Baggrund

Holbæk Byråd har godkendt en ansøgning fra Holbæk Kommune, om at muliggøre plads til permanente parkeringspladser for SOSU skolen. I dag parkerer skolens elever og ansatte på en midlertidig parkering uden for lokalplanområdet. På dette areal er der planlagt boliger, hvorfor at muliggørelsen for placering af permanente parkeringspladser er en nødvendighed.

Formål

Formålet med lokalplanen er at udlægge parkeringsareal for SOSU-skolen, samt herigennem forbedre den eksisterende trafikafvikling i området, hvor parkeringen i dag er placeret uhensigtsmæssigt.
Planens formål er endvidere at sikre, at der etableres et grønt bælte mellem p-areal og eksisterende bebyggelseskant mod boligområdet ved Slotshaven, der fastholder eksisterende stiforbindelser herunder stiforbindelse mellem Absalonsvej og Knudskoven, samt områdets karakter af grønt område med sammenhæng til den overordnede grønne kile.