Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af grundejers anmodning og muliggør at planområdet kan anvendes til boligformål. Området har tidligere været omfattet af lokalplan 2.48, hvor det er udlagt som delområde C2, til serviceformål. Det er imidlertid ikke etableret en restaurant i området og det har stået ubebygget hen. Holbæk Kommune imødekommer derfor efterspørgslen af boliger i Holbæk by, ved udarbejdelsen af et nyt plangrundlag.

Formål

Lokalplanen udlægger området til tæt-lav boligbebyggelse, med tilhørende fælles friarealer og parkeringsplads. Derudover udlægges et areal ud mod Stenhusvej til etablering af en støjvold. Boligområdet er disponeret med henblik på at skabe en klar sammenhæng med det omkringliggende område, hvor adgang og udsyn til natur og grønne friarealer vægtes højt.