Energi og forsyning
Energiforsyning
ANDEL er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.
Varmeforsyning
Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningsområde til naturgas. Kommunalbestyrelsen ønsker at udfase brugen af fossile brændstoffer, og varmeforsyningen kan i stedet udføres som fjernvarme. Der er ikke ved eksisterende forhold fjernvarme i nærområdet, men Fors A/S og udvikler har aftalt, at der etableres fjernvarme i området. Fjernvarmeforsyning af lokalplanområdets etageboligbebyggelse og rækkehuse samt institutioner vurderes potentielt at kunne være en bruger- og samfundsøkonomisk god, konkurrencedygtig og klimavenlig løsning.
Bygningsopvarmning kan ligeledes ske som individuel opvarmning og i henhold til den enhver tid gældende strategiske varmeplan for Holbæk Kommune. Opvarmning skal i så fald baseres på vedvarende energi. Holbæk Kommune gør opmærksom på opsætning af evt. ventilation/varmepumper indkapsles og lever op til miljøstyrelsens støjgrænser, og at de opsættes med størst mulig hensyntagen til naboer.
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning hertil - https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/stoejberegner-varmepumper
Forbud
Opvarmning må ikke ske ved etablering af oliefyr (supplerende opvarmning skal opfylde kravene for dispensation til fritagelse for tilslutning til kollektiv varmeforsyning jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 690 af 21. juni 2011, § 15 stk. 2.).
Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse.
Vandforsyning
Lokalplanområdet forsynes med drikkevand fra Fors A/S
Regn- og spildevand
Lokalplanområdet er omfattet af Spildevandsplan 2020-2030 for Holbæk Kommune.
Området er beliggende i separatkloakeret opland. Spildevand skal ledes til den offentlige spildevandsledning.
Der er inden for området fastsat en maksimal befæstelsesgrad på 50 % og en afløbskoefficient fra området på 0.5.
Afledningen af regnvand fra området sker via FORS A/S´ regnvandsbassin placeret i den grønne kile. Regnvand skal i videst muligt omfang håndteres synligt og afvandingssystemet skal i videst muligt omfang opbygges af åbne grøfter, regnvandsbassiner og LAR-systemer.
Hvor der ikke kan afledes ved naturlig gravitation ledes regnvand til kloak og/eller pumpes til bassin.
Ved etablering af regnvandsbassiner skal der søges tilladelse hertil og spildevandsmyndigheden skal give en tilladelse. I ansøgningen skal der redegøres for, hvor meget vand, det skal kunne håndtere og hvortil og i hvilke mængder det afledes.
For evt. håndtering af regnvand ud over den tilladelige udledning, træffes aftale med FORS A/S for håndteringen, og evt. udbygning af FORS A/S bassin.
Der skal oprettes et spildevandslaug for drift af de private anlæg, der ikke overdrages til forsyningen.
Det er forsyningsselskabet, der afgør, om det ønsker at overtage et privat fælles spildevandsanlæg. Holbæk Kommunes myndighedsopgaver på spildevandsområdet, f.eks. spildevandstilladelser, varetages af Natur, Miljø og Miljø.
Særskilt for matrikel nr. 11z og 11s skal spildevandsanlægget etableres på privat anledning, og det kræver forsyningsselskabets godkendelse. Det forventes, at det udførte kloakanlæg kan overtages af forsyningsselskabet på visse vilkår. Tilslutning og overtagelse skal betragtes som et hele i forbindelse med tilladelsen til udførelsen.
Inden kloakanlægget udføres, skal der være truffet en aftale mellem forsyningsselskabet og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning i forbindelse med forsyningsselskabets overtagelse af anlægget. Herunder skal der træffes aftale om kloaktilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi. Der skal yderligere træffes aftale om dimensioneringen af anlægget, før det eventuelt kan overtages af forsyningsselskabet.
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der udarbejdet et notat om håndtering af regnvand.
Link til notat om håndtering af overfladevand.
Løsningen består dels af traditionelle regnvandsbassiner i områdets centrale grønne kile samt nødbassin (areal til oversvømmelse) og dels af grøfter og render til overfladisk afledning af regnvand fra bygninger, veje og andre befæstede arealer. Dertil kommer regnvandsledninger, som leder regnvand til regnvandsbassinet.
Regnvandsbassiner skal kunne fungere som tekniske bassiner, men skal af hensyn til herlighedsværdien i boligområdet se så naturlige ud som muligt. Ved bestemmelse af bassinvolumen er der regnet med bassinsider med skråningsanlæg 1:5, således at disse kan indgå som et rekreativt element. Ved en regnhændelse større end 100 år, vil der ske overløb over skel mod nord i delområde 4, via områdets laveste punkt. Bygninger og evt. følsomme områder og anlæg, koteres beliggende højere end overløbspunktet for skybrud.
Løsningsprincipperne er vist på kortbilag 7.
Mere information:
Eksempler på LAR: Se flere eksempler på løsninger til lokal håndtering af regnvand på www.laridanmark.dk