Baggrund

Denne lokalplan er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske fra ejerne af Gokartbanen, om at muliggøre flere aktiviteter inden for området, der kan støtte op om arealets anvendelse.

Lokalplanen viderefører bestemmelserne fra den tidligere lokalplan fra 2009, der fastlægger anvendelsen af arealet til gokartbane med karakter af forlystelse og tilhørende faciliteter på arealet, samt udvider disse til også at muliggøre indendørs skydebane og teambuildingtårne.

 

Formål

Formålet med lokalplanen er at udvide de eksisterende aktiviteter inden for området ved at muliggøre etablering af teambuildingstårne samt etablering af en skydebane i det eksisterende jordvoldanlæg. Det er endvidere lokalplanens formål, at belyse teambuildingstårnets visuelle indvirkning på landskabet, bl.a. set i forhold til kirkeindsigtslinjer mod Tveje Merløse Kirke, for herved at sikre, at der ikke sker væsentlig påvirkning heraf.

Lokalplanen viderefører derudover i vid udstrækning bestemmelserne fra den tidligere gældende lokalplan for området.