Lokalplanens indhold
Indenfor planområdet vil der ske en udvidelse af sport-, idræts- og foreningsfaciliteter. Der er tale om planlægning for en tilbygning til Orø hallen syd for eksisterende bebyggelse samt en bygning langs det sydlige skel. Lokalplanen åbner ligeledes op for etablering af et område for tennis- og paddletennis baner samt områder for lege- og træningsfaciliteter.
Indenfor et lille afgrænset område ved det sydlige skel vil lokalplanen fortsat give mulighed for en gittermast, som i dag står.
Området vil fortsat trafikbetjenes fra Brøndevej, og umiddelbart ved indkørslen til området samt langs hallens østlige side ligger et fælles parkeringsareal, som bevares.
De grønne arealer og interne stier udformes overordnet set med græsbelægning, med mulighed for etablering af naturgræs til gavn for biodiversiteten i området.