Bæredygtighed

Lokalplanen er vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.

Byggeri og planlægning

Der stilles ikke krav om lavenergibebyggelse, da lokalplanen vedrører anvendelsen af en eksisterende bygning. Fremtidigt byggeri opføres i henhold til det enhver tid gældende bygningsreglement.

Transport

Lokalplanen ligger i direkte tilknytning til stinettet, som fører til både ældrecenter og skole. Afstanden til indkøbsmuligheder er kort, og der er gode offentlige transportmuligheder til og fra lokalplanområdet.

Ressourcer og miljø

Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Renovationsvæsenets regulativer. Der stilles ikke særlige krav til affaldsindsamling.

Sundhed og trivsel

Lokalplanen sikrer, at min. 40 % af området udlægges som fælles friareal.