Bæredygtighed
Holbæk Kommunes strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.
For at indfri disse mål er det bl.a. besluttet at alle lokalplanforslag for nye boligområder skal stille krav om at bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse klasse 2015, og at regnvand fremover skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt.
Planen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.
Byggeri og planlægning
Lokalplanen muliggør opsættelse af solceller og lokal afledning af regnvand.
Transport
Hjembæk efterskole er betjent med bus til/fra Jyderup og Svinninge, med regionaltog forbindelse til Kalundborg, Holbæk og København, og Regionstog til Holbæk og Nykøbing Sj.
Ressourcer og miljø
Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Renovationsvæsenets regulativer. Der stilles ikke særlige krav til affaldsindsamling
Natur
Lokalplanen stiller krav om at der etableres en forlængelse af eksisterende læhegn.
Sundhed og trivsel
Lokalplanen muliggør opførelse af en idrætshal, der i dag er en stor mangel på efterskolen. Hallen vil være et aktiv for efterskolen og en berigelse af elevernes sundhed og trivsel i hverdagen.
Lokalplanen udlægger samtidig store rekreative områder til friluftsaktiviteter. En del af de områder der i dag bliver brugt til friluftsaktiviteter, bliver inddraget i byggefeltet til opførelse af idrætshallen. Dette kompenseres ved at udlægge det markstykke der ligger syd/vest for efterskolen til friluftsaktiviteter.