Lokalplanområdet
Lokalplanområdet er beliggende i byzone i den vestlige del af Holbæk by. Planområdet omfatter matr. nr. 3cm og 1fk, og dækker et areal på ca. 5682 m2.
Planområdet er indplaceret i et allerede fuldt udbygget boligområde. Boligområdet består primært af storparceller med ældre villaer og karakterfuld beplantning. Kalundborgvej, som er en vestlig indfaldsvej til Holbæk, løber igennem boligområdet parallelt med kystlinjen, og deler kvarteret op i en nordlig del og en sydlig del. Langs Kalundborgvej er der tilstødende veje, hvor der gennem disse flere steder er kig mod fjorden i den nordlige del af boligområdet. Både de små boligveje, som fører ned til fjorden, samt Kalundborgvej i sig selv, markerer tydeligt de landskabelige træk ved fjordlandskabet omkring Holbæk.
Boligkvarteret rummer en arkitektonisk diversitet, men der er stadig arkitektoniske elementer, der går igen ved flere af bebyggelserne. Dette tæller især sadeltage i røde teglsten, og facader i enten blanke mursten eller hvidt puds. Størstedelen af beplantningen i de private havearealer er ældre, hvilket gør den mere tæt og markant, og bidrager til, at boligområdet har en grøn karakter.
Selve planområdet afgrænses mod nord af Kalundborgvej, mod syd af Rylevej, mod øst af matr. 3bl, og mod vest af en privat indkørsel til matr. 3bd. Hele planområdet er fysisk afgrænset fra omgivelserne af bevoksning i form af et levende hegn og enkelte steder indvendigt trådhegn. Kalundborgvej, der er en af indfaldsvejene til Holbæk midtby, løber igennem boligområdet og langs med planområdet. Ca. 65 m. syd for planområdet løber jernbanen.
Luftfoto af området for lokalplanen set fra syd. Selve lokalplanområdet er afgrænset af de stiplede linjer. Mod nord anes fjorden, og mod syd løber jernbanen.
Allerupgaards historie
De eksisterende bygninger inden for planområdet har historie, der går tilbage til 1872, og har oprindeligt haft funktion som gårdejendom med tilnavnet Allerupgaard. Bygningerne er formentlig opført ifm. udskiftningen. Udskiftningen er en betegnelse for den historiske periode, hvor der under Landboreformerne fra år 1700-1850 blev skabt en ny fordeling af landbrugsjorden. Det betød, at der skete en større udflytning af landbrugsejendomme fra landsbyerne og ud i det åbne lands marker.
Allerupgaard har sidenhen tjent forskellige formål, bl.a. som børnehjem i den sidste halvdel af 1900-tallet. Det eksisterende hovedhus er i forbindelse med funktionen som børnehjem blevet tegnet og ombygget i 1943 af arkitekt Vilhelm Olsen, der står bag flere ældre og markante byggerier i Holbæk by. Udover hovedhuset, er der mod øst en længebygning, der formentlig har været benyttet som stald, samt en mindre bygning mod vest, der har tjent som stald eller garage. Tilsammen indrammer de tre bygninger et centralt gårdrum, hvor der forekommer belægning med pigsten.
Senest har bygningerne på ejendommen været tilknyttet Ladegårdsskolen, og er blevet benyttet som offentligt institutionsformål i form af specialskole. Bygningerne fremstår i dag generelt i god stand, men bærer præg af mange års brug med lettere slitage på facader.
Området rummer en del sekundære bebyggelser, bl.a. en stor garage ud mod Kalundborgvej. Derudover har der også tidligere været placeret flere større skurbygninger, der har været benyttet som undervisningslokaler.
På billedet ses ejendommens tre eksisterende bygninger og gårdrum, samt de forskellige skurbygninger placeret rundt i området.
Karakterfuld beplantning
Planområdet rummer en række ældre og karakterfulde træer, hvoraf enkelte især er med til at understrege ejendommens funktion gennem tiden. Et ahorntræ er placeret foran hovedhuset ud mod Kalundborgvej og et lindetræ er placeret i centrum af gårdrummet. Disse to solitære træer kan meget vel være plantet som værnetræer, som typisk blev plantet ved gårdejendomme for at passe på bygningerne. Træerne kunne tage af for vinden og skabe læ, giver skygge på solrige dage, og fungere som lynafleder, så lynet ikke slog ned i hus eller lade. Udover lindetræet og ahorntræet er der også to store bøgetræer, der er med til at indramme gårdrummet. Dog er det ene bøgetræ angrebet af lakporesvamp, hvilket betyder, at træet på sigt skal fældes for ikke at udgøre en risiko for området.
Generelt er de udendørs arealer i høj grad præget af forskellige former for beplantning. Området har stået tomt i en rum tid, og pga. manglende drift og vedligehold af beplantningen, er der også kommet en del nyere vegetation til i form af græsser og mindre beplantninger.
I det nordøstlige hjørne er der spor efter tidligere haveanlæg, der bl.a. rummer en markant vækst af Klematis. I det sydøstlige område er der spor efter tidligere anlæg af legeplads. Generelt rummer området trægrupper af forskellige størrelser og arter, der bidrager med rumligheder.
Selve terrænet er generelt let faldende fra syd mod nord, og ligger i koterne 17,5-14. Der er det største fald mod områdets nordøstlige hjørne, der ligger i kote 14. Der er tidligere foretaget en terrænregulering i form af et niveauspring fra den eksisterende længebygning til det ubebyggede areal øst for bygningen.
Terrænkort fra 1912 illustrerer, hvordan ejendommen på denne tid var placeret uden for Holbæk by. Ejendommen er markeret ved den røde cirkel.
Tegninger af Vilhelm Olsen fra 1943 viser, hvordan ombygning af hovedhuset påtænkes med ny funktion som børnehjem. Hovedhuset står i dag med stort set samme udformning, men med enkelte detaljer, der med tiden er gået tabt.
Luftfoto fra 1959 viser, hvordan ejendommen også dengang var tæt beplantet og vegetationen har været en væsentlig del af ejendommens fremtræden. På fotoet kan man bl.a. se det karakteristiske ahorntræ foran hovedhuset og lindetræet i midten af gårdspladsen.
Hovedhuset og længebygningen set fra Kalundborgvej som det står i dag.
De udendørs arealer som de står i dag. Der er spor efter forskellige brug af arealerne gennem tiden, bl.a. et tidligere haveanlæg og legeplads.