Lokalplanområdet
Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Tølløse tæt på Centralskolen, hallen og et større idrætsområde og dækker et areal på godt 1000 m2. Den eksisterende bygning på ejendommen er opført i 1927 og har bl.a. fungeret som bibliotek og lokalhistorisk arkiv i den daværende Tølløse Kommune. Bygningen er opført i rød tegl og har en symmetrisk facade kendetegnet ved en midtrisalit og en kvist mod Hjortholmvej. En tilbygning i to etager (høj kælder og høj stue) blev tilføjet i 1972. Der er et befæstet parkeringsareal foran bygningen med plads til ca. 7 biler. På bagsiden af bygningen, hvor hovedindgangen befinder sig, findes et mindre græsareal. Terrænet skråner nedad mod vest.
Lokalplanområdet set fra øst (februar 2014).
Lokalplanområdet set fra vest (februar 2014).