Baggrund

Baggrunden for at udarbejde Lokalplan 3.48 for boliger på Samsøvej er at muliggøre opførelse af op til 70 små boliger i området. Boligerne forventes at blive almene boliger delvist med anvisning fra Holbæk Kommune. Baggrunden for at etablere små boliger af denne type i Holbæk er, at det er vurderet, at der mangler mindst 250 små boliger i Holbæk by til studerende, enlige med små indkomster, og enlige der får anvist en bolig af Holbæk Kommune.

Området er ikke tidligere lokalplanlagt. Derfor skal der udarbejdes en lokalplan for at muliggøre disse boliger. Området er i kommuneplan 2013-2025 udlagt til fritidsformål, herunder kolonihaver. Anvendelsen til boliger er således ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Der skal derfor også udarbejdes et kommuneplantillæg, der muliggøre etablering af boliger

Formål

Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelsen af etageboliger indenfor lokalplanområdet.

Lokalplanens bestemmelser skal sikre at bebyggelsen indpasses i området, således at der skabes en – skalamæssig overgang mellem etagebebyggelsen nord for området og kolonihaverne.