Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 med senere ændringer) fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Det er lokalplanens formål, at:

1.1 Holbæk Vest udbygges til et område med blandede byfunktioner, der tilpasser sig landskabets udformning, og sikrer forskellige boligformer og bebyggelsestyper, der understøtter nærheden til Fjorden.

1.2 fastlægge den overordnede struktur, herunder vej- og stiadgange, samt en grøn struktur, der skal sikre, at området fremstår med karakter af sammenhængende grønt fællesareal/landskab mellem boligområderne (kvarterne), og bevarer af dele af den eksisterende beplantning

1.3 ny bebyggelse opføres i en arkitektur, der både skaber variation og helhed i området 

1.4 håndteringen af regnvand indgår som et landskabeligt og rekreativt element, der understøtter brugen af udearealerne 

1.5 sikre, at overskudsjord genanvendes til den landskabelige bearbejdning/udformning af støjvolden

1.6 fastlægge områdets anvendelse inden for delområde 1-5c til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse med tilhørende fællesarealer samt offentlige formål i form af institutioner som f.eks. daginstitutioner

1.7 fastsætte byggeretsgivende bestemmelser for delområde 1-5c, der sikrer en variation af boligtyper og facader samt bebyggelsens indpasning i en landskabelig sammenhæng.

2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 4.

2.2 Lokalplanområdet omfatter følgende matrikler; 1a, 1d og 2c Allerup by, Tuse, 1a og 1c Tuselund, Hørby, 17b, 18c, 22a, 22h, 31e, 36, 54a og 56b Tuse By, Tuse, samt alle parceller, der efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udstykkes i lokalplanområdet.

2.3 Området er beliggende i landzone. Med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres delområde 1-5c, vist på kortbilag 6, til byzone og den resterende del forbliver i landzone.

2.4 Lokalplanområdet inddeles i delområderne 1, 2, 3, 4, 5a-5p, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13,14, 15, 16 og 17, som angivet på kortbilag 5.

2.5 I henhold til Planlovens § 15, stk. 4 tillægges lokalplanen bonusvirkning og erstatter tilladelse efter Planlovens § 35 stk. 1.

Bonusvirkningen gælder for etablering af støjvolde, støjskærm, servicevej til støjvolde, beplantning på støjvolde, terrænregulering og anlæg som stier og andet på støjvold samt anlæg til håndtering af overfladefladevand/regnvand, servicevej til anlæggene, beplantning i anlæg og terrænregulering, der opføres eller udføres efter bestemmelserne og bilag i lokalplanens §3, §4, §7, §9 og §10.

3.1 Lokalplanens område udlægges til boligformål i form af etage-, tæt-lav-, og åben-lav bebyggelse. Der kan inden for området etableres bebyggelse til offentlige formål og institutioner, herunder plejehjem, daginstitutioner og skole.

Delområde 1

3.2 Delområdet må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse. Der kan opføres fælleshus(e) inden for området.

Delområde 2

3.3 Delområdet må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Der kan opføres fælleshus inden for området.

Delområde 3

3.4 Delområdet må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse. Der kan opføres fælleshus(e) inden for området.

Delområde 4

3.5 Delområdet må kun anvendes til offentlige formål i form af institution som eksempelvis daginstitution.

Delområde 5a, 5b, 5c, 5d, 5e, 5f, 5g 5h, 5i, 5j, 5k, 5l, 5m, 5n, 5o og 5p

3.6 Delområderne må kun anvendes til grønt naturområde med synlige bassiner til opsamling af regnvand, stiforbindelser samt mindre bebyggelse som shelters, bålhytter, udsigtstårn, legeplads og lignende. Enkelte steder kan veje og stier krydse delområderne.

Inden for arealerne, udlagt hertil på kortbilag 5, kan der anlægges støjafskærmning samt trinbræt i forbindelse med jernbanen.

Delområde 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17

3.7 Der skal udarbejdes byggeretsgivende lokalplan/lokalplaner for delområderne, før der må etableres bebyggelse i områderne.

Generelt

3.8 Der kan etableres anlæg, som er nødvendige til områdets forsyning herunder bassiner til opsamling af regnvand.

Delområde 1
4.1 Udstykning til tæt-lav bebyggelse i delområde 1 skal have en grundstørrelse på min. 100 m².

Delområde 2
4.2 Udstykning til enfamilieboliger i delområde 2 skal have en grundstørrelse på min. 200-700m²
Udstykning til tæt-lav bebyggelse i delområde 2 skal have en grundstørrelse på min. 100 m²

Delområde 3
4.3 Udstykning til tæt-lav bebyggelse i delområde 3 skal have en grundstørrelse på min. 65 m².

Delområde 4
4.4 Udstykning til Institutionsbyggeri inklusive fællesarealer, legepladser mv. kan ske i delområde 4

Generelt
4.5 Der må ske udstykning til konkrete delformål som tekniske anlæg, herunder støjvold og parkering samt veje og stier.

5.1 Der må ikke opføres byggeri nærmere end 25 m fra jernbanen, jf. afstandslinje som vist på kortbilag 5. Dog kan der opføres fælleshus(e).

5.2 Byggelinjen langs Kalundborgvej skal respekteres. Der må ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg inden for byggelinjen. Byggelinjen er placeret i en afstand af 17,5 m fra vejmidten.

Byggelinje langs Tuse Lågevej og Kalundborgvej skal respekteres. Der må ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg inden for byggelinjen. Byggelinjen er placeret i en afstand af 20 m fra Tuse Lågevej og Kalundborgvej hvortil tillægges 1,5 gange evt. højdeforskel + 1 m (højde- og passagetillæg).

Delområde 1

5.3 Bebyggelse må opføres i op til 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter.
Varmecentral må dog maks. have en bygningshøjde på 4 m.

5.4 Boligbebyggelse skal opføres inden for de angive byggefelter a-h, som vist på kortbilag 6.  

Der skal etableres kantzoner, fri- og opholdsarealer inden for de dele af byggefelterne, der ikke anvendes til bebyggelse.

Note: Byggefelternes placering mellem kantzonerne sikrer, at boligbebyggelse har en afstand på min. 2,5 m. mod skel mod vej.

5.5 Der kan opføres op til 1 udhus til den enkelte bolig. Udhuse skal placeres indenfor kantzonearealer, må have en højde på op til 2,5 meter og må udgøre op til 5 m².

Øvrige sekundære bygninger, inden for kantzonen, tillades ikke.

5.6 Inden for det enkelte byggefelt må der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal som det fremgår af skemaet herunder.

 

Byggefelt

Etageareal

a

1.550m²

b

1.620 m²

c

1.500 m²

d

1.705 m²

e

1.585 m²

f

1.690 m²

g

1.500 m²

h

915 m²

arealudlæg til varmecentral

30 m2

I alt

12.095 m²

5.7 Inden for hvert byggefelt (byggefelt a-h) skal der være bebyggelse i både 1 og 2 etager.

5.8 Der skal sikres mindst 1 passage inden for det enkelte byggefelt. Ved passager skal afstanden mellem facader være mindst 5 meter.

5.9 Bebyggelsen skal placeres som ’længer’ i en nord-sydgående retning, i princippet som vist på figur 11 i redegørelsen.

5.10 Inden for det enkelte byggefelt skal der ske mindst én forskydning mellem boliger i naboskab, på min. 1 m i vandret plan.

Delområde 2

5.11 Bebyggelse må opføres i op til 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter

Åben-lav

5.12 Åben-lav bebyggelse skal placeres inden for den viste principielle udstykning på kortbilag 5, med min. 2,5 m afstand til skel. Sekundær bebyggelse må opføres i skel efter gældende bygningsreglement.

5.13 For åben-lav bebyggelse, herunder tiny-houses, må bebyggelsesprocenten maksimalt udgøre 30 % for den enkelte grund.

Tæt-lav

5.14 Tæt-lav boligbebyggelse skal opføres inden for de angivne byggefelter i-o som vist på kortbilag 6.

Der kan etableres kantzoner, fri- og opholdsarealer inden for de dele af byggefelterne, der ikke anvendes til bebyggelse.

Note: Byggefelternes placering mellem kantzonerne sikrer, at boligbebyggelse har en afstand på min. 2,5 m. mod skel mod vej og sti.

5.15 Der kan opføres op til 1 udhus til den enkelte bolig. Udhuse skal placeres indenfor kantzonearealer, må have en højde på op til 2,5 meter og må udgøre op til 5 m².

Øvrige sekundære bygninger, inden for kantzonen tillades ikke.

5.16 Inden for det enkelte byggefelt (tæt-lav) må der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal som det fremgår af skemaet herunder.

 

Byggefelt

Etageareal

i

3.020 m²

j

3.345 m²

k

3.190 m²

l

2.535m²

m

2.695 m²

n

2.695 m²

o

305 m²

 

 

I alt

17.785 m²

 

5.17 Der må opføres fælleshus på op til 170 m² bebygget areal inden for det viste byggefelt x på kortbilag 6.

5.18 Inden for hvert byggefelt (byggefelt i-n) skal der være bebyggelse i både 1 og 2 etager.

For at sikre boligbebyggelsen mod vejtrafikstøj må der dog kun opføres bebyggelse i op til 1 etage inden for byggefelt o og i den del af byggefelt p, der på kortbilag 6 er angivet som 1 etage.

5.19 Der skal sikres mindst 3 passager inden for det enkelte byggefelt. Ved passager imellem tæt-lavbebyggelsen skal afstanden mellem facader være min. 5 m.

5.20 Inden for hvert byggefelt skal bebyggelsen etableres som en klynge, inddelt i min. 3 nabogrupper, jf. Figur 12 i redegørelsen, af tæt-lav bebyggelse.

5.21 For facader, der er længere end 45 m, skal der ske en forskydning på min. 1 m i vandret plan, jf. figur 13 i redegørelsen

Delområde 3

5.22 Bebyggelse må opføres i op til 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter,

5.23 Boligbebyggelse skal opføres inden for de angive byggefelter p-u, som vist på kortbilag 6.  

Der kan etableres kantzoner, fri- og opholdsarealer inden for de dele af byggefelterne, der ikke anvendes til bebyggelse.

Note: Byggefelternes placering mellem kantzonerne sikrer, at boligbebyggelse har en afstand på min. 2,5 m. mod skel mod vej og sti.

5.24 Der kan opføres op til 1 udhus til den enkelte bolig. Udhuse skal placeres indenfor kantzonearealer, må have en højde på op til 2,5 meter og må udgøre op til 5 m².

Øvrige sekundærebygninger, inden for kantzonen, tillades ikke.

5.25 Inden for det enkelte byggefelt (tæt-lav) må der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal som det fremgår af skemaet herunder.

Byggefelt

Etageareal

p

2.495 m²

q

2.200 m²

r

2.785 m²

s

2.160 m²

t

2.121 m²

u

2.308 m²

 

 

I alt

14.069 m²

 

5.26 Inden for hvert byggefelt (byggefelt p-u) skal bebyggelsen etableres som en klynge.

5.27 Der må opføres fælleshus(e) på op til 500 m² bebygget areal inden for det viste byggefelt v på kortbilag 6.

 

Delområde 4 

5.28 Bebyggelsesprocenten må maksimalt udgøre 30 %.

5.29 Bebyggelse må opføres i op til 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter.

Delområde 5a

5.30 Der må kun opføres mindre bebyggelse og anlæg til anvendelse af arealerne, som legepladser, udkigstårn, shelters og lignende, der understøtter anvendelse til bevægelse, leg og ophold samt til vedligehold og drift af områderne.

5.31 Mindre bebyggelse må samlet set udgøre op til 150 m².

Delområde 12

5.32 De på kortbilag 5 viste bevaringsværdige bygninger nr. 3, 4 og 7, på Kalundborgvej 266, skal bevares.

Delområde 1

Tagudformning (tæt-lav boligbebyggelse)

6.1 Inden for hvert byggefelt skal bebyggelsen udføres med min. to af følgende tagprofiler: Symmetriske saddeltage, asymmetriske saddeltage og ensidig taghældning.

6.2 Symmetriske saddeltage skal udføres med en taghældning på min. 25 grader. Asymmetriske sadeltage skal udføres med en taghældning på min. 14 grader. Ved bebyggelse med ensidig taghældning, skal tage udføres med en taghældning på min. 6 grader.

Materialer og farver (tæt-lav boligbebyggelse)

6.3 Facader skal opføres i træ, skifer eller beklædningstegl. Facader kan begrønnes med vegetation.

6.4 Facader skal opføres i sorte, grå eller lyse farver som beige, knækket eller cremehvide  eller træets/skiferens naturlige farve. Ved beklædningstegl kan desuden bruges gule eller brune farver.

6.5 Inden for hvert byggefelt skal bebyggelsen fremstå med min. to af følgende facadevariationer: Skift i materialer og farver, relief i murværk, baldakin, påsat udhus eller kvist/karnap.

Facadevariationerne skal etableres på facader mod øst og/eller vest.

6.6 Særlige gavle, jf. principdiagrammet figur 25 i redegørelsen, skal fremstå med min. to af følgende detaljeringsprincipper: Flere vinduesåbninger, større hjørnevinduer, materialedetaljer, overdækning i form af tilbagetrækning af stueplan eller markeres med terrasse på terræn

6.7 Tage skal udføres i tagpap med listedækning, skifer, eternitskifer, metal i grå eller sorte farver eller som grønne tage med vegetation.

Hvis facader udføres med beklædningstegl, kan tage også udføres med tegl i gule, brune, grå eller sorte farver.

6.8 Varmecentral
Varmecentral må udføres som en eller to containerenheder, med fladt tag, og med facader der fremstår sortmalede eller træbeklædte, med krav om afskærmende beplantning.

Delområde 2

Tagudformning (tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse)

6.9 Inden for byggefelt i-n skal bebyggelsen udføres med min. to af følgende tagprofiler: Symmetriske saddeltage, asymmetriske saddeltage, ensidig taghældning eller flade tage.

Inden for byggefelt o skal tag udføres med én af de ovennævnte tagprofiler.

6.10 Åben-lav bebyggelse skal udføres med symmetriske saddeltage, asymmetriske saddeltage, ensidig taghældning eller som flade tage.
6.11 Symmetriske saddeltage skal udføres med en taghældning på min. 25 grader. Asymmetriske sadeltage skal udføres med en taghældning på min. 14 grader. Ved bebyggelse med ensidig taghældning, skal tage udføres med en taghældning på min. 6 grader.

Materialer og farver (tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse)

6.12 Inden for byggefelt i-n skal bebyggelsen udføres med min. to af følgende facadematerialer: blank mur i tegl, beklædningstegl eller træ.

Inden for byggefelt o skal facader udføres med mindst én af de ovennævnte facadematerialer.

Facader kan begrønnes med vegetation.

6.13 Åben-lav bebyggelse skal udføres facader som blank mur i tegl, beklædningstegl eller træ. Gavle skal udføres som murede gavle, hvis der anvendes tegl på facader. Facader kan begrønnes med vegetation.

6.14 Facader skal udføres i afdæmpede brune, røde, grå eller gule nuancer eller i træets naturlige farve.

6.15 Inden for hvert byggefelt skal bebyggelsen udføres med min. to af følgende facadevariationer: Skift i materialer, relief i murværk, baldakin, påsat udhus eller kvist/karnap.

6.16 Inden for hvert byggefelt skal mindst 1 af tæt-lavnabogrupperne, jf. Figur 8, fremstå med skift i facadematerialer mellem stueetage og 1. sal, så der tydeligt fremstår en base og top. Undtaget herfra er byggefelt o.

6.17 Særlige gavle, jf. principdiagram i figur 25 i redegørelsen, skal behandles med min. to af følgende detaljeringsprincipper: Flere vinduesåbninger, større hjørnevinduer, materialedetaljer, overdækning i form af tilbagetrækning af stueplan eller markeres med terrasse på terræn. 

6.18 Tage skal udføres i tagpap med listedækning, skifer, eternitskifer i grå eller sorte farver, metal som ståltagplader i grå, lyse eller rødbrune farver, vingeteglsten i sorte, gule eller røde farver, eller som grønne tage med vegetation.

Hvis facader udføres med beklædningstegl, kan tage også udføres med beklædningstegl i gule, brune, grå eller sorte farver.

6.19 Fælleshus skal opføres med facader i tegl, beklædningstegl eller træ i afdæmpede brune, røde, grå og gule farver eller træets naturlige farve. Tage skal udføres i tagpap med listedækning, skifer, eternitskifer i sorte eller grå farver, metal som ståltagplader i grå eller rødbrune farver, vingeteglsten i sorte, gule eller røde farver, eller som grønne tage med vegetation. Hvis facader udføres med beklædningstegl, kan tage også udføres med beklædningstegl i afdæmpede brune, røde grå, gule eller sorte farver.

Delområde 3

Tagudformning (tæt-lav boligbebyggelse)

6.20 Tage skal udføres med følgende tagprofiler: Symmetriske saddeltage, asymmetriske saddeltage eller flade tage.

6.21 Symmetriske saddeltage skal udføres med en taghældning på min. 30 grader. Asymmetriske saddeltage skal udføres med en taghældning på min. 16 grader.

6.22 Bebyggelse i 1 etage skal, inden for det enkelte byggefelt, fremstå med ens taghældning.

Materialer og farver (tæt-lav boligbebyggelse)

6.23 Facader skal udføres i tegl, beklædningstegl eller træ. Facader kan fremstå som blank mur eller pudset.

6.24 Facader skal udføres i afdæmpede brune, røde eller grå farver.

6.25 Tage skal udføres i tagpap med listedækning, skifer, eternitskifer, metal i grå eller sorte farver, teglstenstage i røde vingetegl eller som grønne tage med vegetation. Flade tage skal udføres som grønne tage med vegetation.

Fælleshus(e)

6.26 Fælleshus(e) skal udføres med facader i træ og/eller glas og med tag i træ, tagpap med listedækning, glas eller transparant plast.

Delområde 4

Tagudformning (institutionsbyggeri)

6.27 Tage kan udføres med følgende tagprofiler: Saddeltage, asymmetriske saddeltage eller tage med ensidig taghældning.

Materialer og farver (institutionsbyggeri)

6.28 Facader skal udføres i træ, skifer, beklædningstegl eller metalplader.

6.29 Facader skal udføres i sorte, grå eller lyse farver som beige, knækket eller cremehvide, i træets naturlige farve, eller som monokrom farve i rød eller grøn.

6.30 Tage skal udføres i tagpap med lister, træ eller som metalplader i samme farveholdning som facader.

Delområde 1, 2, 3 og 4

Sekundær bebyggelse

6.31 Udhuse og byggeri til affaldsstationer skal, inden for det enkelte delområde, udføres i træ eller i samme materiale som bebyggelsen inden for delområdet. Tage på udhuse og affaldsstationer skal udføres som ståltagplader, grønne tage med vegetation eller tagpap. Affaldsstationer kan desuden opføres uden tag.

Pergolaer skal udføres i træ.

Drivhuse og væksthuse på grønne fællesarealer skal udføres med facader og tag primært i glas.  

Delområde 1, 2, 3 og 4

Solfangere/solceller

6.32 Solfangere/solceller på tage synlige fra terræn skal indgå som integrerede bygningselementer og opsættes i niveau med overfladen på facader og tagflader.

Inventar

6.33 Tage, taginddækninger, tagrender og nedløbsrør må ikke udføres i bly, plastik eller kobber. Dog kan der anvendes plastik på tag(e) på fælleshus(e) i delområde 3.

Delområde 5a og 5c

6.34 Bebyggelse som fx. legepladser og lignende skal overvejende udføres i naturlige materialer.

Delområde 5b

6.35 Der må ikke opføres bebyggelse inden for delområdet.

7.1 Vejadgange til lokalplanområdet skal ske fra Kalundborgvej og Tuse Lågevej, med en placering som i princippet vist på kortbilag 5. Der skal som vist på kortbilaget etableres tre vejadgange A, B og C. Derudover kan eksisterende vejadgange D og E opretholdes.

7.2 Stiadgange til lokalplanområdet skal ske fra Kalundborgvej, Tuse Lågevej og ved banen med en placering, som i princippet vist på kortbilag 5. Der skal som vist på kortbilaget etableres fem stiadgange a, b, c, d og e.

Stiadgangen ved banelegemet, markeret med ’e’ på kortbilag 5, skal tilsluttes en sti på tværs af banen, der sikrer sammenhæng til  områdets stinet.

Derudover skal der etableres stiadgange til delområderne 1-5c, som vist i princippet på kortbilag 6.

7.3 Mellem Kalundborgvej, Tuse Lågevej og støjvolden skal der sikres servicevej med et udlæg på min. 3 m til drift og vedligehold af støjvold.

7.4 Der skal udlægges areal til hovedsti og sekundære stier, som vist i princippet på kortbilag 5, og der skal udlægges areal til en rekreativ sti, som vist i princippet på kortbilag 6.

Hovedsti skal anlægges som fællessti for gående og cyklister. Stien skal udlægges med en bredde på min. 3,5 m og anlægges med en bredde på min. 3 m og etableres med kørefast belægning og belysning.

Sekundære stier skal udlægges med en bredde på min. 2,0 m og anlægges med en bredde på min. 1,5 meter og etableres med belægning som asfalt, stenmel eller grus.

Den rekreative sti kan anlægges med varierende bredde og belægning.

Delområde 1, 2, 3, 5a – 5c

7.5 Den interne trafikbetjening i delområde 1, 2 og 3 fastlægges som vist på kortbilag 6.  

7.6 Mindre lokalveje skal udlægges i min. 5,0 m bredde og anlægges med min. 5,0 m kørebane, som i princippet vist på kortbilag 8.

Større lokalveje skal udlægges i min. 6,5 m bredde og anlægges med min. 5,0 m kørebane og min. 1,5 m hævet ’safe space’ (fortov) i den ene side af kørebanen, som i princippet vist på kortbilag 8.

Fordelingsvejen skal udlægges i min. 8,5 m. bredde og anlægges med min. 3,0 m kørebane, min. 1,25 m kantbane i begge sider af vejen samt min. 2 m. fortov i den ene side af vejen.

Adgangsvej C skal udlægges i min. 19 m bredde og anlægges med min. 6,5 m kørebane og min. 2 fortov og min. 1,8 m cykelsti i begge sider af vejen, som vist på kortbilag 8.

7.7 Kørebaner skal befæstes med asfalt eller belægningssten og afgrænses med kantsten, bånd eller vandrender af granit- eller beton.

7.8 Stiadgang til hovedsti og sekundær sti skal ske fra Kalundborgvej og rammeområderne 5d og 5p, med en placering som vist i princippet på kortbilag 6.

Parkering

7.9 Der skal etableres parkeringspladser til biler i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer herfor.

Ved opførelse af ny bebyggelse til boligformål skal der som minimum skal sikres følgende antal p-pladser:

Mindst 1 p-plads pr. åben-lav bolig 

Mindst 1 p-plads pr. tæt-lav bolig  

Ved opførelse af ny bebyggelse til institution skal der som minimum sikres følgende antal p-pladser:

1 p-plads pr. 100 m²

7.10 Fællesparkering skal placeres langs vejareal og fælles parkering uden for vejarealer skal placeres, som i princippet vist på kortbilag 6.

  • 7.11 Alle parkeringspladser skal forberedes til ladestandere ved beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser jf. gældende ladestanderbekendtgørelse.

Bygninger med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal etablere mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringspladsanlægget og forberede mindst hver femte parkeringsplads til ladestandere.

7.12 Der skal etableres parkeringspladser til cykler i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer herfor.

Ved opførelse af ny bebyggelse til boligformål skal der som minimum skal sikres følgende antal cykelparkeringspladser:

Mindst 1 p-plads pr. åben-lav bolig 

Mindst 1 p-plads pr. tæt-lav bolig  

Ved opførelse af ny bebyggelse til offentlige formål skal der som minimum skal sikres følgende antal cykelp-pladser:

1 p-plads pr. 50 m². Heraf skal 10 pct. være egnet til ladcykler.

8.1 Skiltning og reklamering, udover navne- og nummerskiltning, må ikke finde sted. Der kan opsættes et henvisningsskilt til institution. Dog må der skiltes i forbindelse med liberalt erhverv i boligen.

For eventuelt liberalt erhverv i boligen skal skiltning, udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter. Der kan opsættes skilt på maksimalt ¼ m². Skiltet skal placeres ved indgangsdøren.

9.1 Efter byggemodning må terræn maksimalt reguleres med +/- 0,5 meter.

I forbindelse med byggemodning kan der ske nødvendig terrænregulering på mere end +/- 0,5 m, hvis terrænet udføres med naturlige overgange. Der må ikke terrænreguleres nærmere skel end 0,5 m mod lokalplanområdets østlige afgrænsning.  

9.2. I forbindelse med anlæg af regnvandsbassiner samt render og grøfter til overfladisk afledning af regnvand, kan terrænet reguleres med yderligere ift. § 9.1 for at sikre, at en hensigtsmæssig vandafledning kan finde sted.

9.3. I forbindelse med byggemodning kan der mod Kalundborgvej og Tuse Lågevej terrænreguleres helt til skel for at sikre, at nye veje rammer samme terrænniveau som Kalundborgvej og Tuse Lågevej.

9.4 Terrænregulering i forbindelse med etablering af støjvold er undtaget fra §§ 9.1-9.3. Støjvold skal etableres i henhold til §§ 10.21-10.23.

Grøn struktur og beplantning

10.1 Delområderne 5a-5p, som vist i princip på kortbilag 5, skal udlægges til et grønt naturområde og indrettes i grønne rammer. I ikke-støjbelastede områder kan der etableres forskellige funktioner så som mindre anlæg og bebyggelse som shelters, bålhytter, udsigtstårn, naturlegepladser og lignende. Enkelte steder kan veje og stier krydse områderne.

Note: Der udlægges grønne områder svarende til minimum 25 % af lokalplanens område.

10.2. Karakteren i delområderne 5a-5pskal være med afsæt i eksisterende beplantning, terræn og vådområder og skal fremstå som et landskabeligt område, der indrettes med et varieret terræn, et slyngende stisystem og en blågrøn struktur af vandelementer, som vist i princippet på kortbilag 2 og 3. Der må ikke opsættes hegn inden for arealerne.

10.3. Ny beplantning i delområderne 5a-5p skal bestå af overvejende hjemmehørende arter og kan bestå af både solitære træer, trægrupper og tætte volumener af buske og mindre træer.

10.4 Inden for delområde 5a og 5c skal området fremstå med karakter af englandskab med lav beplantning og grupper af buske og enkelte grupper af småtræer.

10.5 Langs den på kortbilag 6 viste adgangsvej C skal der plantes vejtræer.

10.6 Inden for delområde 1 og 2 skal der etableres beplantning på fælles parkeringsarealer. For hver 6 parkeringspladser i en række skal mindst 2,3 m x 5,0 m afsættes til beplantning.

10.7 Grøfter til afledning af regnvand skal fremstå grønne og beplantes med f.eks. græs eller stauder.

10.8 Eksisterende bevaringsværdig beplantning, som er udpeget på kortbilag 5, skal bevares. I tilfælde af, at beplantningen rammes af sygdom eller på anden måde, ikke er mulig at bevare, skal denne erstattes med ny beplantning.

Underbeplantningen, herunder træer, indenfor eksisterende bevaringsværdig beplantning markeret med ”A” kan udtyndes.

De på kortbilag 5 viste bevaringsværdige træer må ikke fældes og skal fremstå med veteraniseringer.

Note: Bevaring af ældre træer i skovområdet og en samtidig rydning af andre træer vil forbedre flagermusenes levevilkår i området, da dette sandsynligvis vil forbedre området som fourageringsområde.

Fri- og opholdsarealer

10.9 Der skal inden for det enkelte delområde, i delområde 1, 2 og 3, udlægges fælles og private opholdsarealer. Fælles opholdsarealer skal have en størrelse svarende til minimum 15 % af delområdets areal. Synlig regnvandshåndtering og bil- og cykelparkering kan ikke udgøre en del af opholdsarealerne.

10.10 Fælles opholdsarealer skal indrettes som overvejende grønne arealer og til ophold og leg. Arealerne skal kunne indbyde til fysisk aktivitet og fungere som sociale rum for områdets beboere samt anlægges med god tilgængelighed.

Der kan opføres mindre bebyggelse som legepladser, pergola og drivhuse/væksthuse til fælles brug på arealerne. Det enkelte drivhus/væksthus må udgøre op til 50 m².

10.11 Fælles opholdsarealer skal placeres i princippet som vist på kortbilag 6.

10.12 Inden for delområde 1 skal fælles opholdsarealer tilplantes med træer og buske, der plantes i lige nord-sydgående rækker, og der skal sikres lange kig mellem bebyggelsens og beplantningens rækker, som vist i princippet på illustrationen på figur 43 i redegørelsen. Træer og buske skal overvejende være frugtbærende som f.eks. kirsebær, æble, pære og hindbær, surbær, bærmispel og lignende med bund af lave urter eller græsser. Byrumsinventar skal placeres mellem beplantningsrækkerne.

De på kortbilag 6 viste fælles opholdsarealer have en bredde på min. 10 m.

10.13 Inden for delområde 2 skal fælles opholdsarealer overvejende fremstå med beplantning, der står i grupper, og beplantning skal bestå af både stauder, buske og træer. Stier og befæstede opholdsarealer skal anlægges i grus eller fliser. Der kan etableres højbede og køkkenhave til fælles brug.

10.14 Friarealer til daginstitution i form af legeplads skal etableres inden for delområde 4 og kan indhegnes fra det øvrige grønne område i delområde 5a. Indhegninger skal fremstå med grøn beplantning mod delområde 5a, så hegnet sløres, men med mulighed for at skabe kig ind og ud.

Kantzoner

10.15 Tæt-lav bebyggelse skal fremstå med kantzoner mod vej og mod opholdsarealer, som vist i princippet på kortbilag 6.

I delområde 1 skal kantzoner mod vej skal have en dybde på min. 3-5 m. I delområde 2 og 3 skal kantzoner have en dybde på min. 5 m.

Kantzoner mod opholdsarealer og stier skal have en dybde på min. 3 m.

I kantzonerne kan der opsættes udhuse, jf. § 5, pergola, parkering samt hegn.

10.16 Inden for delområde 1 skal kantzoner mod vej og opholdsarealer afgrænses af hegn i naboskel, vinkelret på facaden, med en højde på maksimalt 180 cm. og en længde på maksimalt 3 m.

Kantzoner mod opholdsarealer skal desuden afgrænses med lave frugtbærende buske som paradisæble, surbær, ribs, bærmispel og espalieret æble, pære eller hindbær.

Alle hegn skal opføres i træ som fx. pileflet eller trælameller og kan suppleres med klatreplanter.

10.17 Inden for delområde 2 og 3 skal kantzoner mod vej afgrænses med hegn med en højde på maksimalt 120 cm.

Kantzoner mod opholdsarealer skal fremstå som en grøn kantzone med lav grad af belægning og skal afgrænses med begrønnet hegn eller hæk på maksimalt 120 cm.

Alle hegn skal opføres i træ som fx. pileflet eller trælameller og kan suppleres med klatreplanter.

Regnvandshåndtering

10.18 Regnvand skal så vidt muligt afledes overfladisk og indgå som en naturlig del af friarealer og bidrage til arealernes rekreative kvalitet samt områdets biodiversitet. I de tilfælde hvor det ikke er teknisk muligt, kan regnvandet afledes via rør til regnvandsbassin.

Der kan etableres serviceveje til regnvandsbassiner og grøfter.

Note: Dimensionering af regnvandssystemet samt afledning og udledning af regnvand i øvrigt skal ske efter kommunens anvisninger.

10.19 Der udlægges arealer til regnvandsbassiner med en placering, som vist i princippet på kortbilag 7. Bassiner skal som udgangspunkt udformes med brinker med en maksimal hældning på 1:5. Udstrækningen af permanent våde bassiner skal følge principperne som vist på illustrationsplanen på kortbilag 2. Der kan foruden regnvandsbassiner etableres regnvandsgrøfter.

10.20 Regnvandsbassiner og grøfter skal fremstå som landskabelige, rekreative elementer og må ikke fremstå som tekniske anlæg. Brinker skal etableres med beplantning. Der må ikke opsættes hegn omkring regnvandsbassiner.

Støjafskærmning

10.21 Der udlægges areal til støjvold med støjskærm og støjskærm på terræn, som vist i princippet på kortbilag 5.

10.22 Støjvolden skal mod vej udformes med en maksimal hældning på 1:2 og mod lokalplanområdet med en maksimal hældning på 1:3. Højden på støjvolden må ikke overstige 4 m og 6 m, som vist på kortbilag 5, 9a og 9b. Der skal opsættes støjafskærmning på støjvolden i en højde af 1m

Støjskærm på terræn må have en højde på op til 4 m.

10.23 Støjvolden skal fremstå med beplantning, som vist på kortbilag 9a og 9b, med åbne græsarealer omgivet af blomstrende krat i lædannende beplantningsgrupper. Det blomstrende krat skal overvejende bestå af hjemmehørende arter som skovpære, fuglekirsebær, vintereg, alm. røn, alm. hyld, dunet gedeblad, alm. Hassel og hæg. På voldens side ind mod lokalplanområdet skal der etableres en sti.

Diger

10.24 Det på kortbilag 6 viste dige skal fastholdes som dige med dets nuværende vegetation og må som udgangspunkt ikke gennembrydes. Dog kan der ske gennembrydning af diget ved anlæg af gennemkørsel til den på kortbilag 6 viste fremtidige vej og ved anlæg af den på kortbilag 6 viste stiadgang til stiforbindelser.

10.25 Diget, som er vist på kortbilag 6, skal genoprettes eller markeres med bevoksning som eksempelvis hvidtjørn placeret på linje med det tidligere dige. Diget kan gennembrydes ved anlæg af gennemkørsel til den på kortbilag 6 viste vej og ved anlæg af de på kortbilag 6 viste stiadgange til stiforbindelse Bevoksning kan desuden placeres så der fremstår mindre åbninger i diget der tilgodeser særlige udsigts- og solforhold.

Naturbeskyttelse

10.26 Området omkring det naturbeskyttede vandhul i delområde 5e kan fremstå lysåbent mod øst og syd, som vist i princippet på kortbilag 5.

Note: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen om naturforbedringerne kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

10.27 Det må ikke foretages ændring i tilstanden af den naturbeskyttede sø i delområde 2, og der må ikke ledes vejvand til søen.

11.1. Der skal etableres belysning langs veje og hovedstien og samt på parkeringsarealer.

11.2. Belysningen må ikke virke blændende i forhold til omgivelserne. Belysning skal udformes som master med en nedadrettet lyskilde som sidder maksimalt 6 meter over terræn eller som lav belysning i form af fx pullerter. 

12.1 For tæt-lav bebyggelse skal der etableres fælles affaldsløsninger.

12.2 For åben-lav bebyggelse skal affald håndteres ved den enkelte bolig.

12.3 Der kan etableres fælles varmeanlæg inden for den på kortbilag 6 viste arealreservation. Anlægget skal afskærmes af beplantning.

 

Vejtrafikstøj

13.1 Området skal udformes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj, kan overholdes. Ved lokalplanens udarbejdelse er de vejledende grænseværdier for det udendørs støjniveau fra vejtrafikstøj for boligområder og institution L-den 58 dB.

Jernbanestøj og vibrationer

13.2 Området skal udformes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra forbikørende tog for boligområder, kan overholdes. Ved lokalplanens udarbejdelse er de vejledende grænseværdier for det udendørs støjniveau fra forbikørende tog for boligområder og institution L-den 64 dB.

13.3. Der skal overholdes en mindsteafstand mellem nærmeste spormidte og boliger og institution på min. 25 m. Det vejledende vibrationsniveau fra forbikørende tog er ved lokalplanens udarbejdelse 75 dB KB-vægtet.

Virksomhedsstøj

13.4 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj skal overholdes, herunder også støj fra fælles varmeanlæg,

14.1 Der skal stiftes en fælles grundejerforening, der varetager vedligeholdelse af fællesområder, fælles vejanlæg og fællesanlæg i området. Grundejerforeningen er forpligtet til at forestå drift og vedligeholdelse af private fællesveje herunder parkeringspladser langs vej samt stier, belysning og grønne fællesarealer herunder også beplantning samt støjvold og dennes beplantning.

Derudover skal der stiftes en grundejerforening for henholdsvis delområde 1, 2 og 3, der varetager vedligeholdelse af det enkelte delområdes fællesområder. Grundejerforeningers vedtægter skal godkendes af byrådet i Holbæk Kommune.

14.2. Hvis delområderne udstykkes yderligere, skal der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere i lokalplanens område.

15.1 Grundejere indenfor lokalplanens område er forpligtede til at være medlemmer af regnvandshåndteringslav.

Note: De nærmere bestemmelser om medlemskab er fastlagt i vedtægterne for regnvandshåndteringslav’et”.

16.1. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før vejadgange, veje, stier og parkeringsforhold inden for det enkelte delområde er etableret, jf. § 7.

16.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er plantet vejtræer, jf. § 10.5.

16.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før, der er etableret fælles fri- og opholdsarealer for den enkelte, afsluttede bebyggelse, jf. § 10.9.

16.4 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før regnvandshåndtering inden for det enkelte delområde er etableret, jf. §§ 10.18-10.20.

16.4 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det er sikret, at Miljøstyrelsens udendørs grænseværdier for vejtrafikstøj er overholdt ved bebyggelse til boliger, institution samt opholdsarealer, jf. § 13.

16.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det er sikret, at Miljøstyrelsens udendørs grænseværdier for virksomhedsstøj er overhold ved bebyggelse til boliger og institution samt opholdsarealer, jf. § 13.

17.1 Servitut, tinglyst 23.6.1930, med dagbogsnummer 911020 er en tilstandsservitut og er i strid med bestemmelserne i lokalplanen og skal derfor aflyses.

 

Indtil planforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.

Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med planforslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.

Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må de ejendomme, der er omfattet af planen, efter planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse kan ske som hidtil. Lokalplanen medfører i sig selv ikke krav om etablering af de anlæg mv. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Forslag til lokalplan XX (indsæt nr. og navn) er vedtaget af kommunalbestyrelsen den XX. måned 2024. (Udfyldes efter vedtagelse)