I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er at:
1.1 udlægge areal til boligformål, tæt-lav og åben-lav bebyggelse
1.2 fastlægge vej- og stistruktur
1.3 fastlægge en overordnet grøn struktur for området
2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på Kortbilag 4 og omfatter matr. nr. 2 pu, 2 bg, 10a, 10k, 1a, 2, og 1i
2.2 Lokalplanområdet er delvist beliggende i byzone. Den del, der er beliggende i landzone, overføres til byzone ved endelig vedtagelse af lokalplan nr. 20.18
3.1 Lokalplanområdet udlægges til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse med tilhørende friarealer
3.2 Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II, III og IV, som vist på kortbilag
3.3 Stier, markeret på Kortbilag 5, skal sikre offentlig adgang
For delområde I gælder:
3.4 Delområdet må kun anvendes til tæt-lav bebyggelse i form af kæde- eller rækkehuse med tilhørende vejarealer, fællesarealer og parkering.
For delområde II gælder:
3.5 Delområdet må kun anvendes til åben-lav bebyggelse i form af enfamiliehuse med tilhørende vejarealer, fællesarealer og parkering
3.6 Delområdet kan alternativt anvendes til tæt-lav bebyggelse. Såfremt der etableres tæt-lav bebyggelse er det bestemmelserne for delområde I, der gælder for området. Området kan kun bebygges med enten tæt-lav eller åben-lav bebyggelse
For delområde III og IV gælder:
3.7 Delområdet må kun anvendes til åben-lav bebyggelse i form af enfamiliehuse med tilhørende vejarealer, fællesarealer og parkering. Opførelse af støjvold er en forudsætning for etablering af bebyggelse indenfor delområde IV
4.1 Udstykning af området skal ske efter lokalplanens principper. I delområde I skal grundene som min. være 300 m2 og max. 400 m2. I delområde II og III skal grundene som min. være 750 m2. I område IV er enkelte grunde større.
For Delområde I gælder:
5.1 Ny bebyggelse må kun opføres i princippet som vist på illustrationsplan, kortbilag[LSH1] 4, hvor bebyggelsen placeres som sammenhængende, forskudte bygningskroppe
5.2 Bebyggelsesprocenten må maks. udgøre 40%
5.3 Der kan derudover opføres udhuse, carporte og småbygninger, enten som fritliggende bygninger efter bygningsreglementet, som sammenbyggede med boligen eller som indbyrdes sammenbyggede bygninger. De nævnte bygninger må ikke opføres med en større højde end 2,5 meter over terræn
5.4 Bebyggelsen skal udføres i én etage, eller én etage med mulighed for udnyttelse af tagetagen. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 meter over terræn
For Delområde II gælder:
5.5 Bebyggelsesprocenten må maks. udgøre 30%
5.6 Der kan derudover opføres udhuse, carporte eller drivhuse mm. De nævnte bygninger må ikke opføres med en større højde end 2,5 meter over terræn
5.7 Bygningerne kan max opføres i to etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 meter over terræn
Vær opmærksom på:
Hvis man ønsker at opføre bebyggelse i to etager skal det sikres, at støjgrænse overholdes eks. vha. ekstra lydglas, da udført støjberegning alene foretager beregninger i stueplan jf. udført støjberegning af Sweco, oktober 2016.
Hvis delområdet i stedet udnyttes til tæt-lav gælder §5.1.1 – 5.1.4
For Delområde III og IV gælder:
5.8 Bebyggelsesprocenten må maks. udgøre 30%
5.9 Der kan derudover opføres udhuse, carporte eller drivhuse mm. De nævnte bygninger må ikke opføres med en større højde end 2,5 meter over terræn
5.10 Bygningerne kan max opføres i to etager, foruden evt. kælder. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 meter over terræn
Vær opmærksom på:
Hvis man ønsker at opføre bebyggelse i to etager skal det sikres, at støjgrænse skal overholdes eks. vha. ekstra lydglas, da udført støjberegning alene foretager beregninger i stueplan jf. udført støjberegning af Sweco, oktober 2016.
5.11 Fælleshus, som angivet på kortbilag 5, må maksimalt opføres med en bygningshøjde på 5 m.
For delområde I gælder:
6.1 Boligerne skal udføres i ens materialer og bygningstræk, så den samlede bebyggelse fremstår som en enhed, herunder de forskellige sammenbyggede enheder i delområde 1
6.2 Boligbebyggelsen skal udføres med en taghældning på mellem 0 og 45 grader. Alle tage skal fremstå som sorte, grå, røde eller grønne tage. Tagbeklædningsmaterialerne skal være af tegl, metal, eternit, tagpap eller sedum (grønne) tage
6.3 Boligbebyggelsens facader skal udføres eller beklædes med træ, metal, beton eller tegl. Beton- og teglflader kan fremstå som blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade. Mindre partier i facaden kan fremstå med andre materialer. Facadematerialerne skal holdes i røde nuancer, eller i gråtoneskala fra hvid til sort, eller i materialets naturfarve. Udestuer, udhuse, garager, carporte og lignende må udføres med andre materialer end boligerne eller anden taghældning
6.4 Materialer på tage må ikke være reflekterende eller give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Glanstallet må max. være 10
6.5 Anlæg til indvinding af solenergi kan ophænges på eller integreres i tagflader i rektangulære felter. Ophængning eller integreringen af solceller og solfangere må ikke ske på facader
6.6 Den maksimale befæstelsesgrad for den enkelte boligejendom er 0,50
6.7 Der kan opsættes udvendige skilte, reklamer eller lignende på bygningerne, hvis der drives erhverv, som i henhold til byggelovgivningen kan ske fra egen bolig. Erhvervsskiltet må max. være 0,3 m2
For delområde II, III og IV gælder:
6.8 Boligbebyggelsens tage skal udføres med en taghældning på mellem 0 og 45 grader. Tage må ikke udføres med hel valm. Alle tage skal fremstå som sorte, grå, røde eller grønne tage. Tagbeklædningsmaterialerne skal være tagsten af tegl, metal, eternit, tagpap eller sedum (grønne) tage. Tagbeklædningsmaterialerne skal være af tegl, metal, tagpap eller grønne tage. Der må ikke anvendes tyndpladeprofiler, der efterligner andre tagmaterialer eller lignende materialer
6.9 Boligbebyggelsens facader skal udføres eller beklædes med træ, metal, beton eller tegl. Beton- og teglflader kan fremstå som blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade. Mindre partier i facaden kan fremstå med andre materialer. Facadematerialerne skal holdes i røde nuancer, eller i gråtoneskala fra hvid til sort, eller i materialets naturfarve.
Udestuer, udhuse, garager, carporte og lignende må udføres med andre materialer end boligerne eller anden taghældning.
6.10 Huse i træ må ikke opføres som bjælkehuse
6.11 Materialer på tage må ikke være reflekterende eller give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Glanstallet må max. være 10
6.12 Anlæg til indvinding af solenergi kan ophænges på eller integreres i tagflader i rektangulære felter. Integreringen af solceller kan ske på facader, hvis farve og overflade på solfanger er sammenfaldende med overflade og farve på facaden i øvrigt. Anlægget skal være en integreret del af arkitekturen
6.13 Den maksimale befæstelsesgrad for den enkelte boligejendom er 0,35. For delområde II gælder, at den maksimale befæstelsesgrad for den enkelte boligejendom er 0,50, hvis boligområdet udbygges som tæt-lav bebyggelse
6.14 Der kan opsættes udvendige skilte, reklamer eller lignende på bygningerne, hvis der drives erhverv, som i henhold til byggelovgivningen kan ske fra egen bolig. Erhvervsskiltet må max. være 0,3 m2
6.15 Hvis delområde II i stedet udnyttes til tæt-lav gælder §6.1.1 til 6.1.6
7.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Roskildevej. Mod nord ad stikvej ved tankstationen, mod syd via vej ved dagligvarebutik
7.2 Vej og stier udlægges i princippet som vist på Kortbilag 5
7.3 Adgangsvejen mærket A1-A1 skal udlægges i en bredde af 8 meter og anlægges med 5,5 meter bred kørebane. Der skal anlægges hastighedsdæmpende foranstaltninger på denne vejstrækning
7.4 Adgangsvejen mærket A2-A2 skal udlægges i en bredde af 8,5 meter og anlægges med 5,0 meter bred kørebane og 1,5 meter bredt fortov i den ene side
7.5 Stikvejene til de enkelte boliggrupper, mærket B1-B1 udlægges i 13 meters bredde. Stikvejen B2-B2 udlægges i en bredde af 14,5 meter. Stikvejene udformes i princippet som et aflangt torv. Vejen skal være mindst 4,2 meter bred, befæstet med asfalt og kantet med granitbrosten. Parkeringspladser skal være græsarmerede. Overkørsler kan etableres i max. 5 meters bredde til den enkelte bolig. Tilladelse til de enkelte overkørsler skal indhentes hos Vejmyndighed.
Hvis stikvejen skal beplantes anbefales det være med højstammede, mindre træer, og min. 6 træer pr. torv.
7.6 Vendepladser anlægges i princippet som vist på kortbilag 5. Vendepladser skal være min. 14x15 meter
Vær opmærksom på:
Vejprojekt inkl. overkørsler skal godkendes af vejmyndigheden. Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte Teknik og Miljø tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.
8.1 Stier udlægges efter principperne vist på kortbilag 5. Alle stier skal følge eksisterende terræn
8.2 Stien S1 – S1 skal være min. 3,0 meter bred heraf min. 2,0 meter befæstet med asfaltbelægning. Stien skal være belyst
8.3 Stien S2-S2 udlægges i 2,0 meters bredde og befæstes med grus, stenmel eller lignende i en bredde af 1,2 meter
9.1 Parkering til åben-lav boliger skal ske på egen grund, og der skal anlægges 2 p-pladser pr. bolig
9.2 Parkering til tæt-lav boliger skal ske på fælles parkeringsareal. Der skal anlægges 1,5 p-plads pr. bolig
9.3 Der kan, hvis den enkelte boligejer ønsker mulighed for gæsteparkering, indrettes gæsteparkering på stikvejen til de enkelte boliggrupper
10.1 Der udlægges fællesareal til grønne områder som vist på kortbilag 5. De grønne områder skal etableres og vedligeholdes med stier, legearealer, klippede og uklippede græsarealer. Grønt bælte mod syd, mod eksisterende bebyggelse ved Vipperød Byvej, skal sikres en minimumsbredde på 10 m. Der kan plantes træer og buske i de grønne områder jf. §8.1.5
10.2 Terrænregulering i forbindelse med etablering af grønne områder, herunder regnvandsbassiner(søer) og evt. vådområder skal ske under hensyntagen til det eksisterende terræn og min. 3 meter fra skel. Terrænændringen de første 2 meter herfra må max. have en stigning på 1:5.
Den lille bakkeformation, Vipperød Bakke, kan terrænmæssigt hæves op til en meter. Terrænhævningen må ikke ske lokalt, men skal ske jævnt fra foden af bakken til bakkens top, således at man stadig opnår en udstrakt, jævn bakkeform.
10.3 Der kan etableres grøfter i de grønne områder for forsinkelse og for imødegåelse af tilstrømning af overfladevand til de enkelte grunde
10.4 Hegn i skel kan bestå af bøgehække, Fagus sylvatica eller avnbøg, Carpinus betulus. Fælleshegn plantes i skel. Øvrige hegn (hække) skal plantes på egen grund 30 cm fra skel, således at hegnet (hækken) til enhver tid kan holdes på egen grund. Levende hegn kan suppleres med et let trådhegn/ dyrehegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn, dog maks. 1,8 meter gældende for alle private grunde.
I skel mod friarealer kan hegn undlades.
10.5 Beplantning i de grønne områder kan bestå af grupper af Sargents æble, vild æble, hassel, benved, hunderoser og lignende kratdannende planter. Mellem de enkelte delområder skal plantningen bestå af solitære træer som hæg og med grupper af frugttræer eller bærbuske. På Vipperød Bakke skal der plantes enkelte egetræer.
10.6 Hvis der ønskes beplantningen på stikvejene kan denne bestå af stammede tjørn, alm. hvidtjørn, Glansbladet tjørn eller Hanesporetjørn
10.7 Beplantning på voldarealet skal bestå af lave kratdannende buske på den sydligste og vestligste del.
10.8 Beplantningsbæltet skal være min. 8 meter bredt. På det øvrige voldareal skal plantning bestå af en tæt plantning af middelhøje og store træer som hæg, eg, fuglekirsebær og navr. Denne plantning skal have skovkarakter.
10.9 På de grønne fællesområder må der ikke etableres bygninger. Dog kan der tillades etablering af fælles bygninger til fælles formål - såsom legepladser, mindre legehuse og mindre udhuse.
10.10 Opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.
11.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation, skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur
Bemærkning:
Vær opmærksom på, at visse tekniske anlæg kan afgive støj, som overskrider gældende vejledende grænseværdier. Vejledende støjgrænser skal overholdes jf. Håndbogen for Miljø og Planlægning.
11.2 Alle ledninger, herunder el-ledninger til udvendig belysning skal udføres som jordkabler
11.3 Regnvandsbassinet skal etableres af Fors A/S, som også skal være ejer af dette areal og forestå al vedligeholdelse
12.1 Der skal etableres en støjvold mod Holbækmotorvejen jf. Bilag 2, for at kunne overholde Miljøstyrelsens krav til vejledende grænseværdier for trafikstøj. Dette gælder såvel for indendørs som udendørs arealer i boligområdet i den nordlige del af lokalplanområdet.
Som støjberegningen Bilag 2 angiver, skal dere etableres en støjvold i min. 7 meters højde over Motorvej, samt mod Roskildevej og mod jernbanen.
12.2 Støjvolden skal muldbeklædes med min. 15 cm muld og tilplantes som angivet i §8.1.7
12.3 Der skal etableres et 150 cm højt dyrehegn i plantningen langs motorvejen jf. Kortbilag 5
Delområde I, II og III jf. Kortbilag 5 skal forsynes med naturgas, da dette område er omfattet af kollektiv varmeforsynings-planlægning. Såfremt husene er bygget som lav-energi huse eller at husene udføres med individuel opvarmning efter gældende krav, kan disse undtages fra den kollektive varmeforsyning.
Delområde IV jf. Kortbilag 5 er ikke omfattet af kollektiv varmeforsyning, og skal derfor forsynes af anden individuel varmeforsyning.
14.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når 25 af ejendommene er taget i brug
14.2 Grundejerforeningen er pligtig til at forestå drift og vedligeholdelse af private fælles veje, stier og friarealer, herunder beplantning, grøfter og anlæg i forbindelse med lokal afvanding, LAR
14.3 Det påhviler grundejerforeningen selv at udarbejde foreningens vedtægter, som skal godkendes af byrådet
15.1 Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal den være tilsluttet kollektiv vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for spildevand
15.2 Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal fælles regnvandshåndteringssystem være etableret indenfor den etape, som bebyggelsen er en del af, og bebyggelsen skal være tilsluttet anlægget
15.3 Inden ibrugtagning af delområde IV skal støjvolden være etableret, muldbeklædt og tilplantet
15.4 Anlæg af beplantning i de enkelte delområder er en forudsætning for ibrugtagning af det respektive delområde. Inden ibrugtagning af tæt-lav bebyggelse skal legeplads være etableret.
16.1 Lokalplan 20.13 aflyses i sin helhed ved endelig vedtagelse af Lokalplan 20.18.
16.2 Telefonkabel skal flyttes jf. dokument nr.19.03.1987-6244-21, da den ligger hvor bebyggelsen er projekteret. Vandledningen er ligeledes beliggende i lokalplanområdet, og ligger ifølge illustrationsplanen udenfor bebygget areal, men vil skulle påvises af ledningsejer for mere præcis stedfæstelse.
17.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens §17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.
17.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.
18.1 Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens §18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
18.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.
18.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Vær opmærksom på:
Ved en eventuel dispensationssag vedrørende afvigelser fra lokalplanen i forhold til bebyggelse, beplantning og terrænregulering skal der både indhentes dispensation fra Lokalplanens bestemmelser hos planlovsadministrationen i Holbæk Kommune og for sø- og skovbeskyttelseslinjer hos landzoneadministrationen i Holbæk Kommune.
Lokalplanen er vedtaget endeligt af Byrådet i Holbæk den 21. juni 2017