Servitutter

Private servitutter (dvs. pålagt af ejeren) og tilstandsservitutter (dvs. servitutter, der sikrer en bestemt tilstand opretholdt), der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.
Rådighedsservitutter (dvs. servitutter, der giver ret til at råde over en andens ejendom) kan ifølge planlovens § 47 eksproprieres af kommunen, når det er væsentligt for at gennemføre planen.

Ejere og bygherre må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.

Ejer- og rådighedshaver har forpligtigelsen til at aflyse servitutter i nødvendigt omfang.

Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 3bk, Tåstrup, Holbæk Jorder
Dokument lyst den 31.07.1970 nr. 09673 om byggelinier mv.
Servitut om vejbyggelinie langs Gl. Ringstedvej. Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.

Dokument lyst den 06.03.1967 nr. 02008 om kloakledninger
Servitutten omhandler nedlagte kloakledninger på matriklen. Servitutten er ikke i strid med lokalplanen, men ejer eller rådgivhedshaver skal påse at servitutten respekteres ved byggearbejde.

Dokument lyst den 11.11.1111 nr. 903257 om hegn og hegnsmur
Servitutten omhandler nedlagte hegnspligt og vedligeholdelse af hegn på matriklen. Servitutten er fra 1905, og skrevet med håndskrift, hvorfor den er meget svært læselig. Servitutten er ikke i strid med lokalplanen, men ejer eller rådgivhedshaver skal påse at servitutten respekteres ved byggearbejde.

Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 3ci, Tåstrup, Holbæk Jorder
Dokument lyst den 31.07.1970 nr. 09673 om byggelinier mv.
Servitut om vejbyggelinie langs Gl. Ringstedvej. Servitutten er ikke i strid med lokalplanen og skal respekteres. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.

Dokument lyst den 08.02.1923 nr. 903264-21 om færdselsret
Servitutten findes ikke i tinglysningen.