Lokalplanområdet

Planområdet ligger sydøst for Holbæk by. Arealet ligger i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 30, der udlægger området til kolonihavebrug. Geografisk er industrivirksomheden Pharma Cosmos beliggende nordvest for området, derfor er dele af det allerede etablerede vestlige område berørt af en konsekvenszone for produktionsvirksomhed, se korbilag 3, bindingskort 2. Lokalplanområdet er ellers omgivet af landbrugsjord og beskyttet natur – herunder fredskov og skovbyggelinje. Der er drikkevandsinteresser indenfor området i form af boringer, samt et gennemløbende beskyttet vandløb. Øst for området løber jernbanestrækningen.

Planområdet fremstår i dag åbent og grønt, med store naturområder og rekreativt areal. Arealet på ca. 353.000 m2 er beliggende på matr. numre: 1f, 1k, 1l, 1q, St. Grandløse, Grandløse, 4d, 4f, 4g, 4h, 4i, Ll. Grandløse By, Grandløse, 7b Tåstrup, Holbæk Jorder.

Indtegning af lokalplanområdet