Miljø

 

Støj

Lokalplanområdet ligger 150 meter fra lokalbanen og ud til Lundemarksvej.  

Støj fra vejtrafik

Der er udarbejdet en støjredegørelse for vejtrafik. Støjredegørelsen viser at de væsentligste udendørs opholdsarealer opfylder støjkravene. 

Illustration 14 og 15 viserstøjbelastningen på facaden 

Støjredegørelsen viser at grænseværdien for støj fra vejtrafik i boliger på 58 dB overskrides.

I forbindelse med nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder tillades grænseværdier på helt op til 68 dB såfremt at der sikres et forsvarligt støjniveau indendørs – også med åbne vinduer. I forbindelse med realisering af projektet vil man skulle tage de nødvendige forholdsregler med anvendelse af støjreducerende tiltag som f.eks. støjreducerende vinduer i facaden ud mod hhv. Lundemarksvej. 

En forudsætning for at etablere boliger eller tilsvarende i områder, hvor støjen er højere end 58 dB er, at bebyggelsen indrettes med særlig støjisolering eller afskærmning, så der sikres et forsvarligt støjniveau indendørs – også med åbne vinduer, og der er under 58 dB på alle udendørs opholdsarealer til bebyggelsen, jf. afsnit 2.2.2. (”Støj fra Veje” - vejledning nr. 4, 2007 side 19)

Det bør indgå i lokalplanen som forudsætning for ibrugtagning, at støjniveauet indendørs med åbne vinduer og på udendørs opholdsarealer er lavere end de respektive grænseværdier, således at det sikres, at der anvendes særlige afskærmende eller lydisolerende konstruktioner.(”Støj fra Veje” - vejledning nr. 4, 2007 side 20)

OBS. Se evt. Miljøministeriets publikationer ”Støj fra Veje” - vejledning nr. 4, 2007, ”Ekstern støj fra virksomheder” - vejledning nr. 5, 1984, ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner” - vejledning nr. 4, 2006, samt vejledninger om flystøj (nr. 5/1994) og jernbanestøj (nr. 1/1997).

Støj fra jernbanen

På Miljøstyrelsens hjemmeside findes data for jernbanestøj indtil Holbæk station. Da antallet af tog på strækningen efter Holbæk station er mindre, er der ikke redegjort for støjpåvirkninger på strækningen umiddelbart nord for lokalplanområdet. Med udgangspunkt i den data der findes vurderes det, at området ligger langt nok fra jernbanen til ikke at være påvirket over grænseværdien på 64 dB (det orange felt), selv hvis man viderefører støjbæltet til at gælde hele jernbanestrækningen.

 

Illustration 16

Jordforurening

Der er ikke registreret forurening på grunden.

Området er et tidligere erhvervsområde og der har været et mindre tankanlæg på grunden. Derfor opfordrer Holbæk Kommune til nærmere undersøgelser af jorden herunder forud for byggeri. 

Hvis der efterfølgende ved grave- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages, når dette godkendes af Holbæk Kommune, som kan kontaktes på jord@holb.dk

Fund og fortidsminder

Der er ikke registreret fund eller fortidsminder i lokalplanområdet.

Umiddelbart vest for arealet er sb. 85 registreret, i form af en opsamling af diverse oldsager, som formodes at indikere en bronzealderbebyggelse på stedet. Selve arealet fremstår i dag stort set fuldstændigt bebygget og asfalteret. Det vurderes derfor, at der næppe vil findes væsentlige kulturhistoriske interesser ved det planlagte anlægsarbejde.

Før jordarbejder har bygherre/entreprenør altid mulighed for at indhente det arkæologisk ansvarlige museums udtalelse om arkæologiske interesser, jf. museumslovens § 25. Herved har bygherre og entreprenør de bedste muligheder for at undgå uplanlagt standsning af anlægsarbejdet og undgå udgifter til arkæologisk undersøgelse jf. museumslovens § 27. Hvis museet i sin udtalelse vurderer, at der ikke findes væsentlige arkæologiske bevaringsinteresser på arealet, så skal evt. udgifter til nødvendig arkæologisk undersøgelse betales af Kulturministeren jf. museumslovens § 27 stk. 5.
En udtalelse fritager ikke bygherre/entreprenør fra forpligtelsen til at standse anlægsarbejdet og underrette museet, hvis arkæologiske levn påtræffes, men den fritager bygherre for udgifterne til en arkæologisk undersøgelse.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af planforslagenes miljømæssige påvirkninger i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 1225 af 25-10-2018). Miljøscreeningen er offentliggjort som bilag til planforslaget.

Ifølge lovens § 8, stk. 2 skal der gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, når disse

1) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller

2) i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Efter § 8, stk. 2, nr. 2 skal planer dog kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Beskriv her i hvorfor planen vurderes til ikke at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det ikke er muligt, skal der udarbejdes miljøvurdering.

Planforslagene vurderes på baggrund af en screening ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da:

  • Realisering af boligbebyggelse indplaceres i et centralt byområde, med omkringliggende fuldt bebygget nabobebyggelse. Der er udarbejdet visualiseringer af visuel påvirkning, der ikke vurderes at indebære væsentlige påvirkninger.
  • Der udlægges ikke nye veje eller trafikanlæg, da bebyggelsen betjenes af eksisterende vejadgange. Der er udarbejdet trafikanalyse, der ikke vurderes at indebære væsentlige påvirkninger, ved gennemførelse af de beskrevne tiltag.
  • Området vurderes ikke at indebære særlige naturværdier, herunder såvel dyre- som planteliv.

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport er offentliggjort sammen med planforslaget.

Bilag IV-arter

Besigtigelsesnotat 1. december 2020

Holbæk Kommune besigtigede Lundemarksvej 24, for at undersøge eventuelle forekomster af bilag 4-arter og levesteder for disse.

Holbæk Kommune vurderer at de eneste bilag 4-arter, der kunne have relevans ift. Dette område er arter af flagermus. Der står langs den ene side en række skov-fyr, der ikke er så gamle, at de har udviklet hulheder. Mod Lundemarksvej er der en allé af lindetræer med diameter på ca. 40 cm, som har begynde hulheder, der på indenfor en kortere årrække kunne udgøre yngle- og rasteområder for flagermus. Det vurderes dog ikke at gøre det nu. Jo ældre træerne bliver, des flere hulheder får de og dermed større værdi som levesteder for flagermus, men også for andre arter. Træerne på Lundemarksvej 24 vurderes dog ikke at have stor betydning for flagermus i området på nuværende tidspunkt.

Anbefalinger

Forbuddet mod at ødelægge eller beskadige et yngle- og rasteområder skal ikke betragtes i snæver forstand. Det er ikke det enkelte træ, men områdets funktion for flagermus, der skal sikres.

For at yngle- og rasteområderne kunne forbedres i området, anbefaler vi at der bevares en mængde træer på arealet. De blivende træer vil med tiden blive bedre levesteder for flagermus, og den økologiske funktionalitet som flagermusområde vil derfor bevares.

De træer, der ønskes prioriteret højest, er lindetræerne ud mod Lundemarksvej, der naturligt indgår i en allé. De største og ældste træer prioriteres over yngre og mindre træer.

Af hensyn til ynglende fugle anbefales det at eventuel fældning af træer sker i perioden 1. august- 1. februar.