I henhold til lovbekendtgørelsen nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægningen med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er:
1.1 At lokalplanområdet udlægger området til helårs boligformål, med mulighed for samlet udstykning af maksimalt 8 boliger.
1.2 At der fastlægges principper for udlæg af vej og sti i lokalplanområdet
1.3 At fastlægge placering af grønt fælles område
1.4 At området overføres fra landzone til byzone
1.5 At fastlægge placering af anlæg til regnvandshåndtering
2.1 Planområdet er afgrænset som vist på område- og matrikelkortet i kortbilag 4, og omfatter matrikel 3e Kvanløse by, Kvanløse jorder, samt alle parceller der udstykkes fra de nævnte ejendomme.
2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og overføres til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelse.
3.1 Delområde I anvendes til kun åben/lav boliger.
3.2 Delområde II må kun anvendes til fælles friareal med stiforløb og fællesfaciliteter som legeplads og opholdsmuligheder.
3.3 I delområde III skal der etableres regnvandsbassin til opsamling af regnvand. Der kan etableres vandrender og grøfter til håndtering af regnvand.
4.1 I delområde I udstykkes grunde i min. 700 m2.
4.2 Delområder II og III må ikke udstykkes yderligere
For lokalplanområdet gælder:
5.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom.
5.2 Der må kun opføres boligbebyggelse i maksimalt 1,5 etage.
5.3 Højden på boligbebyggelse må maksimalt være 8.5 meter.
5.4 Boligbebyggelse skal placeres 5 meter fra vejen.
5.5 Udhusbebyggelser skal holdes mindst 2.5 meter fra vej.
6.1 Materialer på tage må have et maksimalt glanstal på 30.
7.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Ringstedvej 225 som vist på kortbilag 5.
7.2 Vejen (vej A) markeret på kortbilag 5, skal befæstes med asfalt eller anden fast belægning. Vejen skal have en bredde af mindst 5.5 meter.
7.3 Vejen udlægges til privat fælles vej.
7.4 Der anlægges vendeplads som vist på kortbilag 5
Note: Overkørsler skal godkendes af vejmyndigheden. Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte Vækst og Bæredygtighed tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.
8.1 Fortov til vej A skal have en bredde på mindst 1.5 m.
10.1 Stien (b) til det fælles friareal skal udlægges i overensstemmelse med principperne vist på kortbilag 5.
10.2 Stien skal have en bredde på min. 2 meter og anlægges med fastbelægning.
10.3 Stien skal udlægges som fælles sti.
11.1 Der skal anlægges 2 parkeringspladser per bolig.
12.1 Skiltning og reklamering på en ejendom må kun finde sted i forbindelse med de erhverv, der i henhold til bygningsreglementet kan drives fra egen bolig.
12.2 Der må gerne opsættes skilte til orientering i området.
13.1 Der må ikke ske terrænregulering udover + / - 1 m i forhold til det eksisterende terræn.
13.2 Terrænregulering skal udformes med naturlige skråninger uden brug af stensætninger.
13.3 Terrænregulering må ikke ske nærmere naboskel end 0.5 meter.
13.4 Terrænregulering af ubebyggede arealer skal ske gennem skråninger i bløde kurver eller terrasserede bede og ligeledes uden brug af stensætninger/støttemur.
14.1 Der skal udlægges ubebygget fællesareal, delområde II, som vist på kortbilag 5.
15.1 Der skal sikres adgang til drift og vedligeholdelse af regnvandsbassiner, åbne vandrender, dræn og lignende.
15.2 Ubebyggede arealer der befæstes, fx opholdsarealer, stier, parkering o.l., skal anlægges med permeable belægningstyper. (TJEK MED GRUNDVAND)
15.3 Befæstelsesgrad?
16.1 Belysning må kun etableres langs vejforløb og ved ankomst til boliger. Belysning må ikke være højere end 3 meter.
16.2 Udendørs belysningsanlæg, skal udformes så der ikke opstår gene, i form af blænding, til omgivende beboelse.
17.1 Transformerstationer kan placeres i delområde II, og skjules med beplantning.
18.1 Veje i lokalplanområdet skal etableres med fast belægning med afløb til spildevandssystemet af hensyn til grundvandet.
18.2 Der må ikke anvendes materialer til opfyldning af terræn, som kan give anledning til grundvandsforurening.
18.3 Nedsivning af regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet.
18.4 Regn- og overfladevand fra områdets veje skal afledes til åbne vandrender langs vej A og videre til forsinkelses- og nedsivningsanlæg i delområde III (kortbilag 5).
18.5 Der skal etableres en grøft efter principperne på kortbilag 5, der skal aflede til forsinkelses- og nedsivningsanlægget i delområde III.
18.6 Der må ikke etableres nedsivningsanlæg/faskiner/LAR eller lignende i fællesområdet (delområde II - kortbilag 5)
19.1 Støjbelastningen må ikke overstige Miljøstyrelsens gældende vejledende grænseværdier for boligområder. Støjniveauet må derfor maksimalt for boligområder være 58 dB(A).
19.2 På de de grønne fællesarealer må støjniveauet maksimalt være 58 dB(A) fra vejtrafik.
20.1 Nærområdet er separatkloakeret og den nye bebyggelse skal tilsluttes spildevandssystemerne.
20.2 Ny bebyggelse skal tilsluttes varmepumpe og vandforsyning.
21.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest når halvdelen af boligenhederne er taget i brug.
21.2 Grundejerforeningen er pligtig til at forestå drift og vedligeholdelse herunder
af private fællesveje, dræn, brønde, regnvandsanlæg, stier, grønne friarealer, og tilhørende beplantning.
21.3 Det påhviler grundejerforeningen selv at udarbejde foreningens vedtægter, som skal godkendes af byrådet.
21.4 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de fælles friarealer, veje, stier og anlæg til regnvandshåndtering.
22.1 Før ny bebyggelse kan tages i brug, skal boligerne være tilsluttet det offentlige spildevandssystem og vandforsyning.
22.2 Før ny bebyggelse kan tages i brug, skal veje være etableret.
22.3 Før ny bebyggelse kan tages i brug skal planområdet separatkloakeres.
22.4 Der er etableret anlæg, render og bassiner til håndtering af regnvand, herunder grøft til afledning.
23.1 Lokalplan 5.1 Kvanløse by aflyses for så vidt angår dette lokalplanområde, som anført i paragraf 2.
24.1 Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet må området, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.
24.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med lokalplanen. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for lokalplanens offentliggørelse og indtil lokalplanen er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.
25.1 Efter Holbæk Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
25.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK
25.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.