I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er lokalplanens formål:
1.1 at sikre et varieret centerområde med blandede funktioner herunder serviceerhverv, publikumsorienterede liberale erhverv, en dagligvarebutik, offentlige serviceformål samt boliger.
1.2 at fastlægge rammer for bevaring af eksisterende bevaringsværdige bygninger og retningslinjer for tilpasning af nybyggeri hertil således, at den samlede bebyggelse fortsat fremstår sammenhængende og i harmoni med områdets karakter*, samtidig med at ny bebyggelse tillades at fremtræde med et tidssvarende facadeudtryk.
Note*) Se definition under punktet ”Kulturhistorie og bevaringsværdier” under ”Forhold til anden planlægning” i redegørelsen.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 3. Lokalplanområdet omfatter følgende matrikler: 122a, 122c, 122f, 122g, 123, 124, 125, 129, 130a, 130b, 131a, 131c og vejlitra 7000cm, alle Holbæk Bygrunde, samt alle matrikler, der efter den 29. september 2014 udstykkes fra de ovennævnte ejendomme.
2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og vil forblive i byzone.
3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til centerformål herunder serviceerhverv*, publikumsorienterede liberale erhverv**, en dagligvarebutik, offentlige serviceformål samt boliger.
Der kan etableres mindre værksteder o. lign., primært i tilknytning til områdets butikker og hvor dette kan ske uden genevirkninger for omgivelserne.
3.2 I stueetager mod Smedelundsgade, jf. udpegning på kortbilag 4, må der alene indrettes serviceerhverv* og publikumsorienterede liberale erhverv**.
3.3 Der må ikke etableres erhverv over boliger.
3.4 Nybyggeri i henhold til § 6.3 skal anvendes til boligformål eller offentlige serviceformål.
Note*) Med serviceerhverv menes butikker, restauranter og lign.
Note**) Med publikumsorienterede liberale erhverv menes pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, frisører og lign.
Detailhandel jf. detailhandelsramme 1.DBM06.
4.1 Der må inden for lokalplanområdet opføres/indrettes én dagligvarebutik med et maksimalt etageareal på 600 m2 (den eksisterende dagligvarebutik).
4.2 Udvalgsvarebutikker må maksimalt opføres/indrettes med et etageareal på 300 m2 for den enkelte butik. Det samlede areal til udvalgsvarer må maksimalt udgøre 900 m2 inden for lokalplanområdet.
4.3 Publikumsorienterede liberale erhverv i stueetagen mod Smedelundsgade må maksimalt opføres/indrettes med et etageareal på 300 m2 for det enkelte lejemål.
5.1 Området må kun udstykkes i henhold til principperne vist på kortbilag 2.
6.1 Ny bebyggelse mod Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej skal opføres som sluttet eller delvist sluttet randbebyggelse i 8-10m dybde med facade i gadelinjen, - dog skal dybden tilpasses nabobygninger, så der ikke opstår generende skyggevirkninger.
6.2 Bebyggelse må maksimalt opføres i 2½ etage med en facadehøjde inkl. gesims, der ikke overstiger 6,5 m over fortovsniveau.
6.3 Ny forhusbebyggelse kan opføres på ejendommen matr. nr. 122a ved Jernbanevej med en placering som angivet på kortbilag 4 (byggefelt I). Det er en forudsætning for byggeriet, at etagearealet i eksisterende bagbygning (eksisterende dagligvarebutik), er begrænset til max 200 m2, jf. § 6.6.
Ved opførelse af ny forhusbebyggelse skal den offentlige passage jf. § 9.2 og kortbilag 4 sikres en bredde på mindst 2 m og en frihøjde på mindst 3 m.
6.4 Udhus-, garage- og carportbebyggelse kan opføres i overensstemmelse med anvendelsesplanen, kortbilag 4.
6.5 Ny bebyggelse kan ikke opføres udover det i § 6.3 anførte, men i tilfælde af brand eller lign. ødelæggelse af ejendomme kan dog opføres ny bebyggelse med en bebyggelsesprocent og taghøjde svarende til det mistede, dog skal friarealer respekteres, hvis der sker anvendelsesskift fra erhverv til beboelse.
6.6 Den på kortbilag 4 med priksignatur angivne bagbygning (dagligvarebutik) på ejendommen matr. nr. 122a, må ikke ændre anvendelse og skal som forudsætning for nybyggeri i henhold til § 6.3 fjernes helt eller delvist indtil et max areal på 200 m2. Bygningen og eksisterende lovlig anvendelse kan, uanset ovenstående, genetableres efter brand.
6.7 Ved opførelse af ny bebyggelse skal kriterierne anført i § 8.4 desuden overholdes.
7.1 Facader skal udføres i blank mur, eller med filtset eller pudset overflade. Facadebeklædning, faste baldakiner og lignende udhæng tillades ikke. Markiser skal tilpasses bygningens arkitektur, herunder facadeopdelinger, vindues- og dørformater, samt facadens farve. Markiser på samme bygning skal være ens.
7.2 Tage skal udføres som saddeltag uden udhæng. Tagryggen skal løbe parallelt med gaden.
Mindre bebyggelse i gårdrum kan opføres med anden tagtype.
7.3 Karnapper, franske altaner, kviste og ovenlysvinduer skal tilpasses bygningens arkitektur og rytme i facaden. Der må maksimalt opsættes ovenlysvinduer og kviste til, hvad der svarer til 1/3 af facadens længde. Kvistes bredde skal svare til vinduesbredden i facaden, og vinduerne må maksimalt svare til 2/3 af højden på de anvendte vinduer i facaden.
7.4 Vinduer af plast og vinduer med snydesprosser må ikke anvendes. Ved brug af termoruder skal det sikres at eventuelle sprosser er fint dimensionerede.
7.5 Altaner eller altankviste må kun placeres mod gårdsiden og skal tilpasses bygningens arkitektur under hensyntagen til helheden i facaden. Værnet skal fremtræde let.
7.6 Ventilationsanlæg og lignende tekniske installationer må ikke være synlige fra gadesiden, se i øvrigt § 12.1
7.7 Udvendige kabler og ledninger må ikke være ført, så de er synlige.
7.8 Der må ikke anvendes reflekterende materialer på tage og facader med undtagelse af vinduer og mindre glaspartier. Glansværdien for materialer skal være på 10 eller derunder.
8.1 Bevaringsværdig bebyggelse udgøres af de bygninger, som er markeret med signaturen ”Særligt bevaringshensyn” eller ”Delvis bevaringshensyn” på kortbilag 5. Bygningerne skal søges bevaret og må ikke nedrives, ombygges eller omdannes uden en nærmere vurdering og tilladelse fra byrådet, jf. gældende lovgivning i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Ved ansøgning om nedrivning, ombygning eller omdannelse skal ansøgningen vurderes ud fra den grad af bevaringsmæssigt
hensyn, den pågældende bygning er blevet tildelt jf. kortbilag 5.
8.2 I tilfælde af, at bevaringsværdig bebyggelse tillades nedrevet eller efter brand eller anden ulykke må nedrives, skal ny bebyggelse opføres i overensstemmelse med eksisterende omfang og udtryk.
8.3 Udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige (eller den tidstypiske) arkitektur og materialevalg. (Jf. oplistning af karakteristika i redegørelsens afsnit om kulturhistorie og bevaringsværdier)
8.4 Herudover skal følgende kriterier overholdes ved om- og tilbygninger:
9.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Jernbanevej ad eksisterende adgangsvej på matrikel 122g. Der er udlagt areal til fælles vejadgang og parkeringsarealer med omtrentlig beliggenhed som vist på kortbilag 4.
9.2 På matr. nr. 122a, 122g, 123 og vejlitra 7000cm, Holbæk Bygrunde, må offentlig passage fra Smedelundsgade til Skt. Nikolaj Kirke og ligeledes fra Jernbanevej jf. kortbilag 4 ikke nedlægges.
9.3 Varelevering i forbindelse med butikker skal primært foregå fra bagarealerne til den pågældende bebyggelse.
9.4 Ved opførelse af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal der minimum sikres følgende antal p-pladser på egen grund:
Mindst 1,5 p-plads pr. bolig
1 p-plads pr. 25 m2 bruttoetageareal dagligvarebutik
1 p-plads pr. 50 m2 etageareal publikumsorienteret serviceerhverv, liberalt erhverv, institution m.v.
Parkeringskrav til offentlige formål fastsættes i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i kravet til serviceerhverv og liberalt erhverv.
I Holbæk bymidte kan kommunen meddele dispensation, hvis der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det nødvendige antal p-pladser, til at indbetale et beløb for hver manglende p-plads til den kommunale p-fond efter det til enhver tid gældende parkeringsregulativ.
10.1 Skiltning, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses facadens opdeling med døre, vinduer, materialer og farvesætning. Skiltning må således ikke gennemføres sammenhængende i hele facadelængder uden hensyntagen til døre, vinduer og facaderytme. Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning.
10.2 Facadeskiltning kan ske ved bemaling direkte på facaden, i felter, mindre skiltebånd eller med enkeltbogstaver/reliefbogstaver. Bogstavhøjden må ikke overstige 50 cm.
10.3 Facadeskilte skal begrænses til stueetagen, og skal samordnes med den øvrige skiltning inden for samme facade.
10.4 Udstillingsvinduer må ikke blændes af og ved skiltning/opklæbning må der maksimalt tildækkes 25 % af vinduesarealet.
10.5 Belysning af skilte skal være nedadrettet. Lysskilte eller belyste skilte skal være afdæmpede og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
11.1 Der udlægges fælles opholdsarealer jf. kortbilag 4. Arealerne skal ved afskærmning, tilplantning, tilsåning, befæstelse mv. gøres egnede til formålet.
11.2 Der udlægges areal til et offentligt anlæg på vejlitra 7000cm, jf. kortbilag 4.
11.3 Højde på mur mellem matr. nr. 129 og 130a samt 130b må ikke overstige en højde på 2 m over terræn.
11.4 Mur langs skel mellem matr. nr. 122a og 123 må ikke fjernes.
12.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur. Transformerstationer skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.
12.2 Ledninger skal føres i jorden.
12.3 Renovationsbeholdere skal placeres i mindre bygninger, eller skal placeres og afskærmes, således at de syner mindst muligt og fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter.
12.4 Udendørs belysningsanlæg skal udføres som nedadrettet belysning.
12.5 Solfangere, solpaneler, solceller og lignende solenergianlæg må ikke opsættes mod gadeside. Mod gårdside tillades solenergianlæg såfremt de opsættes som en integreret del af bebyggelsens klimaskærm, og i øvrigt tilpasses bygningens arkitektoniske helhed.
Støj
13.1 Lokalplanområdet er beliggende centralt i Holbæk midtby. Trafikken på vejene i området er således både af lokal og gennemkørende karakter. Det betyder, at området til tider kan være støjbelastet.
De vejledende grænseværdier for støj i centerområder skal overholdes:
Mandag – fredag kl. 07-18, lørdag kl. 07-14 Mandag- fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-22, søn- og helligdag kl. 07-22 Alle dage kl. 22-07
Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 dB 45 dB 40 dB
Jordforurening
13.2 Inden for lokalplanområdet er kortlagt jordforurening dels på vidensniveau V1 og V2. Der skal inden byggearbejde påbegyndes søges tilladelse efter jordforureningslovens § 8. Holbæk Kommune er myndighed. Jordforurening inden for området vurderes ikke at indebære forurening dybere end at hovedparten vil blive gravet væk i forbindelse med etablering af parkeringskælder i 2 niveauer under jorden.
Fund og fortidsminder
13.3 Der er tidligere registreret fund inden for lokalplanområdet. Der kan fremkomme yderligere fund, f.eks. i forbindelse med byggemodning. Jf. museumslovens § 25 kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet anmode Holbæk Museum om en udtalelse. Såfremt der i forbindelse med grave- og anlægsarbejder konstateres fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og fundet skal anmeldes til Holbæk Museum, jf. museumslovens § 27.
14.1 Nyt boligbyggeri skal udføres som lavenergibyggeri i bedste lavenergiklasse i henhold til det til enhver tid gældende bygnings-reglements regler herfor.
15.1 For eksisterende bebyggelse på matr. nr. 130a og 130b, samt alle grunde, der frastykkes herfra, gælder fortsat krav om medlemskab af grundejerforening jf. § 14 i lokalplan nr. 72, herunder gengivet med kursiv:
14.1 Der skal oprettes en ejerforening med medlemspligt for alle ejere af grunde, der frastykkes matr. nr. 130, Bygr. (Kirkestræde 4). og med ret til medlemskab for alle ejere af ejendommen.
14.2 Foreningen skal bl.a. have til formål at administrere drift og vedligeholdelse af fællesarealer, herunder p-pladser under
foreningens rådighed og at udøve sådan påtaleret og evt. dispensationsmyndighed vedr. områdets bebyggelse og fællesarealer, der måtte blive overdraget foreningen af byrådet.
14.3 Det påhviler foreningen selv at udarbejde sine vedtægter, der skal godkendes af byrådet, og hvorved stk. 1 påses overholdt.
16.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varme- og vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn og spildevand.
16.2 Nyindrettet bebyggelse må ikke tages i brug før der indenfor området er etableret parkeringspladser jf. § 9.3.
17.1 Lokalplan 72 aflyses i sin helhed med undtagelse af bestemmelser om ejerforening, § 14.
17.2 Lokalplan nr. 1.10 aflyses for den del af planen, der er sammenfaldende med nærværende lokalplans område jf. § 2.1.
18.1 Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
18.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.
18.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
19.1 Lokalplan 1.47 Kirkekarréen, Holbæk Midtby, er vedtaget af Holbæk Kommune den 14. januar 2015.