Statslig og regional planlægning

Nord for planområdet løber Holbæk - Kalundborgbanen. Der er udlagt en arealreservation til sikring af dobbeltspor på denne bane. Arealreservationen er sammen med Banedanmark og Trafikstyrelsen fastsat til 25 m fra spormidten. Inden for dette område må ikke udlægges arealer til andre formål, med mindre det kan dokumenteres, at det ikke giver anledning til interessekonflinkt.

Lokalplanen muliggør, med samtykke fra Banedanmark og Trafikstyrelsen, at der kan etableres udendørs sportsfaciliteter som fodboldbane, klatrebane o. lign. inden for arealreservationen. Lokalplanen sikrer, at der ikke kan etableres egentligt byggeri inden for arealreservationen.

Kommuneplan 2013-2025

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplan 2013-2015. I det følgende redegøres for de dele af kommuneplanen, som er aktuelle ift. lokalplanen.

Rammeområde
Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 2.O01 Stenhus. Lokalplanen kræver ingen ændringer af den eksisterende ramme.
Rammeområde 2.O01 Stenhus:

Omr. nr. 2.O01
Navn Stenhus
Anvendelse Offentlige og private institutioner samt kontorvirksomheder og lignende
Maks. bebyggelses-procent 55 for området under ét
Maks. etageantal 2,5
Maks. bygn. højde 11 m
Nuværende zone By- og landzone
Fremtidig zone Byzone

Retningslinjer for vand og grundvand
Kommuneplanens retningslinjer for vand og grundvand fastlægger retningslinjer for arealer med drikkevandsinteresser, arealer med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande og nitratfølsomme områder. Lokalplanområdet er beliggende i område med drikkevandsinteresser, men dette vurderes ikke at give anledning til at fastsætte særlige retningslinjer for grundvandsbeskyttelse i lokalplanen.

Retningslinjer for kulturmiljøer
Kommuneplanen sætter retningslinjer for udarbejdelse af lokalplaner samt opførelse af bygninger, tekniske anlæg m.v. inden for områder udpeget som kulturmiljøer. Lokalplanen dækker over et område der er udpeget som kulturmiljø, og muliggør herudover nyt byggeri i området.

Området udpeget som kulturmiljø omfatter det gamle 'Stenhus' med senere tilbygninger samt området omkring bygningen. Lokalplanen sikrer, at det udpegede byggeri bevares og at byggeriets særlige karakter bibeholdes. Lokalplanen fastsætter herudover krav til det omkringliggende byggeri, så det ikke fremstår skæmmende for kulturmiljøet.

Retningslinjer for bevaringsværdige bygninger
Kommuneplanens retningslinje 5.4.5 og 5.4.6, for bevaringsværdige bygninger, er af særlig betydning for den fremtidige anvendelse af lokalplanområdet.

Retningslinje 5.4.5 fastsætter følgende:
Udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Ved ombygning og istandsættelse af bygninger i bevaringsværdige miljøer skal disse ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter.

I planområdet findes bevaringsværdige bygninger underlagt ovenstående retningslinje. Lokalplanen fastsætter bestemmelser som sikrer, at ændringer og udbygninger af bevaringsværdige bygninger, sker i respekt for bygningernes særlige karakter. Bygningerne fremgår af kortbilag 5 som kan findes under fanen 'Bilag'. En beskrivelse af de bevaringsværdige bygningers karakter kan findes under fanen 'Formål og indhold'.

Retningslinje 5.4.6 fastsætter følgende:
Nybyggeri og istandsættelse af bygninger i nærheden af bevaringsværdige bygninger skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i, og bør gives et udtryk med respekt for lokal byggeskik.

Lokalplanen fastsætter bestemmelser som sikrer, at istandsættelse af eksisterende byggeri og opførelse af nyt byggeri sker i respekt for de omkringliggende bevaringsværdige bygninger. Lokalplanen muliggør desuden en idrætshal med mindre bygninger i tilknytning. Der placeres dog byggefelt til idrætshallen på en sådan måde, at værdien af de omkringliggende bevaringsværdige bygninger ikke kompromitteres. Byggefeltet kan findes på kortbilag 5 under fanen 'Bilag'.

Retningslinjer for regionale trafikforbindelser
Kommuneplanen udlægger en arealreservation på ca. 100 m fra spormidten på Holbæk – Kalundborgbanen. Banedanmark og Trafikstyrelsen har dog godkendt at arealreservationen indskrænkes til 25 m fra spormidten. Lokalplanen sikrer, at der ikke opføres egentligt byggeri inden for 25 m fra spormidten. Lokalplanen muliggør dog, at der opføres legeplads o. lign. inden for arealreservationen. Trafikstyrelsen og Banedanmark har godkendt denne anvendelse inden for det reserverede areal.

Eksisterende lokalplaner

Lokalplan nr. 2.75 erstatter lokalplan nr. 2.43 fra 2001.
Lokalplan nr. 2.75 muliggør etablering af en idrætshal i området. Der ændres ikke i de øvrige formål, men der sker en opdatering af de forhold, som siden 2001 har ændret grundlag for planlægningen.

En mindre del af planområdet sydlige del, er dækket af lokalplan nr. 2.49. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres vej på området. Vejen er etableret og lokalplanens bestemmelser er ikke i strid med bestemmelserne i lokalplan 2.75. Lokalplan nr. 2.49 bliver ikke aflyst ved endelig vedtagelse lokalplan nr. 2.75.

 

Regn- og spildevand

Lokalplanen sikrer, at området tilsluttes kollektiv kloak i henhold til den gældende spildevandsplan ved lokalplanens vedtagelse.

Kloaktilslutningsbidrag afregnes i henhold til Holbæk Kommunes betalingsvedtægt for den offentlige kloakforsyning. Ved privat udstykning aftales forhold vedrørende projektering, tilslutning og betalingsforhold for kloakken særskilt med Holbæk Forsyning i forbindelse med byggemodningsprojekt.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Varmeforsyning

Lokalplanområdet er ligger inden for varmeforsyningsområde og forsynes af DONG Energy (www.dongenergy.dk). Lokalplan nr. 2.43 fastsætter bestemmelser om tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning. Med lokalplanen 2.75 er der fortsat tilslutningspligt. Der kan opnås dispensation fra tilslutningspligten efter reglerne i bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Vandforsyning

Vandforsyning skal ske efter den til enhver tid gældende vandforsyningsplan. Området forsynes med vand fra Holbæk Forsyning.

Kystnærhedszone

Området ligger i den kystnære del af byzonen. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en idrætshal. Idrætshallen kan opføres i op til 11 meters højde. Realisering af planen vil ikke påvirke kystlinjen visuelt, da planområdet ligger bag jernbane, eksisterende bebyggelse og et bredt, tæt beplantningsbælte.