Lokalplanens gennemførelse
For at sikre sammenhæng i lokalplanområdet og af hensyn til naboområder skal der i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse foreligge en bebyggelsesplan der redegør for:
- Placering af al bebyggelse med udendørs opholdsareal.
- Placering af mindre bygninger så som garager, carporte, redskabskure og affaldsstationer.
- Bygningsprofiler, facader og materialer
- Terrænregulering, indretning/beplantning af friarealer og lokal håndtering af regnvand.
- Områdets interne vej-, parkerings- og stiforhold, herunder tilslutninger til de tilgrænsende veje, stier og naboområder.
Lokalplanområdet er privatejet og en realisering af lokalplanen vil således ske efter bygherres projektering og igangsætning.