Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

1.1 Det er lokalplanens formål, at:

  • udlægge området til tekniske anlæg i form af affaldshåndteringsanlæg, herunder deponeringsanlæg (jord- og affaldsdeponi) og biogasanlæg, samt solenergianlæg,
    sikre etablering af afskærmende beplantning og jordvolde,
  • fastlægge den maksimale højde på byggeri og tekniske anlæg, herunder blandt andet anlæg til deponi og skorstene, i området,
  • minimere de visuelle konsekvenser fra lukkede tanke og skorstene i området,
  • fastlægge det maksimale omfang på deponeringsanlæggene i området,
  • sikre udformningen af deponeringsanlæggene i området, og
  • sikre, at områdets jord- og affaldsdeponi i sidste ende kan komme til at fremstå som en bakke med et naturligt præg i landskabet.

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 4.

2.2 Lokalplanområdet omfatter matrikelnummer 1ai Lammefjorden, Hagested, dele af matrikelnumrene 1p, 1æ og 7 Lammefjorden, Hagested samt alle parceller, der efter 11. juni 2014 udstykkes inden for området.

2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone.

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til tekniske anlæg i form af affaldshåndteringsanlæg og solenergianlæg. Dog kan området også anvendes jf. § 3.4 og 3.5.

3.2 Lokalplanområdet opdeles i 4 delområder, som er vist på kortbilag 5. Delområdernes anvendelse fastlægges til:
I: Affaldshåndteringsanlæg. Deponeringsanlæg og biogasanlæg til alle former for organisk materiale, herunder anlæg til biogasproduktion, anlæg til komprimering og opgradering af biogas samt komposteringsanlæg.
II: Jorddeponi.
III: Jord- og affaldsdeponi.
IV: Jorddeponi.

3.3 I delområde I må deponeringsanlægget kun bestå af byggeri og anlæg til håndtering af de materialer, der skal deponeres, samt oplag.
Egentlig jorddeponi må kun ske i delområderne II - IV.
Egentlig affaldsdeponi må kun ske i delområde III.

3.4 Delområde I, II og IV kan anvendes til landbrugsdrift (opdyrket jord). Delområderne II og IV kan også anvendes til landbrugsdrift (opdyrket jord) efter etablering af jorddeponi i delområderne.
Note: Det må forventes, at delområde I først kan blive udnyttet til landbrugsdrift, hvis affaldshåndteringsanlægget i delområdet ophører.

3.5 Delområderne II - IV kan anvendes til dyrefolde med græssende dyr.

3.6 I området kan der etableres stier som muliggør offentlig adgang til området. Desuden kan der i området etableres andre rekreative faciliteter, herunder f.eks. begrænset byggeri jf. § 5.4.
Note: Det må forventes, at der i f.eks. delområde I først etableres rekreative faciliteter, hvis affaldshåndteringsanlægget i delområdet ophører.

4.1 Lokalplanområdet kan udstykkes i overensstemmelse med områdets overordnede disponering og struktur.

 

Bebyggelsens omfang
I lokalplanen defineres lukkede tanke (herunder også akkumuleringstanke) også som byggeri.

5.1 Inden for delområde I må der etableres op til 50.000 m2 bebyggelse.

5.2 I delområde I må bebyggelse etableres med en højde på op til 8,5 m. Dog kan lukkede tanke etableres med en højde på op til 10 m. og jf. § 6.1.

5.3 I delområderne II - IV må der ikke etableres nyt byggeri. Dog jf. § 5.4.

5.4 I området kan der etableres mindre byggeri til rekreative faciliteter/skure til græssende dyr. I hvert enkelt delområde kan byggeriet og skurene tilsammen etableres med et samlet areal på op til 50 m2. Byggeriet/skurene må have en højde på op til 3 m. over terræn.
I delområderne II - IV kan der etableres mindre teknikbygninger med tilknytning til områdets anvendelse til deponeringsanlæg. De mindre teknikbygninger i delområderne må have en højde på op til 3 m. over terræn.

Placering af bebyggelse

5.5 I delområde I skal byggeri placeres inden for byggefeltet vist på kortbilag 5.

5.6 I delområde II skal mindre teknikbygninger og mindre skure/mindre byggeri til rekreative faciliteter eftableres jf. § 5.10 og holde en afstand på mindst 5 m. til skel mod Audebo Plantage og den beskyttede sø, der er markeret med S1 på kortbilag 5.

5.7 I delområde IV skal byggeri etableres mindst 5 m. fra den beskyttede sø markeret med S2 på kortbilag 5.

5.8 Der må ikke etableres byggeri inden for vejbyggelinjen langs rute 21. Vejbyggelinjen er vist på kortbilag 5.

5.9 Der må ikke etableres byggeri i beplantningsbælterne, der er vist på kortbilag 5.

5.10 Hvis der etableres et deponeringsanlæg i delområde II og IV, kan teknikbygninger og mindre skure etableres oven på deponeringsanlæggets færdigbehandlede terræn.

Lukkede tanke og skorstene

6.1 I hele planområdet skal lukkede tanke og skorstene fremstå i en lys grå farve, f.eks. RAL 70 35 (Lecht grau).

 

Veje

7.1 Vejadgang til planområdet må kun ske fra Hagesholmvej som vist på kortbilag 5. Vejadgang til delområde II, III og IV skal ske via delområde I.

7.2 Der kan etableres interne veje i hele planområdet jf. § 7.3 - 7.8.

7.3 Veje skal etableres mindst 5 m. fra den beskyttede natur, der er markeret med S1 og S2 på kortbilag 5.

7.4 I delområderne II skal veje etableres mindst 5 m. fra skel mod Audebo Plantage.

7.5 I delområderne III og IV må der ikke etableres veje inden for vejbyggelinjen langs rute 21. Vejbyggelinjen er vist på kortbilag 5. Dog kan rute 21 udvides inden for vejbyggelinjen.

7.6 Veje skal følge terrænet. Dette gælder dog ikke for rute 21, der kan udvides med de nødvendige vejanlæg.

7.7 Vejadgangen til planområdet fra Hagesholmvej skal ske igennem beplantningsbæltet, der er vist på kortbilag 5. Igennem beplantningsbæltet må vejen have en bredde på maks. 10 m.

7.8 Der kan etableres veje igennem de beplantningsbælter i delområde I, der grænser op til delområderne II, III og IV. Det samme gælder ift. jordvolde i delområde III, der er etableret jf. § 9.6. Igennem beplantningsbælterne og jordvoldene må vejene have en bredde på maks. 7,5 m.

Stier

7.9 Der kan etableres stier i området jf. § 7.10 - 7.12.

7.10 Stier skal etableres mindst 5 m. fra den beskyttede natur, der er markeret med S1 og S2 på kortbilag 5. Der
kan etableres stier igennem beplantningsbælterne, der er vist på kortbilag 5.

7.11 I delområderne III og IV må der ikke etableres stier inden for vejbyggelinjen langs rute 21, der er vist på kortbilag 5.

7.12 Stier skal følge terrænet.

Parkering

7.13 Parkeringspladser skal etableres i delområde I.
I delområde I skal der etableres det nødvendige antal parkeringspladser, dog mindst 14 parkeringspladser til biler.

7.14 Parkeringspladser til biler skal etableres med en størrelse på mindst 2,5 x 5 m.

8.1 Den enkelte virksomhed må kun reklamere med virksomhedens navn og logo. Produktreklamer og reklamer for andre virksomheder kan ikke tillades.

8.2 Inden for vejreservationen langs rute 21 må der kun etableres færdselsskiltning. Vejreservationen er vist på kortbilag 5.

8.3 Skilte må ikke være gennemlyste, ej heller skrift og logo. Dette gælder dog ikke færdselsskilte, der er opstillet inden for vejreservationen langs rute 21.

8.4 Kun i delområde I må skilte være oplyste. Dette gælder dog ikke færdselsskilte, der er opstillet inden for vejreservationen langs rute 21.

8.5 Der kan opstilles én flaggruppe i planområdet med op til tre flagstænger.
Flagstængerne i flaggruppen må have en højde på op til 8,5 m. Flaggruppen skal placeres ved vejadgangen til området, der er vist på kortbilag 5.

8.6 Der kan kun opstilles ét størr e fritstående skilt/en pylon i lokalplanområdet.
Skiltet må højst være 6 m højt målt fra terræn, og skiltefladens areal må ikke overstige 12 m². Skiltet skal desuden placeres ved vejadgangen til området, der er vist på kortbilag 5.
Øvrig skiltning må kun omfatte hen­vis­nings-, og oplysnings- og færdselsskilte jf. § 8.7, 8.8 og 8.9.

8.7 Der kan opsættes henvisningsskilte i delområderne I og III med en skilteflade, der ikke overstiger 5 m2 og en højde på højst 4 m over terræn.
I delområde I skal henvisningsskilte opsættes i byggefeltet, der er vist på kortbilag 5. I delområde III skal henvisningsskilte opstilles på indersiden af jordvolden, der er vist på kortbilag 5, dog ikke oven på deponeringsanlæg.

8.8 Der kan opstilles oplysningsskilte (herunder også advarselsskilte), der markerer en funktion i delområderne I og III.
Oplysningsskilte, der placeres på facaden eller væg/mur, må ikke være højere end 50 cm. og må ikke have en skilteflade større end 0,5 m2.
Oplysningsskilte kan opsættes som fritstående skilte med en skilteflade, der ikke overstiger 0,7 m2 og en højde på højst 1,2 m. over terræn.
I delområde I skal oplysningsskilte opsættes i byggefeltet, der er vist på kortbilag 5. I delområde III skal henvisningsskilte opstilles på indersiden af jordvolden, der er vist på kortbilag 5, dog ikke oven på deponeringsanlæg.

8.9 Færdselsskilte kan opstilles med den nødvendige højde og det nødvendige omfang.

9.1 I delområde I må terrænet reguleres med op til +/- 0,5 m. i forhold til det eksisterende terræn. Dog kan der i delområdet etableres oplag jf. § 10.1 samt kanaler jf. § 11.3.

9.2 I delområde III og IV kan der inden for vejbyggelinjen etableres den nødvendige terrænregulering til en eventuel udvidelse af rute 21. Vejbyggelinjen er vist på kortbilag 5.

Deponi

9.3 I delområde II og IV må der ske jorddeponi, så den afsluttende færdigbehandling af terrænet ikke overstiger kote 1. Jorddeponiet skal dog holde en afstand på mindst 5 m. til skel mod Audebo Plantage og den beskyttede natur, der er vist på kortbilag 5. Øvrig terrænregulering i delområderne I og IV må ske med op til +/- 0,5 m. i forhold til det eksisterende terræn.

9.4 I delområde III skal deponering af jord og og affald udføres, så den afsluttende færdigbehandling af terrænet er i overensstemmelse med højdekoterne vist på kortbilag 5. Det færdigbehandlede terræn må ikke have en højde, der overstiger de angivne højdekoter.
I forbindelse den afsluttende færdigbehandling af terrænet i delområde III, skal jordvolden i delområdet indarbejdes som en del af terrænet.

9.5 I delområderne II - IV må det færdigbehandlede terræn ved deponeringsanlæggene ikke have en hældning, der er stejlere end 1:2. Den maksimale hældning er vist på illustrationen herunder.


Jordvold

9.6 I delområde III skal der etableres en afskærmende jordvold med en placering i princippet vist på kortbilag 5. Jordvoldens placering kan afvige fra den viste placering, såfremt alle arealer til deponering er afskærmet af jordvolde mod omgivelserne - bortset fra delområde I. Dog skal der være mindst 5 m fra jordvoldens fod til skel lokalplanområdets omgivelser, og jordvolden skal også etableres uden for vejbyggelinjen langs rute 21, der er vist på kortbilag 5. Jordvolden skal desuden etableres jf. § 9.7 og 9.8.

9.7 Jordvolden i delområde III skal opbygges med en højde på mindst 3 m.

9.8 Jordvolden i delområde III skal tilplantes med beplantning. Dette gælder dog ikke efter den afsluttende færdigbehandling af terrænet i delområde III, der skal ske jf. § 9.4.

Oplag

10.1 I delområde I må der etaleres oplag af materialer til samt restprodukter og affald fra affaldhåndteringsanlæggene i delområdet (strukturmateriale, kompost mv.). Egentlig deponi skal ske i delområderne II, III og IV jf. § 3.
Oplag i delområde I må etableres med en højde på op til 8,5 m.

Færdigbehandlet terræn

10.2 I delområderne II - IV skal deponeringen af jord og/eller affald afsluttes med et dæklag af ren jord, der er egnet til plantevækst, og på en sådan måde at brugen af arealet er sikret mod sundhedsfare. Det færdigbehandlede terræn i delområde III skal desuden etableres jf. § 9.3.

10.3 Det færdigbehandlede terræn i delområderne II-IV (bortset fra bebyggede og beplantede arealer samt vej- og stiarealer) skal tilplantes med græs. Det samme gælder for delområde I, hvis affaldshåndteringsanlægget ophører. Kravene om tilplantning med græs gælder dog ikke for delområde I, II og IV, hvis det færdigbehandlede terræn i delområderne anvendes til landbrugsdrift.

Beplantning

10.4 Der skal etableres afskærmende beplantningsbælter med en bredde på mindst 5 m. som vist på kortbilag 5. Beplantningsbælterne, der skal etableres mod delområderne II og IV, ligger i delområde I. Dog kan der etableres veje, stier og kanaler igennem beplantningsbælterne jf. § 7.7, 7.8, 7.10 og 11.3.
Beplantningsbælterne skal i udvokset stand være tætte og have en højde på mindst 10 m.
Beplantningsbælterne skal bestå af egnkarakteristiske løvfældende træer og buske.

10.5 Der skal etableres beplantning på jordvolden i delområde III jf. § 9.8.

10.6 I delområderne II, III og IV kan der etableres spredt beplantning eller skovbeplantning. Dog må der ikke etableres beplantning inden for vejbyggelinjen lags rute 21, der er vist på kortbilag 5.
Beplantningen skal bestå af egnkarakteristiske løvfældende træer og buske.

Faste hegn

10.7 I delområde I kan der etableres faste trådhegn til indhegning af områdets byggeri og anlæg. Hegnene skal etableres på indersiden af de beplantningsbælter, der er vist på kortbilag 5.

10.8 I delområde II kan der etableres faste trådhegn til indhegning af deponeringsanlægget i delområdet samt indhegning til græssende dyr. Hegnene skal etableres mindst 5 m. fra den beskyttede sø, der er markeret med S1 på kortbilag 5, og mindst 5 m. fra skal mod Audebo Plantage.

10.9 I delområde III kan der etableres faste trådhegn til indhegning af deponeringsanlægget i delområdet samt indhegning til græssende dyr. Hegnene skal etableres på indersiden af de jordvolde, der er vist på kortbilag 5.

10.10 I delområde IV kan der etableres faste trådhegn til indhegning af deponeringsanlægget i området samt indhegning til græssende dyr. Hegnene skal etableres uden for vejbyggelinjen langs rute 21 og mindst 5 m. fra den beskyttede sø, der er markeret med S2 på kortbilag 5. Vejbyggelinjen er vist på kortbilag 5.

10.11 Faste trådhegn til indhegning af områdets byggeri og anlæg kan etableres med en høje på maks. 5 m. målt fra terræn. I delområde III må trådhegnene dog have en højde på op til 15 m.

Belysning

10.12 Der må kun etableres udendørs belysning i delområderne I og III.
Udendørs belysning, herunder bl.a. belysning af bygningsdele, afskærmede oplag, veje og parkeringsarealer, må etableres med en lyspunktshøjde på højst 8,5 m og skal være afskærmet, så belysningen ikke er til gene for omgivelserne.

11.1 Nyt byggeri i delområde I skal tilsluttes kollektiv vandforsyning.

11.2 Området skal tilsluttes kloak i henhold til den gældende spildevandsplan.
OBS: Ved lokalplanens vedtagelse er området ikke omfattet af den gældende spildevandsplan.

Omfang af tekniske anlæg
I lokalplanen defineres lukkede tanke som byggeri.

11.3 I hele planområdet kan der etableres kanaler til sikring af en bedre afvanding af området. Dog må der ikke etableres kanaler inden for vejbyggelinjen langs rute 21, og kanalerne skal desuden holde en afstand på mindst 5 m. til skel mod Audebo Plantage samt den beskyttede natur, der er markeret med S1 og S2 på kortbilag 5.
Der kan også etableres kanaler igennem beplantningsbælterne og jordvolden, der er vist på kortbilag 5.
I hele planområdet kan der etableres el-master og el-ledninger med tilhørende tekniske anlæg.

11.4 I delområde I må tekniske anlæg etableres med en højde på op til 8,5 m. Dog kan skorstene etableres med en højde på op til 20 m. Skorstene skal desuden etableres jf. § 6.1.
El-master og el-ledninger kan etableres med den nødvendige højde.

11.5 I delområde II og IV kan der etableres tekniske anlæg til et deponeringsanlæg i delområderne. I delområde IV kan der også etableres tekniske anlæg til rute 21.

11.6 I delområde III kan der etableres tekniske anlæg med tilknytning til områdets anvendelse til deponeringsanlæg samt rute 21.

Placering af tekniske anlæg

11.7 I delområde I skal tekniske anlæg placeres inden for byggefeltet vist på kortbilag 5, dog jf. § 11.3.
I delområde II skal tekniske anlæg til et deponeringsanlæg placeres jf. § 11.10 og holder en afstand på mindst 5 m. til skel mod Audebo Plantage og den beskyttede sø, der er markeret med S1 på kortbilag 5.

11.8 I delområde IV skal tekniske anlæg etableres mindst 5 m. fra den beskyttede sø i delområdet, der er der er markeret med S2 på kortbilag 5.

11.9 Der må ikke etableres tekniske anlæg inden for vejbyggelinjen, der er vist på kortbilag 5. Dette gælder dog ikke for tekniske anlæg med tilknytning til rute 21.

11.10 Der må ikke etableres tekniske anlæg i beplantningsbælterne, der er vist på kortbilag 5. Dog jf. § 11.3.

12.1 Ny bebyggelse og anlæg eller ændret anvendelse i delområde I må ikke tages i brug, før:

  • Der er etableret beplantningsbælter i delområdet jf. § 10.4
  • Der er etableret kollektiv vandforsyning jf. § 11.1.
  • Der er etableret parkeringspladser jf. § 7.13 og 7.14.


12.2 Ændret anvendelse i delområde III, herunder inddragelse af nye arealer til deponeringsanlæg, må ikke tages i brug, før:

  • Der er etableret beplantede jordvolde i delområdet jf. § 9.6, 9.7, 9.8 og 10.5.

13.1 Tilstandsændringer (herunder ændret anvendelse, byggeri, matrikulære ændringer, beplantning og anlæg) af den beskyttede natur i området kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven i hvert enkelt tilfælde. Det gælder også det planlagte byggeri og anlæg mm. i delområderne I og III. Den bekyttede natur, der er registreret ved lokalplanens vedtagelse, er vist på kortbilag 5.

13.2 Byggeri og etablering af deponeringsanlæg inden for skovbyggelinjen kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven i hvert enkelt tilfælde. Skovbyggelinjen, der er registreret ved lokalplanens vedtagelse, er vist på kortbilag 5.

13.3 Etablering af færdselsskiltning inden for vejbyggelinjen langs rute 21 kræver Vejdirektoratets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

13.4 Lokalplanen erstatter ikke de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse jf. lov om planlægning, § 35, stk. 1.

14.1 Med den endelige vedtagelse af denne lokalplan, ophæves Lokalplan nr. 94 for en kontrolleret losseplads og affaldsbehandlingsanlæg ved Audebo Plantage i sin helhed.

14.2 Med den endelige vedtagelse af denne lokalplan, ophæves Lokalplan nr. 6.05 for jorddeponi ved Audebo i sin helhed.

15.1 Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

16.1 Lokalplan nr. 6.13 for et affaldshåndteringsanlæg ved Audebo er vedtaget endeligt til offentliggørelse af Holbæk Byråd den 13. maj 2015.