trafik og fra Skagerakvej for blød trafik.
Lokalplanen vil koble sig op på Sportbyens overordnede grønne struktur. Dette skal give området et samlende grønt udtryk og skabe synergi i form af veldefinerede overgange til de omkringliggende landskaber og bebyggelser. Der skal sikres et effektivt stinet i området, der kan benyttes såvel aktivt som rekreativt.