Bæredygtighed
Holbæk Kommunes strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.For at indfri disse mål er det bl.a. besluttet at alle lokalplanforslag for nye boligområder skal stille krav om at bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse klasse 2015, og at regnvand fremover skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt. Planen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.
Transport
Lokalplanen ligger i direkte tilknytning til Ringstedvej, som fører til bl.a. Mørkøv skole.
Ressourcer og miljø
Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Renovationsvæsenets regulativer, jf. Regulativ for erhvervsaffald (http://holbaek.dk/media/12192053/erhvervsaffaldsregulativ-14012016.pdf). Lokalplanen anbefaler anvendelse af permeable belægninger med mulighed for nedsivning.
Natur
Den nye bebyggelse placeres til dels på privatejet grund, dels på en del af et rekreativt areal, hvor bl.a. Mørkøv Kræmmermarked afholdes.
For at opretholde værdien i det rekreative areal, anviser lokalplanen at der opføres et mindre grønt bælte, som skærmer for bagsiden af dagligvarebutikken.
Vedr. reklameskiltning i åbent land
Ifølge Vejdirektoratets vurdering kan dele af lokalplansområdet, der grænser op til statsvejen Skovvejen karakteriseres som åbent land, og som følge heraf er området underlagt naturbeskyttelseslovens absolutte forbud mod opstilling af reklamer eller andre indretninger i reklame-propagandaøjemed, jf. naturbeskyttelseslovens §21. Vejdirektoratet fører i henhold til § 9, stk 2 i "Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land" (BEK nr. 1328 af 11. december 2006) tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen og af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1 langs statsvejene. For at opretholde værdien i det rekreative areal, anviser lokalplanen at der opføres et mindre grønt bælte, som skærmer for bagsiden af dagligvarebutikken.