Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. LBK nr. 1157 af 01. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanen har til formål:

1.1. At fastlægge områdets anvendelse til tæt-lav boligformål i form af rækkehuse eller dobbelthuse, -faciliteter og -forsyning.

1.2. At fastlægge vejadgangen til området fra Roskildevej.

1.3. At sikre etablering af grønne fællesområder og arealer hvor regnvandshåndtering er tænkt ind som et rekreativt element.

1.4 At sikre boliger overholder Miljøstyrelsen støjkrav i forhold til støj og vibrationer fra vej og jernbane.

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 4 og omfatter dele af matriklerne 2a og 5a begge af Ll. Grandløse By, Grandløse, samt alle parceller, der efter den 26. september 2021 udstykkes fra de nævnte matrikler.

2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt godkendte lokalplan overføres planområdet til byzone. 

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål (helårsboliger) i form af tæt-lav boliger i form af rækkehuse eller dobbelthuse. Derudover kan der etableres tilhørende fællesfaciliteter såsom fælleshus, legepladser, regnvandshåndtering, affaldshåndtering, stier, parkering og lign.

3.2 Det er tilladt at etablere liberalt erhverv såfremt;

  • Virksomheden drives af den, der bebor den pågældende bolig uden fremmed medhjælp i form af medarbejdere.
  • Ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes.
  • Reklameskilte, flag og lign. ikke opsættes på ejendommen.
  • Virksomheden ikke kræver parkering udover, hvad der er plads til på den pågældende ejendom. 
  • Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i et boligområde overholdes.

3.3 Der kan indenfor planområdet etableres fællesanlæg til områdets forsyning, som f.eks. transformerstationer, kloakpumpestationer og lign.

4.1 Ved udstykning af boliger skal bebyggelsesprocenten for den enkelte bolig overholdes jf. § 5.1.

4.2 Ejendomme til tekniske anlæg så som transformerstationer, regnvandshåndteringsanlæg og lign. kan udstykkes, så grunden ikke er større end anlæggets sokkelflade + 1,0 m hele vejen rundt herom.

4.3 Veje kan udstykkes i særskilte matrikler.

5.1 Bebyggelsesprocenten fastsættes til 20 for området som helhed, samt 50 for den enkelte bolig. 

5.2 Ny bebyggelse, rækkehuse, dobbelthuse og fællehus, må kun opføres inden for de på kortbilag 6 anviste byggefelter. 

5.3 Der må ikke bygges højere end et plan og maks. 7 m over terræn. Tekniske anlæg medregnes i den maksimale bygningshøjde.

5.4 Minimum 40 af boligerne må have et bruttoetageareal på maks. 75 m2.

5.5 For at sikre boliger imod støj og vibrationer fra jenbanen fastlægges der en byggelinje i en afstand af 50 m fra jernbanen, se kortbilag 2. Indenfor denne linje er der ikke placeret byggefelter og der må ikke bygges boliger.

5.6 Carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer, drivhuse og andre mindre sekundære bygninger må opføres uden for byggefelterne.

5.7 Der må ikke etableres kældre indenfor planområdet.

6.1 Facader på rækkehuse, dobbelthuse og fælleshuset skal udføres i blank mur af teglsten i nuancer og variation i murværket som fremgår af bilag 7 og 8. Variationer i murværket kan f.eks. være frem- og tilbagespring i stenene, drejede sten, specielle typer af sten, sten i andre farver eller en detaljering i selve murforbandtet. Variationen kan både være symmetrisk, asymmetrisk eller en blanding af forskellige typer af detaljer. 

6.2 Tage på rækkehuse, dobbelthuse og fælleshuet skal udføres i mørke teglsten eller betontagsten. Derudover kan der etableres solceller og solfangere på tage såfremt disse fremstå harmonisk ift. tagfladens hældning og placeres og udformes på en måde, som minimerer refleksionsgener.

6.3 Hvis en sokkel er højere end 0,4 m skal den del, der er højere end 0,2 m, udføres i samme materialer som facaden

6.4 Hvor det er muligt, kan der etableres begrønnede tage til tilbageholdelse af regnvand.

6.5 Døre, vinduesrammer og karme skal udføres af træ, metal eller som en kombination af disse, og fremstå i farverne på bilag 8. 

6.6  Garager, carporte og mindre bygninger såsom skure og udhuse skal opføres i sortmalet træ.

 

7.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Roskildevej.

7.2 Veje, fortov, stier og vendeplads for enden af Engdraget udlægges i princippet som vist på kortbilag 3. Derudover kan der etableres vejadgang til Roskildevej 232, matrikel 2k, Ll. Grandløse By, Grandløse, igennem planområdet.

7.3 Veje udlægges i 5,5 m bredde. Vejen skal etableres med fast belægning i form af asfalt, betonsten, græsarmering eller anden fast belægning.

7.4 Fortov udlægges i 1,5 m bredde og belægges med betonsten. Stier udlægges i 1,5 m bredde og belægges med granitstenmel, slotsgrus eller lign.

7.5 Der skal etableres parkering svarende til mindst 1,5 p-plads pr. rækkehus, tæt/lav bolig. Der skal etableres mindst én parkeringsplads ved hver bolig. Resten af parkeringspladserne kan etableres i små lommer spredt rundt langs adgangsvejene.

7.6 Der skal etableres mindst en handicapparkeringsplads ved fælleshuset.

7.7 Kirkestien bevares i dens eksisterende forløb og bredde som vist på kortbilag 2.

8.1. Skiltning og reklamering, udover navne- og nummerskiltning, må ikke finde sted. 

8.2. Facadebelysning og belysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til områdets karakter.

9.1 Der kan terrænreguleres til rækkehuse og dobbelthuse som vist på kortbilag 5. I zonen som er markeret med blå skråskravering kan der reguleres +/- 1 m. i zonen som er markeret med rød skråskravering kan der reguleres +/- 2 m. Vejen og fortov kan terrænreguleres i forhold til tilgængelighedskravene til den bolig vejen eller fortovet giver adgang til. I resten af lokalplanområder kan der terrænreguleres i +/- 0,5 m.

9.2 Der kan terrænreguleres til etablering af regnvandsbassiner og grøfter som vist på kortbilag 3 således at regnvand fra hverdagsregn og et skybrud svarende til en 100 årshændelse kan håndteres indenfor planområdet.

9.3 Der kan terrænreguleres til en støjvold til reduktion af støj fra jernbane med en højde, brede og placering som beskrevet i bilag 9.

10.1 Minimum 20% af planområdets grundareal skal friholdes til fælles grønne friarealer som kan anvendes til fysisk aktivitet og fungere som sociale rum for områdets beboere. De fælles friareal skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Areal til regnvandshåndtering kan indgå i disse areal hvis de er indrette med mulighed for rekreativ anvendelse.

11.1 Det skal etableres et beplantningsbælte med skovkarakter imod Lille Grandløse Landsby og etableres beplantning ud mod Roskildevej som vist på kortbilag 3. Beplantningen skal bestå af stedtypiske buske, træer, græsser og engblomster. Eksempler fremgår på kortbilaget.

11.2 Der skal etableres lokal regnvandshåndtering i form at regnvandsbassiner og grøfter som vist på kortbilag 3. Der skal etableres regnvandshåndtering således at en 100 års skybrudshændelse kan håndteres indenfor planområdet. Regnvandshåndtering kan indgå i fælles friarealer og have rekreative funktioner. 

11.3 Udenfor egne haver må der kun beplantes med hjemmehørende arter og efter beplantningsplanen vist på kortbilag 3. Sorterne nævnt på beplantningsplanen er vejledende. Piletræet markeret på kortbilag 3 skal bevares. 

11.4 Der skal etableres affaldssortering, molokker, i princippet som vist på kortbilag 3.

11.5 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg, opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lign. må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

12.1 Der skal etableres belysning langs veje og på parkeringsarealer.

12.2 Belysningen skal være nedadrettet og afskærmet således at den ikke virker blændende i forhold til omgivelserne. Belysning kan udformes som master med en nedadrettet lyskilde som sidder maksimalt 4,2 meter over terræn eller som lav belysning i form af f.eks. pullerter, men lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ens inden for hele lokalplanens område.

13.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder elskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur.

13.2 Større tekniske anlæg som f.eks. transformerstationer og pumpestationer skal indpasses i området og så vidt muligt skjules ved beplantning.

13.3 Såfremt beregninger eller målinger af støj fra varmepumper viser en overskridelse af Miljøstyrelsens grænseværdier, skal der etableres
 yderligere støjdæmpende foranstaltninger i form af f.eks. yderligere inddækning af støjkilderne.*
Ved lokalplanens udarbejdelse er de vejledende grænseværdier i et boligområde:
Lr = 35 dB
*) Varmepumper er underlagt miljøloven. Det betyder, at en varmepumpe skal overholde nogle støjgrænser ved naboen.

14.1 Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i lokalplanområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vej- og jernbanetrafik.

14.2 Der skal etableres en jordvold mod jernbanen med højde, brede og placering som beskrevet i bilag 9. Jordvolden skal begrønnes som vist på kortbilag 3. Jordvolden kan laves mindre hvis det kan dokumenteres at Miljøstyrelsens vejledende støjkrav for jernbanestøj kan overholdes.

14.3 Der skal etableres støjmur med højde, brede og placering som beskrevet i bilag 9. Alternativt kan støjmuren placeres imellem Roskildevej 232, matrikel 2k, Ll. Grandløse By, Grandløse, og Roskildevej, matrikel 7000a, Ll. Grandløse By, Grandløse, således at denne også afskærmes for støj fra Roskildevej. Støjmuren ud imod Roskildevej skal begrønnes således at den fremstår som en naturlig og visuel helhed med beplantningen i området. 

15.1 Der skal oprettes én grundejerforening, hvor der er medlemspligt for samtlige grundejerforeninger inden for lokalplanområdet.

15.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, støjvold, støjmur, adgangsveje, fortov, belysning, fællesanlæg, regnvandshåndtering og stier.

15.3 Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.

15.4 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Holbæk Kommune.

15.5 Grundejerforeningen skal oprettes senest når Holbæk Kommune kræver det.

16.1 Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse til bolig, at parkeringsarealer, vejadgang, vendeplads for enden af Engdraget og fælles friarealer er anlagt og beplantede i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

16.2 Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse til bolig, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj og jernbanestøj og -vibrationer er overholdt, jf. lokalplanens § 14.4.

16.3 Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse til boliger, at jordvolden, jf. lokalplanens § 14.2, og støjmur, jf. lokalplanens § 14.3, er etableret.

17.1 Ny bebyggelse til boliger skal være tilsluttet vand- og strømforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn- og spildevand. 

18.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

18.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen.

18.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

 

Kommunalbestyrelsen har på mødet d. 15. december 2021 vedtaget at lokalplan 2.96 endeligt.