Statslig og regional planlægning

Planlægningen er ikke i strid med den statslige og regionale planlægning.

Kommuneplan 2017

Kommuneplantillæg

Planområdet er omfattet af kommuneplanramme 7.O01, som udlægger området til offentlige formål, herunder boliger, skole, idrætsanlæg, institutioner o. lign. Der blev udarbejdet et kommuneplantillæg som udlægger planområdet specifikt til boliger.

Der er fortsat stor efterspørgsel på boliger i Holbæk by og de nærmest beliggende byer til Holbæk by, herunder Tuse by. Planlægningen giver mulighed for 4 yderligere boliger i form af åben-lav, hvilket ikke skønnes at rykke ved boligbalancen i Tuse by.

Zoneforhold

Hele planområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone.

 

 

Eksisterende lokalplaner

Planområdet er omfattet af lokalplan nr. 7.04 Tuse Lokalcenter. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til institutions- og skoleformål. Lokalplanen aflyses for planområdet ved den endelige vedtagelse af lokalplan 7.12.

Planlægning i forhold til nabokommuner

Planlægningen skønnes ikke relevant for nabokommuner.

Kystnærhedszone

Kystnære dele af byzonerne

Planområdet er beliggende indenfor de kystnære del af byzonerne.

Kravene til planlægning i de kystnære dele af byzonerne handler især om den måde, som byudviklingen finder sted på. Det er vigtigt, at der kan skabes rum for, at der kan ske den nødvendige byudvikling i byområderne, og at de åbne kyster kan friholdes og fortsat have stor natur- og landskabelig værdi. Planloven rummer en række bestemmelser om planlægning i den kystnære del af byzonen, herunder at kommunen i redegørelsen til lokalplansforslag for bebyggelse og anlæg, der vil påvirke kysten visuelt, skal gøre rede for påvirkningen. 

Mht. den konkrete planlægning, er der bymæssig bebyggelse mellem planområdet og kysten og ny bebyggelse vil ikke blive højere end 8,5 m. Det vurderes derfor, at planlægningen ikke har nogen indvirkning på kystlinjen.

Diverse udpegninger

Fortidsminder

Der er en fortidsmindebeskyttelseslinje i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet. Muliggørelsen af boliger i lokalplanområde vil ikke påvirke det primære fredningsområde, som fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter.

Drikkevandsinteresser

Planområdet er beliggende indenfor område med drikkevandsinteresser. Anvendelse til boligformål er ikke i strid med udpegningen.

Natur

Der er ikke naturmæssige udpegninger indenfor planområdet.

Internationale naturbeskyttelsesområder dvs. habitatområder og fuglebeskyttelsesområder

Nærmest beliggende Natura 2000 område er Udby Vig ca. 8,7 km. fra planområdet, og påvirkes ikke af den ændrede planlægning.

Trafikforhold

Kollektiv trafik

Planområdet er beliggende ud til Tuse Byvej, hvor er der kollektiv bustrafik, som giver forbindelse til bl.a. Holbæk St. og Kalundborg St.

Vejadgang

Vejadgangen sker fra fra Tuse Byvej. På matrikel 20a er der udlagt en privat fællesvej som giver vejadgang til udstykningerne. Vejen er i dag blot hjulspor og der skal anlægges en vej inden nye boliger kan tages i brug. Vejen skal udlægges i min. 6,5 m og anlægges med en kørebane på min. 5,5 m. Kørebanen skal etableres i asfalt. Der skal være en vendeplads, så renovationskørsel er mulig.

Vejen skal muliggøre indkørsel/udkørsel til institutionsformål nord for lokalplanområdet.

Offentlig service

Planområdet er beliggende indenfor skoledistrikt Katrinedalskolen, som også er nærmest beliggende skole. Børneinstitutionen er beliggende lige op ad planområdet. Både skole og børneinstitution er beliggende indenfor gåafstand fra planområdet.