Baggrund
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel om opførelse af tæt/lav boliger fra grundejer.
Etableringen af boligområdet er i overensstemmelse med Holbæk Kommuneplan 2017.
Formål
Formålet med lokalplanen er at ændre området fra at være en øde industrigrund til at blive et boligområde med tæt-lav bebyggelse, en åben/lav bolig samt et stort fælles friareal til brug for offentligheden. Dermed opnås et planmæssigt, sammenhængende boligområde i tæt forbindelse med byen, Kundby.
Lokalplanen skal endvidere sikre områdets landskabelige kvaliteter, herunder hensyn til en kirke-Fredning (Exner-fredning) på det grønne areal, beliggende i den vestlige del af lokalplanområdet.