Energiforsyning

Området elforsynes af SEAS/NVE www.seas-nve.dk

Varmeforsyning

Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningenområde, med naturgasforsyning fra DONG Energy (www.dongenergy.dk). Ejendommene i lokalplanområdet er pålagt tilslutningspligt* jf. Varmeplan for Holbæk Kommune.

Byrådet i Holbæk Kommune har besluttet, at alt nyt boligbyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse**.

Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse.

Note**: Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

Vandforsyning

Området ligger inden for Holbæk Forsynings forsyningsområde og ny bebyggelse forudsætter tilslutning fra ovennævnte vandværk.

Regn- og spildevand

Området er separatkloakeret og afledning af spildevand skal ske til et eksisterende kloaksystem. Der stilles ingen særlige krav til bortledning af spildevand.

En øget befæstelsesgrad på matriklen vil påvirke afledningen af arealet, vandet fra de befæstede arealer vil løbe hurtigere væk end fra de ubefæstede arealer. Lokalplanforslaget stiller krav om, at regnvand skal afledes lokalt (LAR), hvis jordbundsforholdene og grundvandsspejlet tillader det. Nedsivningsanlægget skal fungere som et teknisk anlæg, men skal udformes, og placeres såledet at det tilledte vand kan ledes væk uden ulempe for terræn, installationer, bygninger og naboer. Af hensyn til herlighedsværdien skal anlægget se så naturligt ud som muligt. Der skal søges om nedsivningstilladelse hos Holbæk Kommune. Anvendelsen af LAR er i overensstemmelse med målsætningerne i Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2010-2018 om at:

  • alt regnvand så vidt muligt tænkes ind i den fysiske planlægning som en ressource.
  • den fremtidige belastning af kloaksystemet bør reduceres ved øgst anvendelse af lokal nedsivning eller lokal forsinkelse af afstrømning.

Holbæk Forsyning skal have projekt vedrørende afledning af overfladevand og spildevand i høring.

Tilladelse til kloaktilslutning skal søges hos Holbæk Kommune

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Affald og genbrug

Affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” samt ”Erhvervsaffaldsregulativ” for Holbæk Kommune.