I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer) fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er lokalplanens formål:
1.1 at lokalplansområdet primært anvendes til boligformål.
1.2 at fastholde områdets bebyggede karakter langs fjordstien, med store fritliggende villaer i første række ud mod fjorden.
1.3 at sikre fjordstien som en primær trafikal forbindelse i byen for gående og cyklister, så forbindelsen til Holbæk midtby fra den vestlige del af Holbæk forstærkes.
1.4 at sikre Strandparkens oprindelige romantiske havestil, med fokus på bevaring af mangfoldighed i eksotiske beplantningstyper, snoede stiforløb og store grønne græsflader, bølgende landskabsflader ned mod fjorden, samt skabe sammenhængende helhed i form af byrumsinventar.
1.5 at sikre områdets bevaringsværdige gademiljøer og deres grønne karakter langs Kalundborgvej, Drosselvej, Fjordvej i form af grønne forhaver med hæk mod vejskel, og udpegning af store solitære træer indenfor lokalplansområdet.
1.6 at sikre områdets bevaringsværdige bebyggelsers oprindelige stilarter, idet de bidrager til oplevelsen af de værdifulde gademiljøer og den kulturhistoriske fortælling af områdets udvikling.
1.7 at bevare fjordkig fra Kalundborgvej, langs de tværgående sti og vejforløb. (hvordan gør vi det?, skal vi sikre stiernes placering?, skal vi indlægge byggelinjer på matrikler der støder op til dem? f.eks. 3 meter fra stimidte?)
reglerne for de forskellige køretøjer (bløde trafikanter):
Supercykelstier skaber bedre forhold for dig, der tager cyklen til arbejde
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 Område- og matrikelkort.
2.2 Lokalplanområdet omfatter følgende matrikler (indsæt alle matrikelnumre) samt alle parceller, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes herfra.
2.3 Området er beliggende i byzone og forbliver i byzone.
2.4 Lokalplanområdet er inddelt i 8 delområder, som angivet på kortbilag 5.
3.1 Delområde 1
Området består af udpeget bevaringsværdigt gademiljø og bevaringsværdig bygninger.
3.1.1 Delområde 1 må kun anvendes til boligformål bebyggelse må kun opføres som etageboliger, og fritliggende enfamiliehuse.
3.1.2 I stueetage af etagebebyggelse kan der være café, restaurant og detailhandel i form af mindre butikker, samt liberalt erhverv i form af serviceerhverv og kontorerhverv, som f.eks. frisør, massageklinik, ejendomsmægler og lign. Erhverv må kun etableres i bebyggelse med facade mod Kalundborgvej og skal have adgang fra Kalundborgvej.
3.1.3 Desuden kan eksisterende etagebebyggelse ændre anvendelse til hotel- konference virksomhed, så længe publikumsorienteret anvendelse som tilhørende café reception og restaurant placeres i stueetage. (mulighed i kommuneplanen som vi kan overveje om vi vil give mulighed for, da delområdet ligger tæt på indre by og det kan give lidt sund konkurrence til sidesporet)
3.2 Delområde 2
Området består af udpeget bevaringsværdigt gademiljø og bevaringsværdig bygninger.
3.2.1 Delområde 2 må kun anvendes til boligformål. Bebyggelse må kun opføres som etageboligbebyggelse og fritliggende enfamiliehuse. Eksisterende Fritliggende enfamiliehuse med et boligareal større end 150 m2 kan opdeles i to boliger.
3.2.2 Der kan drives liberalt erhverv* fra bolig under forudsætning af: (OBS på at revisorgården ikke kan rummes heri)
*Liberale erhverv kan kendetegnes ved, at der ikke produceres eller sælges produkter, men udelukkende ydelser. Der kan nævnes ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed samt frisørsaloner og klinikker til terapi. Privat børnepasning anses som liberalt erhverv op til 5 børn. Privat børnepasning af 6 børn eller derover anses som en institution, og en del af boligen skal i så fald godkendes som institution efter byggeloven. Dette er ikke altid muligt.
3.3 Delområde 3
området består af udpeget bevaringsværdigt gademiljø og bevaringsværdig bygninger.
3.3.1 Delområde 3 må anvendes til bolig, café, restaurant og detailhandel i form af mindre butikker, samt liberalt erhverv i form af serviceerhverv og kontorerhverv, som f.eks. frisør, massageklinik, ejendomsmægler og lign. Detailhandel må kun etableres i bebyggelse med facade mod Kalundborgvej og skal have adgang fra Kalundborgvej.
3.4 Delområde 4
Området består delvist af områder med udpeget bevaringsværdigt gademiljø og bevaringsværdige bygninger og områder med bygninger opført i nyere tids arkitektur som ikke er registreret bevaringsværdigt.
3.4.1 Delområde 4 må kun anvendes til boligformål og hver ejendom må kun bebygges med et fritliggende enfamiliehus.
3.4.2 ejendomme syd for Kalundborgvej, som har et grundareal større end 600 kvadratmeter kan udstykkes til to ejendomme hvorpå der må være en bolig på hver grund. Eksisterende boligbebyggelse kan ved opdeling af ejendommen, opdeles som dobbelthus med lodret lejlighedsskel. Udstykning skal ske jf. byggelovens §10A og der skal kunne etableres vejadgang til begge grunde, ved en udstykning.
3.5 Delområde 5
3.5.1 Delområde 5 må kun anvendes til offentlig gang- og cykelsti.
3.5.2 Mindre rekreative lommer langs stien kan anvendes til offentlige opholds- og/ eller aktivitetsområder som f.eks. trænings- eller legeområde.
3.5.3 Restarealer langs fjordstiens kanter, kan anvendes til små opholdsarealer, hvor der er mulighed for at opsætte bænke eller lign.
3.6 Delområde 6
3.6.1 Delområde 6 må kun anvendes til offentlig park (Strandparken).
OBS husk at ændre delområdebeskrivelser i redegørelsen, da jeg har slået delområde 4,5 og 6 sammen til et stort delområde.
4.1 Delområde 1:
4.1.1 Bebyggelse må maks. opføres i 3 etager. 2. sal skal udføres som tag f.eks. kan 2. sal udføres som fuld etage under mansardtag eller københavnertag, eller som udnyttet tag-etage under saddeltag. (indsæt skitse der viser princip for tagetagetyperse bilag x)
4.1.2 Bebyggelse må højst være 12 meter målt fra eksisterende fortov langs adgangsvejen, til tagryg. (se principskitse på bilag xx)
4.1.3 Der må maks. være en bebyggelsesprocent på 115% på hver enkelt matrikel (OBS nr. 12 har BB% på 134%).
4.1 4. Alt bebyggelse, herunder også sekundær bebyggelse, skal placeres bag byggelinje, angivet på kortbilag 5
4.1.5 sekundær bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser om byggeret.
4.1.6 etagebebyggelse langs Kalundborgvej skal opføres som helt eller delvist sluttet randbebyggelse, med en bygningsdybde på mellem 7-10 meter.
4.1.7 Det grønne areal langs Havnevej på matrikel 26 friholdes for bebyggelse.
4.1.8 Der skal være frit udsyn over fjorden i Havnevejs og Valdemar Sejrsvejs forlængelser.
4.2 Delområde 2:
4.2.1 Bebyggelse må maks. opføres i 2 etager. 1. sal skal være under tagflade, som f.eks. mansardtag, københavnertag, saddeltag. se principskitse s. x
4.2.2 Bebyggelse må højst være 11 meter målt fra eksisterende fortov langs adgangsvejen, til tagryg. (se principskitse på bilag xx)
4.2.3 Der må maks. være en bebyggelsesprocent på 45% på hver enkelt matrikel.
4.2 4. Alt bebyggelse, herunder også sekundær bebyggelse, skal placeres bag byggelinje, angivet på kortbilag 5
4.2.5 sekundær bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser om byggeret.
4.3 Delområde 3
4.3.1 Bebyggelse må maks. opføres i 2 etager og udnyttet tag-etage. 2. sal skal udføres som tag, f.eks. kan 2. sal udføres som fuld etage under mansardtag eller københavnertag, eller som udnyttet tag-etage under saddeltag. se principskitse s. x
4.3.2 Bebyggelse må højst være 8,5 meter målt fra eksisterende fortov langs adgangsvejen, til tagryg. (se principskitse på bilag xx)
4.3.3 Der må maks. være en bebyggelsesprocent på 55% på hver enkelt matrikel
4.3.4. Alt bebyggelse, herunder også sekundær bebyggelse, skal placeres bag byggelinje, angivet på kortbilag 5
4.3.5 sekundær bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser om byggeret.
4.4 Delområde 4
4.4.1 Bebyggelse må maks. opføres i en etage og udnyttet tag-etage (se principskitse for hvad en udnyttet tag-etage er på bilag x). Terrænfald fra kærsangervej og Lærkevej kan udnyttes til at etablere en fritlagt kælderetage ud mod fjorden, således bygningen syner af 2 etager med udnyttet tagetage set fra fjordstien. (se principskitse for udnyttelse af terræn til ekstra fritlagt kælderetage på bilag xxx)
4.4.2 Bebyggelse må højst være 8,5 meter målt fra eksisterende fortov langs adgangsvejen, til tagryg.(se principskitse på bilag xx)
4.4.3 Der må maks. være en bebyggelsesprocent på 30% på hver enkelt matrikel.
4.4.4. Alt bebyggelse, herunder også sekundær bebyggelse, skal placeres bag byggelinje, angivet på kortbilag 5
4.4.5 sekundær bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser om byggeret.
4.5 Delområde 5
4.4.2 Bebyggelse må maks. opføres i en etage og udnyttet tag-etage
liste over skitser:
bilag x principskitse der viste tagtyper - mansardtag, københavnertag, saddeltag (udnyttet tagetager)
bilag xx principskitse der viser hvorfra højde på bygninger måles. fra overkant fortov til overkant tagryg.
bilag xxx principskitse der viser udnyttelse af terræn til ekstra kælderetage.
princip skitse der viser hvor man ikke må tilbygge/ændre på sit bevaringsværdige hus, set fra gade.
ydre fremtræden bevaringsværdige bygninger
hvor må man tilbygge sin bevaringsværdige bygning?
ændringer skal tilpasses huset oprindelige stilart jf. kortbilag xx og jf. bilag xx beskrivelse af stilarter
tagtyper /udformning, saddeltag, halvhvalm, mansardtag, københavnertag.
tagmaterialer: tegltagsten, skifer, cementtagsten, fibercement.
facade materialer:puds, tegl, bygningsdele som udsmykning, vinduer, trapper, værn...
tekniske anlæg, placering af varmepumper, solenergianlæg, hvor må de placeres?
ydre fremtræden ikke bevaringsværdige bygninger
Til dette afsnit skal der laves bilag med de forskellige stilarter der findes i lokalplansområdet:
omkring år 1850-1900
A) cottagestilen (ikke repræsenteret i området)
B) Den historicistiske villa
C) Den klassiske historicistiske villa
omkring år 1890-1914
D) Den nationalromantiske villa
omkring år 1914-1930
E) Nyklassicistiske huse
F) Bedre byggeskik
omkring år 1925-1945
G) Den danske funktionelle villa
H) Funkis bungalow
I) Funkis villaen (ikke repræsenteret i området)
omkring år 1938-1958
J) statslånshuset
omkring år 1945-1960
K) Den modernistiske villa
L) Murmestervillaen fra 50'erne
omkring år 1960-1980
M) Typehuset
Indtil planforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.
Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med planforslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.
Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må de ejendomme, der er omfattet af planen, efter planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse kan ske som hidtil. Lokalplanen medfører i sig selv ikke krav om etablering af de anlæg mv. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Forslag til lokalplan XX (indsæt nr. og navn) er vedtaget af kommunalbestyrelsen den XX. måned 2024. (Udfyldes efter vedtagelse)