Lokalplanområdet

Områdets placering fremgår af lokalplanens bilag 1, og er på ca. 24 ha. Planområdet omfatter de eksisterende lokalplanlagte områder indenfor det i kommuneplanen udpegede område til aflastningscenter med undtagelse af Bil-byen. De ubebyggede arealer i kommuneplanramme 2.C08 og 2.C10, som i dag har jordbrugsmæssigt formål, indgår ikke i lokalplanen, men kan udvikles på sigt. Planområdet er beliggende i den sydvestlige udkant af Holbæk by ved Omfartsvejen/Stenhusvej med god trafikal tilgængelighed.