Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 med senere ændringer) fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Det er lokalplanens formål:

1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav boliger og åben-lav boliger og fordelingen mellem disse typer i de enkelte delområder som angivet på kortbilag 6.

1.2 at fastlægge princip for bebyggelsens placering i terræn, så det eksisterende bakkede landskab bevares og bebyggelse integreres i landskabet med et minimum af terrænregulering.

1.3 at fastlægge princip for placering og omfang af fællesarealer for alle delområder. Herunder princip for friarealer i delområde B, hvor grønne lommer placeres imellem bebyggelsen med direkte forbindelse til den grønne kile der løber midt igennem delområde B fra øst til vest.

1.4: at fastlægge princip for placering og hierarki af stier og deres belægningstyper, for at sikre gode muligheder for at gå ture i området. 

1.5: at fastlægge princip for placering af beplantning, herunder antal og størrelse på trætyper nævnt i lokalplanen, så det sikres at områdets bærende identitet som et grønt område der passer sig ind i landskabet bevares.

2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 6 Område- og matrikelkort.

2.2 Lokalplanområdet omfatter matriklerne: 

1g, 2k, 5a, 5r, 5t, 5u, 5v, 5x, 5y, 5z, 5æ, 5ø, 5aa, 5ab, 5ac, 5ad, 5ae, 5af, 5ag, 5ah, 5ai, 5ak, 5al, 5am, 5an, 5ao, 5ap, 5aq, 5ar, 5as, 5at, 5au, 5av, 5ax, 5ay, 5az, 5az, 5aæ, alle Nr. Jernløse by, Nr. Jernløse, samt del af matriklerne: 7000n, 16a, 5s alle Nr. Jernløse by, Nr. Jernløse og alle parceller, der efter den 1. januar 2025 udstykkes herfra.

2.3 Den del af området, der er beliggende i byzone, forbliver i byzone. Den del af lokalplanområder, der er beliggende i landzone overføres til byzone med lokalplanens vedtagelse.

2.4 Lokalplanområdet er inddelt i 6 delområder (A-F), som angivet på kortbilag 6.

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til rekreative formål og til boligformål i form af tæt-lav boliger og åben/lav boliger med tilhørende fællesarealer.

3.2 Boligområdernes fællesarealer udgøres af veje, stier og parkering, fælles opholdsarealer og områder til håndtering af regnvand (LAR), som angivet på kortbilag 6,7 og 8

3.3 Anvendelse i delområder, som angivet på kortbilag 6: 

Delområde A består af eksisterende fritlæggende enfamiliehuse og må kun anvendes til åben/lav boliger og fællesarealer tilknyttet bebyggelsen jf. kortbilag 7.

Delområde B og C udlægges til nye boligområder og må kun anvendes til tæt-lav boliger i form af rækkehuse, fællesbygninger og fællesarealer tilknyttet bebyggelsen jf. kortbilag 8.

Delområde D, består af eksisterende fritliggende enfamiliehuse og må kun anvendes til boligformål i form af åben/lav bolig jf. kortbilag 6.

Delområde E må kun anvendes til fælles rekreativt areal for boligerne indenfor lokalplansområdet. Der kan i området opføres fælleshus, legeredskaber og mindre bygninger til fritidsformål.

Delområde F må kun anvendes til eng/ græsning eller rekreative formål. Der kan etableres mindre bygninger til anvendelsen, som læskur, shelter, bålhytte.

3.4 Der kan i delområde A, B, C og D drives virksomhed til liberale erhverv, som er forenelig med områdets karakter af boligområde, hvis:

• virksomheden drives af den, som bebor den pågældende ejendom;
• virksomheden drives på en måde, så ejendommens karakter af bolig ikke ændres;
• virksomheden ikke medfører ulempe for områdets øvrige beboere;
• virksomheden ikke kræver parkering udover, hvad der er plads til på den pågældende ejendom;
• reklameskilte, flag og lignende ikke opsættes på ejendommen. Skiltning må kun foregå som almindeligt navne- og nummerskilt.

4.1 Udstykning skal ske i overensstemmelse med §§ 1 og 3.

4.2 Veje i delområde A, B og C skal udstykkes i særskilte matrikler.

4.3 Fællesarealer i delområde A, B, C og E kan udstykkes i særskilte matrikler.

4.4 Udstykning til boliger i delområde B og C kan ske som en eller flere storparceller i overensstemmelse med delområder angivet på kortbilag 8 .

4.5 Udstykning til åben/lav boliger i delområde A skal sikre en minimum grundstørrelse på 700 m². Fællesarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.6 Udstykning til enkelt boliggrund med tæt/lav bolig indenfor delområde B, kan udstykkes efter princip, angivet som fremtidig udstykningsmulighed, på kortbilag 8. Fællesarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.7 Udstykning til tæt/lav boliger i delområde C skal sikre en minimum grundstørrelse på 270 m². Udstykning skal ske efter princip for udstykning vist på kortbilag 8. Fællesarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.8 Delområde D, kan udstykkes til flere boliggrunde i overenstemmelse med anvendelse til åben lav bolig, forudsat der kan etableres en fælles vejadgang til boliggrundene, som benytter eksisterende overkørsel, samt hver boliggrund ikke overstiger 700 m²

4.9 Delområde E skal udstykkes som særskilt matrikel. Der må udover udstykning til tekniske anlæg jf. §4.9 ikke ske yderligere udstykning i delområde E.

4.10 Delområde  F må ikke udstykkes.

4.11 Der kan uanset ovenstående tillades mindre udstykninger til tekniske anlæg.

For delområde A - Parcelhuse - gælder: 

5.1 Bebyggelse på matrikler, der er omfattet af byggelinje jf. kortbilag 7, skal med minimum 2 punkter af gavl eller facade placeres i byggelinjen, der er placeret 5 meter fra vejskel. 

5.2 Boligbebyggelse må maksimalt opføres i 1 etage med udnyttet tagetage.

5.3 Intet punkt af en bygningsdel må være hævet mere end 8,5 meter i forhold til koter på eksisterende terræn. - Udgår da det er byggeretsgivende for enfamiliehuse 

5.4 Højden på facaden målt fra eksisterende terræn til underkant tag, må ikke overstige 3,5 meter. 

5.6 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom. Fælles friareal i delområde A markeret på bilag 7 kan indgå i beregningen. Vej- og parkeringsarealer kan ikke indgå i beregningen.

5.7 I det fælles opholdsareal kan der indenfor området opføres fælles sekundære bebyggelser i form af legehuse, udhuse og skure til cykler og lignende.

For delområde B - Rækkehuse - gælder:

5.8 Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 40% for delområdet som helhed.

5.9 Boligbebyggelse må maksimalt opføres i henholdsvis ét plan og to plan, som angivet på kortbilag 8.

5.10 Boligbebyggelse skal placeres med maksimal gulvkote som angivet på kortbilag 11.

5.11 Intet punkt af en bygningsdel må være hævet mere end 8,5 meter i forhold til den fastsatte gulvkote, som fremgår af kortbilag 11.

5.12 Hvis ejendommen udstykkes til boliggrunde med hver deres boligenhed, må den enkelte boliggrund maksimalt have et bebygget areal på 90 m² bolig og Det samlede boligareal må maksimalt udgøre 120 m². Herudover må der på hver enkelt boliggrund opføres maksimalt 20 m² sekundær bebyggelse som f.eks. skur, overdækket terrasse, drivhus mm.

5.13 Boligbebyggelsen skal placeres inden for de udlagte byggefelter angivet på kortbilag 8. Byggefelternes størrelse og placering er angivet på kortbilag 9.

5.14 Boligbebyggelse skal placeres med en afstand fra byggefeltets skel mod adgangssti, på minimum 2,5 meter. Bredde på rækkehusbebyggelsens gavl må maksimalt være 9 meter.

5.16 Der skal opføres et fælleshus på minimum 250 m2. Fælleshuset skal etableres i én etage eller én etage med udnyttet tagetage og placeres indenfor byggefeltet angivet på kortbilag 8.

5. 17 Der må ikke opføres carport eller garage på fælles arealer.

5. 18 Der kan i de nære fælles opholdsarealer opføres sekundære bebyggelser til drift og andre fælles formål, som f.eks. udhuse, drivhuse, legehuse og lignende, indenfor de på kortbilag 8, hertil angivne byggefelter til sekundær bebyggelse i fællearealer 

For delområde C - Gårdhavehuse - gælder:

5.19 Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 40% for delområdet som helhed.

5.20 Boligbebyggelsen skal placeres inden for de udlagte byggefelter angivet på kortbilag 8. Byggefelternes størrelse og placering er angivet på kortbilag 9.

5.21 Boligbebyggelse må maksimalt opføres i én etage.

5.22 øverste punkt på tag må ikke være hævet mere end 6 meter i forhold til eksisterende terræn, jf. koter som fremgår af kortbilag 11

5.23 Hvis ejendommen udstykkes til matrikler med hver deres boligenhed, må den enkelte matrikel maksimalt have et bebygget boligareal på 130 m². Herudover må der opføres maksimalt 20m² sekundær bebyggelse på hver ejendom. 

5.24 Der kan i det fælles opholdsareal angivet på kortbilag 8 opføres bebyggelse til fælles brug, som f.eks. fælleshus og drivhus. Disse kan opføres i maksmalt én etage.

For delområde D gælder:  

5.25 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30% for den enkelte boliggrund. Adgangsvej til boliggrunde medregnes ikke til grundens areal ved beregning af bebyggelsesprocenten.

5.26 Højden på facaden målt fra eksisterende terræn til underkant tag, må ikke overstige 3,5 meter.

For delområde E og F - Eng og rekreativt område - gælder:

Der kan i delområde E og F opføres sekundære bebyggelse til drift og andre rekreative formål. Der må maksimalt bebygges 350m² samlet for de to delområder. 

For Delområde A (parcelhuse) gælder følgende: 

6.1 Facader på bebyggelse herunder udestuer og sekundære bebyggelse som skure, carporte, overdækninger drivhuse mm. må opføres i følgende materialer og farver jf. faveskala på kortbilag x:

• blank mur i blødstrøgne teglmursten i røde, gule, brune nuancer.
• pudset eller filset mur der kalkes i kridt hvid, varm grå, guldokker (lys og mørk), terra de siena (lys og mørk), rødokker (lys og mørk), lys engelsk rød og lys brændt umbra.
• facadebeklædning i naturskifer, eller lodret træbeklædning i farverne ,rødokker (lys og mørk), engelsk rød (lys og mørk), guldokker(lys og mørk) siena(lys og mørk), grønjord(lys og mørk), brændt umbra(lys og mørk), pariser blå og oxidsort. Træbeklædning kan desuden fremstå i træets naturlige farve.
• vinduer, døre, udestuer og drivhuse kan ud over ovenstående også bestå af glas.

Facader kan desuden fremstå som en kombination af 2 af de ovennævnte materialer.

6.2 Vinduer og døre skal fremstå i enten træ, aluminium eller stål eller en kombination af disse. vinduer og døres farver skal være jf. farveskala på kortbilag x. vinduer og døre kan desuden fremstå i træets naturlige farve. vinduer og døre i aluminium og stål kan desuden fremstå i farver jf. farveskala for mindre bygningsdele på kortbilag x

6.3 Mindre bygningsdele, som inddækninger, kviste, rækværk, værn, kan desuden fremstå i aluminium, stål eller kobber i farver jf. farveskala på kortbilag x.

6.4 Tage på boligbebyggelse og udestuer skal fremstå med symmetriske saddeltage og have en hældning på minimum 25 grader og maks. 50 grader, uden valm eller halvvalm. 

6.5 Tage på bebyggelse skal fremstå i enten: tegltagsten i sort eller rød, eller tagpap med listeinddækning i farvene sort, eller grå. Tage kan også udføres i metalplade med stående false i en af farverne, sort, antracit grå, aluzink, teglrød, kobber som vist på farveskala på kortbilag x.

6.6 Tage på bebyggelse kan desuden fremstå som sedumtage.

6.7 Der kan desuden anvendes glas som tagmateriale på drivhuse og udestuer.

6.7 Der kan desuden opsættes solceller på bebyggelsers tage. Solceller skal placeres parallelt med tagflade eller integreret i tagflade. 

6.8 Tagflader må ikke medfører blændingsgener. Solceller skal være anti-refleksbehandlede og tagsten må ikke have overflade med glanstal på mere end 30. 

For Delområde B (rækkehuse) gælder følgende: 

ovenstående retningslinjer for delområde A gælder

desuden gælder særligt for delområde B at sekundær bebyggelse kun må opfæres i træfacader

Facader på boligbebyggelse og fælleshus må kun fremstå i naturskifer, tegl og træ.

Mindre bygningsdele og mindre dele af facaden må desuden fremstå i glas, aluminium, stål, kobber. 

Sekundær bebyggelser skal fremstå i træ som lodret beklædning. Drivhuse må fremstå i glas med metalkonstruktion.

Tage på boligbebyggelse og fælleshus skal fremstå med saddeltag og have en hældning på minimum 25 grader og maksimum 50 grader, uden valm eller halvvalm. 

Tage på bebyggelse skal fremstå i træspån i træets naturlige farve, vegetationstag stål eller aluminiumstag, tegltag i sort eller røde farver. tagpap i sorte og grå farver som angivet i bilag X.

Tage på drivhuse  og udestuer må desuden fremstå i glas.

På boligbebyggelse og sekundære bygninger må der opsættes solceller , plant med tag. 

Tagflader må ikke medfører blændingsgener. Solceller skal være anti-refleksbehandlede og tagsten må ikke have overflade med glanstal mere end 30. 

For Delområde C (gårdhavehuse) gælder følgende: (farver?)

Facader på boligbebyggelse og fælleshus må kun fremstå i biogene materialer som f.eks. naturskifer, skærmtegl og træ.

Mindre bygningsdele og dele af facaden kan fremstå i andre materialer, som glas, eternit, beton eller jern. Der må ikke anvendes zink.

Sekundær bebyggelser skal fremstå i træ. Drivhuse kan fremstå i glas med metalkonstruktion.

Tage på boligbebyggelse og fælleshus skal fremstå med saddeltag eller med ensidig taghældning på minimum 25 grader.

Tage på bebyggelse skal fremstå i træ som vegetationstag eller som pandeplader i rød, grøn, grå eller sort farve, som angivet i bilag X.

Tage på sekundære bebyggelser og halvtage må desuden udføres eller tagpap i sorte nuancer. Tage på drivhuse må fremstå i glas.

På boligbebyggelse og sekundære bygninger må der opsættes solceller. 

Tagflader må ikke medfører blændingsgener. Solceller skal være anti-refleksbehandlede og tagsten må ikke have overflade med glanstal mere end 30. 

Tage må ikke udføres med et fremspring på mere end 50 cm målt fra facaden.

For Delområde D og E gælder følgende:

Bebyggelse skal opføres i biogene materialer som f.eks. træ og fremstå i træ- eller jordfarver, som angivet på bilag X (Farvekort). Drivhus kan fremstå i glas.

For Delområde F gælder følgende:

Bebyggelse skal opføres i biogene materialer som f.eks. træ og fremstå i træ- eller jordfarver, som angivet på bilag X (Farvekort).

Færdselsarealer (veje, stier, vendepladser og parkering) udlægges som private fællesveje og -stier i princippet som vist på kortbilag X og kortbilag Y og Kortbilag Z.

7.1 Veje

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske dels fra Ida Vang Allé og fra Holløsevej, som angivet på kortbilag X (vej og stiplan).

Fordelingsveje (inkl. sti og rabatarealer), angivet på kortbilag X, skal have en bredde på minimum 10,5 meter og anlægges med minimum 2,75 meter kørebane.

Boligveje angivet på kortbilag X, skal anlægges med minimum 2,75 meter kørebane.

Fordelingsveje og boligveje skal fremstå med fast belægning i form af fliser, sten eller asfalt.

Skovvejen, angivet på kortbilag X skal have en bredde på minimum 3 meter og i kurver øges for at undgå sporkøring i rabatterne. Sving skal have en radius på minimum 15 meter. Skovvejen skal fremstå med fast belægning i form af f.eks. grus.

Der skal i vejen A-A (delområde B) etableres plantehuller til vejtræer jf. §X.X. Plantehullerne skal placeres med en maksimal afstand på 30 meter til næste plantehul i samme side af vejen og have en størrelse på minimum 1,5 meter X 1,5 meter.

7.2 Stier

Dobbeltrettede fællesstier skal anlægges i en bredde på minimum 3 meter og fremstå med fast belægning, som fliser, sten eller asfalt. I delområde G kan den dobbeltrettede fællessti desuden fremstå i grus.

Den dobbeltrettede fællessti langs fordelingsvejen FV-FV' skal adskilles fra vejen med kantsten eller 0,5 meter græsrabat.

Primære stier, angivet på kortbilag X, skal have en bredde på minimum 2 meter og fremstå med fast belægning, som fliser, sten eller asfalt. Primære stier i delområde C skal minimum have en bredde på i 1,5 meter.

Sekundære stier, angivet på kortbilag X, skal have en bredde på minimum 1,5 meter og fremstå i slotsgrus.

Udover ovenstående stier kan der etableres skovstier og trampestier som angivet i princippet på kortbilag X.

Hvor fordelingsvejen FV-FV' krydser det primære stiforløb, markeret med H på kortbilag X, skal der etableres en hævet flade, bump eller andet, der tilgodeser trafiksikkerheden for brugere af stien.

7.3 Parkering

Der skal i delområde A anlægges mindst 2 parkeringspladser pr. bolig på hver enkel matrikel. Der kan i delområde A etableres op til 10 fælles parkeringspladser inden for de angivne områder på kortbilag X.

Der skal i delområde B og delområde C anlægges parkering svarende til minimum 1,5 parkeringsplads for hver tæt-lav boliger (rækkehuse). I delområde B skal parkering anlægges som fællesparkering. I delområde C skal der på hver grund anlægges minimum 1 parkeringsplads, mens 9 parkeringspladser skal etableres til fælles brug, med placering som angivet på kortbilag X.

Fællesparkering skal etableres som græsarmering.

Handicapparkeringspladser skal etableres med belægning i asfalt eller betonsten.

I delområde A og C må der kun etableres én adgang i skellet mod vej til de enkelte boligmatrikler. Adgangens bredde i skel må maksimum være 5 meter. Adgange til vej skal godkendes af Vejmyndigheden.

7.4 Cykelparkering

7.4.1 Der skal i delområde B og C etableres fælles cykelparkering svarende til minimum én cykelparkeringsplads per bolig. Minimum halvdelen af de fælles cykelparkeringspladser skal være overdækkede og etableres jf. §5.X.

7.4.2 Cykelparkeringspladser skal placeres med henblik på at opnå nærhed til boligernes indgange.

8.1 På fællesarealer i delområde A, B og C skal der etableres legeområder placeret efter princippet, som angivet i kortbilag X.

8.2 Hvert legeområde skal have en størrelse på minimum 100 m².

8.3 Legeområderne skal udformes så børn i forskellige aldersgrupper udfordres motorisk og sansemæssigt. Det kan f.eks. være med placering af forskellige naturmaterialer, som træstammer og trædesten, anlæg af mindre løbe- og cykelstier eller etablering af kolbøttestænger, trampoliner og gyngestativer.

9.1 I forbindelse med terrænregulering og de tilknyttede bestemmelser, skal der tages udgangspunkt i de koter, der er angivet på kortbilag X (Terrænkort).

9.2 Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn og ikke tættere på naboskel end 1 meter.

9.4 Uanset ovenstående kan der i de fælles opholdsarealer i område B og C etableres mindre bakkeformationer i maksimalt 1,5 meters højde i forhold til eksisterende terræn jf. kortbilag X. Bakkerne skal afsluttes i bløde kurver med en hældning på maksimalt 1:4.

9.5 Terræn kan i områder til håndtering af regnvand jf. §10 reguleres med +/- 1 meter. Terræn på brinker mod midlertidige eller permanente bassiner og områder til skybrudsikring må ikke anlægges med en større hældning end 1:5 og må ingen steder være dybere end 1 meter.

10.1 For udstykningen til boliger i delområde B og C skal overfladevand fra regnvand svarende til en hverdagshændelse og skybrud håndteres inden for området.

10.2 Regnvand skal afledes overfladisk og indgå som en naturlig del af de grønne fællesarealer og bidrage til arealernes rekreative kvalitet samt områdets biodiversitet. I de tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt, kan regnvandet afledes via rør til regnvandsbassin.

10.3 Der skal i delområde B etableres forsinkelsesbassiner og grøfter til håndtering af overfladevand fra regn for hverdagshændelser, som angivet på kortbilag X (Kort til håndtering af Regnvand). Forsinkelsesbassinerne skal udføres som våde bassiner med permanent vandspejl (BAT-bassin).

10.4 Lokalplanområdet skal kunne håndtere overfladevand fra skybrud uden at der sker oversvømmelse af boliger. 

10.5 Det skal sikres, at overfladevand ikke forurener grundvandet.

For boligområderne i delområde A, B og C, udlægges fælles arealer til ophold, leg mv., som angivet på kortbilag X og kortbilag Y (anvendelsesplanerne).

Ubebyggede arealer må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet. Handicapbusser er undtaget herfor.

For delområde A gælder:

Fælles opholdsarealer skal have karakter af grønt område med beplantning af hjemmehørende buske og træer. Beplantningen skal være domineret af arter som røn, hæg, fuglekirsebær, eg, birk og tjørn. 

Hegn i skel må kun fremstå som levende hegn. Levende hegn mod vej, stier og fællesområder skal plantes på egen grund 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund. Levende hegn i skel mod forbindelsesvej må ikke overstige en højde på 1,20 meter. Øvrige hække i skel må ikke overstige en højde på 1,80 meter. Hække mod fællesarealer skal bestå af almindelig bøg (Fagus sylvatica).

Højst 35 % af hver enkelt grund må være bebygget og befæstet. 

For delområde B gælder:

Fælles affaldssystemer skal placeres i nedgravede systemer eller i mindre bebyggelser efter princippet angivet på kortbilag X (anvendelsesplan B). Placeres det i mindre bebyggelser skal disse afskærmes, således at de syner mindst muligt og fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter (bestemmelse skal evt. flyttes).

Der skal etableres vejtræer i plantehuller på fordelingsvejen FV-FV'. Vejtræerne skal placeres som princippet angivet på kortbilag X (beplantningsplan) og have en maksimal afstand mellem træ i samme side af vejen på 30 meter. Træerne skal have karakter af en uformel allé i med en blanding af arter, som f.eks. Engriftlet hvidtjørn (Crataegus monogyna), Seljerøn (Sorbus intermedia), Paradisæble (Malus ’Street parade’) og Fuglekirsebær (Prunus avium).

Landskabsbånd angivet op kortbilag X skal friholdes for bebyggelse og have karakter af grønt område med højt græs og planter, som fremstår med en ekstensiv pleje. Landskabsbåndet skal have et slyngende stisystem og en blågrøn struktur af vandelementer. Beplantningen i dette område skal bestå af hjemmehørende arter og etableres som spredte grupper af beplantning, der skaber et delvist åbent og varierende rekreativt område. Områdets træer og buske kan f.eks. bestå af arterne Fuglekirsebær, Navr, Hassel, Alm. hvidtjørn, Koralhvidtjørn, Engriflet hvidtjørn, Alm. røn, Seljepil, Skovabild, Alm. hæg, Alm hyld. Der må ikke plantes træer i området der ligger inden for å-beskyttelseszonen og fortidsmindebeskyttelseslinjen, angivet på kortbilag X.

Nære fælles opholdsarealer angivet på kortbilag X skal indrettes med forskellige rekreative funktioner så som opholdsområder, legemuligheder, sportsbane og lign.

Hvis der opføres hegn mod vej, sti og fællesarealer skal det være levende hegn i max. 1,8 meter. Det levende hegn skal planters på egen grund minimum 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund. Levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side som højst må have samme højde som det levende hegn, dog maks.1,8 meter.

Grøfter til afledning af regnvand skal fremstå grønne og beplantes med f.eks. græs eller stauder.

For delområde C gælder:  

Fælles affaldssystem skal placeres i nedgravede systemer eller i mindre bebyggelser efter princippet angivet på kortbilag X (anvendelsesplan C). Placeres det i mindre bebyggelser skal disse afskærmes, således at de syner mindst muligt og fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter.

Det fælles opholdsareal angivet på kortbilag X, skal indrettes med fælles rekreative funktioner så som opholdsområder, legemuligheder og lign.

Hegn i skel, angivet på kortbilag X, må kun udføres som levende hegn. Levende hegn mod vej, stier og fællesområder skal plantes på egen grund 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund. Hække i skel mod forbindelsesvej (Røglevej) må ikke overstige en højde på 1,20 meter. Øvrige hække i skel må ikke overstige en højde på 1,80 meter.

Hække mod fællesarealer skal bestå af almindelig bøg (Fagus sylvatica).

For delområde E og F (enge)

Områderne skal have karakter af åbent grønt område med højt græs og planter, som fremstår med en ekstensiv pleje. Der kan etableres grupper af træer og buske bestående af hjemmehørende arter, som f.eks. Alm. Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Alm. Hæg (Prunus padus) og Alm. Hyld (Sambucus nigra). Der må ikke plantes træer i området der ligger inden for å-beskyttelseszonen, angivet på kortbilag X. 

Der skal, som angivet på kortbilag X, plantes træer langs stiforløbet X'-X. Træerne må max have en afstand mellem hvert træ på max. 25 meter og bestå af arterne Alm. Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Alm. Hæg (Prunus padus) og Alm. Hyld (Sambucus nigra).

12.1 Der skal være belysning af veje, parkeringsarealer samt fællesstier og primære stier.

12.2 Lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ens inden for hele lokalplanens område.

12.3 Belysningen skal være afskærmet og nedadrettet.

12.4 Belysningen skal være afdæmpet og må ikke blænde, pulsere eller blinke.

12.5 Belysningen ved vej og parkeringsarealer skal bestå af mastebelysning, med en maksimal lyspunktshøjde på 3,5 meter. Belysning skal placeres så mørkezoner undgås.

12.6 Belysning af fællesstier og primære stier skal bestå af mastebelysning eller pullertbelysning. Belysningen skal placeres, så mørkezoner undgås.

12.7 Belysning på øvrige fællesområder og stier kan ske som lav belysning i form af f.eks. pullerter.

12.8 Belysningen skal have en farvetemperatur mellem 2700-3300 kelvin og en farvegengivelse på over 90 ra.

13.1 Der kan placeres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning. De tekniske anlæg inddækkes på en måde, der er tilpasset udtrykket på den øvrige bebyggelse og jf. nedenstående bestemmelser.

13.2 Tekniske anlæg og installationer, herunder elskabe, el- og varmepumper, samt ventilationsafkast skal være indesluttet i bygningerne eller være integreret i bygningens arkitektur ved at inddække i trækonstruktion og/eller have perforeret metalgitter bemalet som de øvrige sekundære bygningsdele. Derudover skal det sikres, at disse anlæg ikke giver væsentlige støjgener. Støj fra varmepumper må ikke overskride Miljøstyrelsens grænseværdier*.

13.3 Større tekniske anlæg som f.eks. transformerstationer og pumpestationer skal indpasses i området, tage hensyn til nabobebyggelse og skjules med beplantning.

13.4 Ledninger til områdets forsyning skal føres i jorden.

13.5 Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende skal de dele af anlægget, som anbringes udvendigt på bygningen opsættes, så det fremgår som en integreret del af bebyggelsen med samme farvenuance hældning som overfladen.

13.6 Der skal etableres fælles renovation i delområderne B og C. Fælles renovation skal placeres i områderne, der er angivet på kortbilag X og Y (Anvendelsesplanerne). Fælles renovation skal udføres som nedgravet anlæg. Nedgravede anlæg til affald skal afskærmes, således, at de fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter.

Delområde A er omfattet af lokalplan 14.04 §10 om grundejerforening.

For Delområde B gælder:  

Hvis området udstykkes til forskellige ejere, skal der oprettes én grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for delområde B.

Grundejerforeningerne er inden for delområdet pligtig at forestå drift og vedligeholdelse af private fælles veje, parkeringspladser, stier og grønne fællesarealer herunder også beplantning og belysning, samt fælleshus. Drift og vedligeholdelse omfatter tillige afvanding og oprensning af de i området integrerede overfladeløsninger og forsinkelsesløsninger til håndtering af regnvand, dog ikke eventuelle anlæg som ejes og driftes af FORS, Holbæk Kommune eller anden aktør.

Grundejerforeningen er pligtig til at bidrage til drift og vedligeholdelse af stier og grønne fællesarealer herunder også beplantning og belysning i delområde D.

For delområde C gælder: 

Hvis området udstykkes til forskellige ejere, skal der oprettes én grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for delområde C.

Grundejerforeningerne er inden for delområdet pligtig at forestå drift og vedligeholdelse af private fælles veje, parkeringspladser, stier og grønne fællesarealer herunder også beplantning og belysning, samt fælleshus. Drift og vedligeholdelse omfatter tillige afvanding og oprensning af de i området integrerede overfladeløsninger og forsinkelsesløsninger til håndtering af regnvand, dog ikke eventuelle anlæg som ejes og driftes af FORS, Holbæk Kommune eller anden aktør.

For delområde B og C gælder:

Det påhviler grundejerforeningen selv at udarbejde foreningens vedtægter. Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de anlagte veje, herunder parkeringspladser langs vej samt stier, LAR-løsninger og grønne fællesarealer.

Grundejerforeningen kan først overtage ansvar for fællesområderne når disse er etableret og godkendt af Holbæk Kommune jf. §15 Forudsætninger for ibrugtagen.

Grundejerforeningen skal efter krav fra kommunalbestyrelsen sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.

15.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før befæstet vejadgang og færdselsarealer til betjening af bebyggelsen er etableret jf. § 7.

15.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før LAR-anlæg til håndtering af regnvand for delområdets bebyggelse jf. §10 er anlagt.

15.3 Ny bebyggelse i delområde B og C må ikke tages i brug før der er etableret stier jf. §7 og fællesarealer herunder legeområde og beplantning jf. §8 og §11 inden for det enkelte delområde jf. kortbilag X.

15.4 Ny bebyggelse i delområde B må ikke tages i brug før dobbeltrettet fællessti og beplantning langs denne i delområde B og E jf. §7 er etableret.

15.5 Ny bebyggelse i delområde B må ikke tages i brug før fælleshus jf. §5 er etableret.

15.6 Ny bebyggelse skal være tilsluttet de fælles private og offentlige anlæg for regn- og spildevand og anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR).

15.7 Mindre arealer, som er nødvendige til brug for byggeplads og kørsel i forbindelse med færdiggørelse af den resterende del af bebyggelsen kan dog undlades. Der skal sikres at byggeplads ikke forhindre vejadgang til ibrugtagne bebyggelser. Sådanne arealer skal være anlagt jf. lokalplanens bestemmelser senest et halvt år efter ibrugtagning af den sidste del af bebyggelsen inden for de nævnte delområder.

Lokalplan 1.2.1 For et boligområde i Nr. Jernløse by, Langs Regstrup Å, aflyses i sin helhed.

Lokalplan 14.04 Boligområde i Nr. Jernløse aflyses i delvist. Det som ikke aflyses i lokalplan 14.04 er §10 om grundejerforening.

Indtil planforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.

Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med planforslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.

Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må de ejendomme, der er omfattet af planen, efter planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse kan ske som hidtil. Lokalplanen medfører i sig selv ikke krav om etablering af de anlæg mv. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til det landsdækkende digitale register for planer - Plandata.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Forslag til lokalplan 14.16 er vedtaget af kommunalbestyrelsen den XX. måned 2025. (Udfyldes efter vedtagelse)