Forhold til anden planlægning
Kommuneplan 2007 -2018
Gældende kommuneplanramme for området:
Omr. nr. | Navn | Anvendelse | Maks. b% | Maks. etageantal | Maks. bygn. højde | Supplerende bestemmelser | Nuværende zoner | Fremtidig zone |
3.B02 | Østerled |
Åben/lav Tæt/lav Etageboliger. Evt. centerformål indenfor et mindre, afgrænset område efter nærmere planlægning. |
Fastsættes efter nærmere planlægning. | Fastsættes efter nærmere planlægning. | Fastsættes efter nærmere planlægning. | Opholdsarealer fastsættes efter nærmere planlægning. | Byzone | Byzone |
Området indgår i Holbæk Byområde og er beliggende i byzone. Lokalplanens område er i udviklingsplanen udpeget som område til fortætning/omdannelse til boligformål.
Lokalplanområdet udgør knap halvdelen af rammeområde 3.B02 med de ovenfor anførte rammebestemmelser. Der er ikke fastlagt nogen detailhandelsrammer for området.
Kommuneplantillæg
Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 39 til Kommuneplan 2007 - 2018. Kommuneplantillæg 39 er udarbejdet for at specificere anvendelsen af lokalplanområdet og give mulighed for tagterrasser, da de i byggeteknisk forstand tæller som en etage.
Kommuneplanrammen udlægger lokalplanområdet til boliger i form af tæt-lav- og etagebebyggelse.
Den maksimale bebyggelsesprocent fastsættes til 40 for åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse i 2 etager + tagterrasse mens den fastsættes til 70 for etagebebyggelse i 3 etager + tagterrasse.
Den maksimale bygningshøjde inden for området fastsættes til 8,5 m for åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse i 2 etager mens den fastsættes til 12 m for etagebebyggelse i 3 etager.
Ny kommuneplanramme for området:
Omr. nr. | Navn | Anvendelse | Maks. b% | Maks. etageantal | Maks. bygn. højde | Supplerende bestemmelser | Nuværende zoner | Fremtidig zone |
3.B16-T | Østerled I |
Åben/lav Tæt/lav Etageboliger |
40 40 70 |
2 2 3 |
8,5 m 8,5 m 12 m |
Der er mulighed for at etablere tagterrasse udover det maksimale etageantal. | Byzone | Byzone |
Gældende lokalplaner
Lokalplanområdet er omfattet af rammelokalplan nr. 3.33 Et område beliggende mellem Østerled, Munkholmvej, Kirsebærstien og Slåenstien i Holbæk.
I ovennævnte lokalplan udgør lokalplan nr. 3.40 delområde C.
Lokalplanbestemmelserne i lokalplan nr. 3.33 for delområde C er rammebestemmelser for nærværende lokalplan.
I rammelokalplan 3.33 udlægges delområde C til boligformål, med mulighed for mindre, ikke-miljøbelastende erhvervsformål. Området må kun anvendes til tæt-lav- og etagehusbebyggelse, foruden bebyggelse til erhvervstyper inden for miljøklasse 1, der naturligt kan indpasses i heri, og tilhørende friarealer samt nødvendige tekniske anlæg.
Udlægget til boligformål skal ikke være til hinder for, at eksisterende virksomheder kan gennemføre mindre om- og tilbygninger med henblik på fortsat drift. Såfremt forholdene taler for det, kan byrådet meddele tilladelse til mindre ændringer i den erhvervsmæssige anvendelse, forudsat at målet om overgang til boligformål ikke derved tilsidesættes.
Ændret anvendelse til boligformål forudsætter nærmere planlægning med udgangspunkt i § 3.3 i lokalplan 3.33 og de nedenfor anførte retningslinier, og baseret på et projektforslag, der skal omfatte hele delområdet.
Ca. 45 % af grundarealet disponeres til tæt/lav bebyggelse i 1, 1½ og 2 etager med en bebyggelsesprocent på ind til 40.
Ca. 45 % af grundarealet disponeres til etagehusbebyggelse i 2 – 3 etager med en bebyggelsesprocent på ind til 70.
Ca. 10 % af arealet disponeres til fælles, bolignære friarealer.
Ændret arealanvendelse vil forudsætte, at der ikke efterlades jordforurening eller andre miljøbelastende forhold til gene eller fare for kommende brugere.
Rammelokalplan nr. 3.33 ophæves for lokalplan nr. 3.40's område med den endelige vedtagelse af denne lokalplan.
Kort med delområder fra rammelokalplan nr. 3.33
Kystnærhedszone
Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, der er defineret som et tre km. bredt bælte langs de danske kyster.
Lokalplanens område har en afstand til Holbæk Fjord på 400-700 m og der er eksisterende bymæssig bebyggelse mellem kysten og lokalplanområdet.
Den nye bebyggelses visuelle påvirkning på det kystnære landskab vil ikke afvige væsentligt fra de eksisterende forhold og det vurderes dermed, at lokalplanen ikke medfører en væsentlig ændring i påvirkningen af kysten.
Kystnærhedszonen omkring Holbæk By
Diverse udpegninger
5.5 Kulturmiljø og bygningsbevaring
Inden for lokalplanområdets sydvestlige del, ud mod Østerled findes 6 bygninger, hvis bevaringsværdi er blevet vurderet i Kommuneatlas Holbæk. Bevaringsværdierne er et redskab til at passe på vores bygningskultur og kan bruges til at udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan.
Kategoriseringen af husene er foretaget på en skala fra 1 til 9, hvor karakterne 1-3 regnes for høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.
Østerled 6: Bevaringsværdi 7
Østerled 12: Bevaringsværdi 7
Østerled 14: Bevaringsværdi 7
Østerled 16: Bevaringsværdi 6
Østerled 18: Bevaringsværdi 5
En bygning betragtes som bevaringsværdig, når den har opnået en bevaringsværdi fra 1 til og med 3 i kommuneatlasset og på denne baggrund vurderes ingen af bygningerne at være bevaringsværdige.
Offentlig service
Skoler
Folkeskoler
Lokalplanområdet ligger i den østlige del af skoledistriktet for Østre Skole og med en afstand til skolen på 1,5 km. Umiddelbart øst for lokalplanområdet ligger skoledistriktet for Bjergemarksskolen og med en afstand til skolen på 1 km.
Der er frit skolevalg i kommunen.
Friskoler
Sydøst for lokalplanområdet ligger Andreasskolen med en afstand fra lokalplanområdet på knap 1 km. og mod nordøst ligger Fjordskolen med en afstand på godt 1 km.
Børneinstitutioner
Inden for en radius under 1 km. fra lokalplanområdet ligger der 3 børneinstitutioner
Dagligvarebutikker
Inden for afstande på 200, 700 og 1.100 m fra lokalplanområdet ligger 3 dagligvarebutikker.
Se i øvrigt kommunens hjemmeside www.holbaek.dk