Energiforsyning

Området elforsynes af seas-nve (www.seas-nve.dk).

Varmeforsyning

Området ligger hovedsageligt uden for kollektivt varmeforsyningsområde. I en del af lokalplanområdet er der mulighed for naturgasforsyning fra DONG Energy (se kortet herunder).*

Der foreligger principbeslutning fra byrådet om, at alt nyt boligbyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse.**

På baggrund af ovenstående sikrer lokalplanen, at ny bebyggelse etableres som lavenergibebyggelse og pålægges derfor ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning.

Kort over godkendt naturgasforsyningsområde.

Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse.

Note**: Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

Vandforsyning

Området forsynes med vand fra Kvarmløse-Tølløse Vandværk, Nr. Eskilstrup Vandværk og Soderup Vandværk. Vandforsyning skal ske efter den til enhver tid gældende vandforsyningsplan.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Affald og genbrug

Affald bortskaffes i henhold til Holbæk Kommunes ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald”.