Borgerinddragelse

Der har i planprocessens forfase været afholdt et offentligt informationsmøde mandag d. 2. juni 2014. Informationsmødet handlede om lokalplanprocessen og det foreløbige projekt for Abildgården. De væsentligste emner, som blev diskuteret på mødet var:

  • byggeriets placering og omfang
  • vejadgang
  • offentlig sti
  • bevaring af de grønne elementer indenfor lokalplanområdet.

Der er efter mødets afholdelse indkommet en bemærkning til lokalplanforslaget. Bemærkningen omhandler etablering af den offentlige stiforbindelse gennem lokalplanområdets vestlige del. På baggrund af bemærkningerne sikres det i lokalplanforslaget, at der ikke er adgang til stisystemet fra Ny Tåstrupvej for motorkøretøjer.

Der blev afholdt et offentligt borgermøde d. 23. oktober 2014 i forbindelse med lokalplanforslagets høringsperiode. ca. 19 borgere mødte frem. De væsentligste punkter, der blev talt om var:

  • Bekymring for, hvorvidt der vil være plads til de svageste borgere efter ombygningen samt bekymring for øget afstand mellem borgere og personale.
  • Familieboligerne - hvem er de tiltænkt, hvem forventer man vil flytte ind, hvilken betydning har det for Abildgårdens beboere.
  • Bekymring for, at aktivitetscentret vil give øgst trafik hele dagen.
  • Stisystem mellem Hybenvang og jernbanen.
  • Der ud over var der snak om, hvorfor man ønsker at udvide centret på den lokalitet og hvorfor man vælger at øge bygningsmængden på matriklen fremfor at bevare det grønne.

Der er efter høringsperioden foretaget følgende ændringer i bestemmelser og redegørelse:

§ 9.5 præcision af hvilke stier, der skal have fast belægning.
§ 10.6 maksimal kote ændret til 26.

Der er desuden foretaget redaktionelle rettelser gennem hele lokalplanen.

Pdf af høringssvar og administrationens vurdering findes her:

hoeringssvar.pdf (102.5 KB)