Energiforsyning
SEAS/NVE er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.
Varmeforsyning
Lokalplanområdet ligger inden for varmeforsyningsområde med mulighed for gas.
Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.
Vandforsyning
Lokalplanområdet ligger inden for Fors A/S vandforsyningsområde. Ny bebyggelse forudsætter tilslutning hertil.
Regn- og spildevand
Planområdet er, jf. spildevandsplan, beliggende i et separatkloakeret område, hvorfor regnvandet som udgangspunkt skal tilsluttes regnvandssystemet. Der kan internt på matriklen etableres LAR-løsninger til transport og opmagasinering af regnvand, men ejendomme kan i udgangspunkt ikke udtræde for regnvand.
Overfladevand ledes til regnvandssystemet, hvor lokal afledning af regnvand kun kan foretages intent. Spildevandsplanens bestemmelser vedr. maksimal befæstelsesgrad for boligområder med etageboliger og tæt/lav bebyggelse er 0,5.
Der løber spilde- og regnvandsledninger gennem planområdet. Opmærksomheden henledes særligt på forhold vedr. friholdelse af ledninger samt deklarationsbælte omkring disse jf. deklaration. Såfremt ledningerne indenfor området ønskes flyttet, skal dette ske efter anvisning fra Fors A/S og udgifter hertil afholdes af bygherre/udvikler. Kortbilag 2 anviser kun vejledende placeringer af ledninger.
Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.
Affald og genbrug
Affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” for Holbæk Kommune
Telekommunikation
Ny bebyggelse kan tilsluttes kabelnet, fibernet eller lignende fælles signalanlæg.