Energiforsyning
SEAS/NVE er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.
Varmeforsyning
Området ligger uden for kollektivt varmeforsyningsområde. Opvarmning af bygninger forventes at ske ved opkobling på Sportsbyens blokvarmeanlæg.
Vandforsyning
Området forsynes med vand fra FORS A/S, og ny bebyggelse forudsætter tilslutning til dette vandværk.
Regn- og spildevand
Regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet.
Vandet bruges som en ressource og kan opsamles, genanvendes, forsinkes, nedsives og/eller afledes til vandområder inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdets øvre jordbundsforhold består sandblandet lerjord.
Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.
Affald og genbrug
Affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” samt ”Erhvervsaffaldsregulativ” for Holbæk Kommune.