I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i §2 nævnte område.
1.1 Lokalplanens formål er:
2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 2.
2.2 Lokalplanen omfatter matr.nr.:
samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes inden for området.
2.3 Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.
3.1 Lokalplanområdet inddeles i 4 delområder, som vist på kortbilag 5.
3.2 Delområde 1 må kun anvendes til centerformål (aflastningsområde) så som store udvalgsvarebutikker med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2 bruttoetageareal, butikker til pladskrævende varegrupper med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2, cafe/spisested, fitnesscenter.
3.2 Delområde 2 må kun anvendes til centerformål (aflastningsområde) så som store udvalgsvarebutikker med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2 bruttoetageareal, butikker til pladskrævende varegrupper med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2, lager- og engrosvirksomhed, cafe/spisested.
3.3 Delområde 3 må kun anvendes til centerformål (aflastningsområde) så som store udvalgsvarebutikker med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2 bruttoetageareal, butikker til pladskrævende varegrupper med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2, lager- og engrosvirksomhed.
3.4. Delområde 4 må kun anvendes centerformål (aflastningsområde) så som store udvalgsvarebutikker med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2 bruttoetageareal, butikker til pladskrævende varegrupper med en minimum butiksstørrelse på 1000 m2, lager- og engrosvirksomhed, fastfoodrestauranter, tankanlæg, en dagligvarebutik med en maks. butiksstørrelse på 1000 m2 bruttoetageareal.
4.1 Indenfor lokalplanområdet må der maks. etableres 85.000 m2 bruttoetageareal til butiksformål.
4.2 Der må ikke etableres udvalgsvarebutikker på mindre end 1000 m2 bruttoetageareal.
4.3 Indenfor delområde 1 må der maks. etableres:
- 800 m2 bruttoetageareal til fitnesscenter
- 1800 m2 bruttoetageareal til fastfoodrestauranter/cafe
4.4 Indenfor delområde 2 må der maks. etableres:
- 500 m2 bruttoetageareal til fastfoodrestauranter/cafe
4.5 Indenfor delområde 4 må der maks. etableres:
- 1000 m2 bruttoetageareal til fastfoodrestauranter/cafe
- 1000 m2 bruttoetageareal til dagligvarebutik
5.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 55 procent.
5.2 Bebyggelsen må opføres i maks. 2 etager.
5.3 Bebyggelsen må ikke overstige 11 meter målt fra terræn.
5.4 Bebyggelsen skal overholde vejbyggelinjer som vist på kortbilag 4.
5.5 Byggeri må ikke etableres nærmere naboskel end 5 meter.
Facade
6.1 Udvendige bygningssider skal udføres i materialer som beton, pudset tegl, granit, glas samt monterede facadebeklædninger som skærmtegl, eternitbeklædning, zink, metal, træ eller lign.
Tage
6.2 Til tagbeklædning må kun anvendes tagpap, glas, zink, kobber, aluminium, stål eller beklædte trapezplader eller tegl. Tage må endvidere etableres som "grønne" tage som f.eks. sedumtage.
6.3 Der må opsættes solenergianlæg på tagflader. Ved opsætning af solenergianlæg skal disse opsættes i rektangulære felter der følger tagets hældning og opsættes parallelt med tagryggen.
Veje
7.1 Vejadgang til delområde 1 skal ske fra Stenhusvej eller Frejasvej som vist på kortbilag 6.
7.2 Vejadgang til delområde 2 skal ske fra Frejasvej som vis på kortbilag 6.
7.3 Vejadgang til delområde 3 skal ske fra Stenhusvej som vist på kortbilag 6.
7.4 Vejadgang til delområde 4 skal ske fra Søstrupvej som vist på kortbilag 6.
Parkering
7.5 Inden for den enkelte matrikel skal der etableres det nødvendige antal parkeringspladser, dog mindst
7.6 Parkeringspladser skal udlægges med en størrelse på mindst 2,5 x 5 meter.
7.7 Herudover skal der etableres det nødvendige antal cykelparkeringspladser , svarende til
8.1 Den enkelte virksomhed eller ejendom må kun reklamere med virksomhedens navn og logo. Produktreklamer og reklamer for andre firmaer kan ikke tillades.
8.2 Skilte må ikke være gennemlyste kun skrift og logo må fremtræde gennemlyste. Skrift og logo skal være afdæmpede og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
8.3 Billboards, bevægelige skilte, bannere, flag og lignende må ikke anvendes.
8.4 Skiltning og markiser skal tilpasses bygningsstørrelse og arkitektur samt følge opdelingen af vinduer, døre og porte så bygningens kendetegn ikke sløres. Skiltning må således ikke gennemføres sammenhængende i hele facadelængder uden hensyntagen til døre, vinduer og facaderytme.
Facadeskiltning
8.5 Facadeskilte skal begrænses til stueetagen, og skal samordnes med den øvrige skiltning inden for samme facade. Belysningen af skilte skal være afdæmpet og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
8.6 På bygningsfacader må kun skiltes med skiltebogstaver/ reliefbogstaver fremfor pladeskilte. Bogstavhøjden må ikke overstige 50 cm. Skiltet skal tilpasses og underordnes facadens størrelse.
8.7 Døre/udstillingsvinduer må ikke blændes af eller ved skiltning/ opklæbning dækkes mere end maksimalt 25%. Skiltning må ske ved opklæbning af løse bogstaver og logo på udstillingsvinduer. Der må ikke skiltes over tagryg/tagkant.
Henvisningsskilte
8.8 Der må opsættes højst 3 funktionsbestemte henvisningsskilte som vare- ind- og udkørselskilte pr. butik eller virksomhed. Sådanne skilte må have en skilteflade på max. 0,7 m2 og skal tilpasses omgivelserne. Fritstående skilte skal placeres så overkanten er højst 1,2 meter over terræn.
Fritstående skiltepyloner
8.9 Der kan opsættes én skiltepylon pr. virksomhed ud mod Omfartsvejen/Stenhus/Frejasvej i en max højde af 4 meter målt fra terræn og med en max. bredde på 1,5 meter.
8.10 I tilfælde af flere butikker på en ejendom, skal skiltning ske ved en fælles skiltepylon.
8.11 Der anvises placering til fælles skiltepyloner for henholdsvis delområde 1, 2, 3 og 4. Skiltepyloner for det enkelte delområde må opføres med en maks. højde på 6 meter og med en maks. bredde på 1,5 meter. Principielle placering for skiltepyloner er vist på kortbilag 6.
Beplantning
9.1 Nord for Omfartsvejen skal der udlægges areal som grønne for-arealer, der skal tilsås og vedligeholdes som klippede græsarealer.
9.2 Mod Søstrupvej og syd for Omfartsvejen skal der etableres beplantning, jf. bilag 7. Beplantningsbæltet skal fremstå som en egnskarakteristisk beplantning med grupper af større træer hvor under der er en lav buskbeplantning. De større træer kan opstammes således at der på sigt kan sikres et kik ind på facaden under træets krone. Beplantningsbæltet skal udformes med en tæthedsgrad som giver lejlighedsvis mulighed for indsyn til erhvervsområdet og de østvendte glaspartier.
9.3 Beplantningen i beplantningsbæltet skal bestå af stedtypiske træer som f.eks. eg, lind, røn og ahorn og buske som fjeldribs, buskroser, potentilla, ribes, snebær under trægrupperne. Der må i grønne forarealer ikke etableres parkering, belægning og faste anlæg med undtagelse af skiltning.
9.4 Hække mod vej og stier skal plantes på egen grund 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund.
Udendørs opholdsareal
9.5 Der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 10 % af bruttoetagearealet på den enkelte grund. Opholdsarealet kan etableres på terræn eller i form af f.eks. tagterrasse.
Oplag og udstilling
9.6 Udendørs oplag må kun ske i indhegnede og afskærmede varegårde og oplagspladser.
9.7 Varegårde, vareind- og udlevering, udendørs oplag og lignende må kun placeres inden for byggelinjer som vist på kortbilag 4.
9.8. Containere skal opstilles inden for varegårde eller på særligt indrettede områder og skal afskærmes mod omgivelserne med fast mur, beplantning eller lignende.
9.9. Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et centerområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg, opstilling af fritidsbåde, ikke-indregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet.
10.1 Belysning af interne veje må kun etableres ved opstilling af parkarmatur med en lyspunkthøjde på max. 6 meter.
10.2 Belysning af parkeringspladser og stier skal etableres ved opstilling af parkarmatur med en lyspunkthøjde på max. 4 meter.
11.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el og gasskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur. Transformerstationer skal indpasses i området under hensyntagen til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.
11.2 Ledninger skal føres i jorden.
12.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før
13.1 Følgende lokalplaner aflyses helt eller delvist ved den endelige vedtagelse af indeværende lokalplan:
14.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
14.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til plandata.dk
14.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
15.1 Lokalplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. april 2023.