Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for, at der udstykkes arealer til lægehus og tilsvarende offentlige formål. I tilknytning til lægehuset skal etableres de nødvendige antal parkeringspladser, og der skal være mulighed for, at handicappede og gangbesværede har let adgang til lægehuset. Tilsvarende skal det sikres, at sygetransport kan ske helt frem til bygningen.
De muligheder, som den tidligere lokalplan 1.5 gav mulighed for vil fortsat være mulig. Den nye lokalplan vil ikke forhindre de muligheder for byggeri og anvendelse, som fremgår af lokalplan 1.5.
I lokalplanen stilles krav om lokal nedsivning af regnvand.