Energi og forsyning

Området er forsynet fra Samsøvej. Der er en kloakledning i nord/syd-gående retning over grunden. Der er i øvrigt ikke vinde om andre ledninger på grunden.

Energiforsyning

SEAS/NVE er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.

Varmeforsyning

Området ligger uden for kollektivt varmeforsyningsområde. I lokalplanområdet er der mulighed for naturgasforsyning fra DONG Energy (www.dongenergy.dk). Ejendommene i lokalplanområdet er ikke pålagt tilslutningspligt til naturgas. Opvarmning forventes derfor at ske som individuel opvarmning med varmepumpe. Opvarmning må ikke ske ved etablering af naturgas og oliefyr.

Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

Vandforsyning

Området er ikke vandforsynet i dag. Ny bebyggelse forudsætter tilslutning fra Holbæk Vand A/S.

Regn- og spildevand

Området er separatkloakeret. Der løber en kloakledning nord / syd gennem den østlige del af området. Denne lednings beliggende er principielt indtegnet på kortbilag 3, og denne ledning skal sikres ved servitut / deklaration.

Der er Holbæk Forsyning A/S, der afgør, om det ønsker at overtage et privat fælles spildevandsanlæg. (Holbæk Kommunes myndighedsopgaver på spildevandsområdet, f.eks. spildevandstilladelser, varetages af Teknik og Miljøafdelingen.) Tilladelse til kloaktilslutning skal søges hos Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Affald og genbrug

Affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” samt ”Erhvervsaffaldsregulativ” for Holbæk Kommune.

Telekommunikation

Ny bebyggelse kan tilsluttes kabelnet, fibernet eller lignende fælles signalanlæg.