Lokalplanområdet
Lokalplanområdet er beliggende i bymidten umiddelbart inden for den indre ringgade, hvorfra der også er vejadgang til området. Arealet ligger i sammenhæng med et eksisterende Føtexvarehus, og den eksisterende Aldi-butik deler adgangsvej samt vareindlevering med denne. Øst for lokalplanområdet ligger et eksisterende boligområde, med karakteristiske ældre bevaringsværdige murede bygninger, opført med røde tegltage. Et delareal i denne nabobebyggelse henligger som byggetomt, efter nedrivning af ældre mindre erhvervsbygninger. Mod nord ligger Markedspladsen, der idag er omdannet til et grønt, aktivitetsrum, med parkour, boldbane, skaterramper m.v. i sommerhalvåret, og skøjtebane i vinterhalvåret. Mod vest ligger en eksisterende nyere boligetagebebyggelse i 2 1/2 etage.
Eksisterende bebyggelse langs Borgmester N. E. Hansensvej er fortrinsvis trukket ud med facade mod byggelinje til vej.