Statslig og regional planlægning
Lokalplanen er ikke i strid med statslige eller regionale planer.
Kommuneplan 2013-2025
Projektområdet ligger indenfor 2.004 der udlægger området til skole og lignende samt større kontorerhverv, kolonihaver.
Udlæg af areal til parkering for eksisterende funktioner i området og grønne forbindelser er i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme.
Eksisterende lokalplaner
Området er omfattet af gældende lokalplan 2.41, delområde C, hvori anvendelsen fastlægges til daginstitutionsformål, opholdsareal m.v.
På Slotshaven 9 er opført en pavillonbygning som tidligere har været anvendt til kontor og legestue for Dagplejen i distrikt Vest.
Ejendommen anvendes ikke længere til formålet.
Lokalplan 2.41 aflyses delvist for så vidt angår nærværende lokalplans område.
Trafikforhold
Formålet med lokalplanen er at udlægge parkeringsareal for SOSU-skolen og Slotshaven3-3G, samt herigennem forbedre den eksisterende trafikafvikling i området, hvor parkeringen i dag er placeret uhensigtsmæssigt.
Etablering af P-pladser på en del af matr.nr. 10a og 1akl Ladegården, Holbæk Jorder vurderes at medvirke til at forbedre de trafikale forhold i Slotshaven, bl.a. fordi pladserne ligger mere naturligt i forhold til de eksisterende funktioner, og fordi den nye placering betyder, at parkanter ikke længere skal krydse stiforbindelse og bløde trafikanter ved Vandtårnstien.
Den eksisterende sti fra Absalonsstien langs boligerne på Slotshaven 11-45 bevares.