Statslig og regional planlægning
Området er ikke beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Området er beliggende indenfor område med drikkevandsinteresser. Derfor er der ikke særlige redegørelseskrav til lokalplanen.
Kommuneplan 2013-2025
Anvendelse
Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og er omfattet af kommuneplanens rammeområde 3.F06, som udlægger området til kolonihaver. Lokalplanforslaget forudsætter derfor et kommuneplantillæg, som ændrer anvendelsen af det pågældende område til boligformål. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 23 for boliger på Samsøvej. Kommuneplantillægget er i offentlighøring samtidig med denne lokalplan.
Parkering
I følge kommuneplanens generelle rammer skal der fastsættes mindst 1 p-plads pr. etagebolig. Parkering skal etableres på egen grund. Lokalplanen udlægger et lavere antal parkeringspladser end hvad kommuneplanen kræver, fordi beboerne i bebyggelsen forventes at få et gennemsnitligt bilejerskab, der er lavere end ellers i Holbæk Kommune. Det vil derfor kræve tillæg til kommuneplanen, for at muliggøre dette. Såfremt der ikke kan etableres tilstrækkelig parkering indenfor lokalplanområdet kan parkeringskravet overholdes enten ved at reducere i antallet af boliger eller ved at sikre råderet over eksisterende parkeringspladser i området.
Friarealer
Der skal der udlægges samlede fælles friarealer af en rimelig størrelse. Kommuneplanen kræver at der udlægges 10% af lokalplanområdet. Det svarer her til ca. 500m². Dette er ligeledes kravet i lokalplanen.
Lokalplanområdet ligger umiddelbart ud til en øst vestgående trafik sti. Mod Øst har stien forbindelse til en boligbebyggelse. Mod vest er der forbindelse til Holbæk Idrætspark.
Ny beplantning skal udføres i overensstemmelse med stedets/ egnens karakteristiske beplantning. Lokalplanen indeholder bestemmelse om at beplantningen skal bestå af stedtypiske buske og træer, såsom tjørn, røn, kirsebær, bøg eller eg. Hegn i skel mod vest må kun udføres som levende hegn af tjørn og røn, mellem 2,5 m og 3,5 m.
Sektorplaner/temaplaner
Området er omfattet af spildevandsplanen. Området er seperatkloakeret.
Klimatilpasningsplanen er indarbejdet i kommuneplanen. Lokalplanområdet er ikke udpeget som risikoområde.
Eksisterende lokalplaner
Området er ikke tidligere planlagt med Lokalplan eller byplanvedtægt.
Planlægning i forhold til nabokommuner
Lokalplanen har ikke betydning for Nabokommunerne.
Kystnærhedszone
Lokalplanområdet er beliggende i kystnærhedszonen, men i byzone. Den forslåede bebyggelse i området er lavere end 8,5 m og end de bebyggelser der ligger mellem lokalplanområdet og kysten, hvorfor der ikke er nogen effekt i forhold til oplevelsen af kysten.
Butikkers påvirkning af bymiljøet
Der er ikke mulighed for detailhandel i området.
Diverse udpegninger
Der er på lokalplanområdet ingen udpeger i forhold til anden planlægning, udover drikkevandsinteresser, der ikke kræver særlige tiltag.
Trafikforhold
Lokalplanområdet er vejtilsluttet Samsøvej, som er kommunal vej. Via sti er der adgang til Kattegatvej, hvor der er busstoppesteder for linje 501A, samt Bispehøjen, hvor der er busstoppesteder for linje 502. Området er således godt betjent med kollektiv transport. Cykelstien umiddelbart nord for området forbinder mod øst til Bispehøjen og det østlige Holbæk, og imod Vest til Holbæk Bymidte, Regionshospital og stadion.
I forbindelse med etablering af bebyggelse vil vejmyndigheden stille krav om forbedring af krydsningen med stien umiddelbart nord for Lokalplanområdet. Derudover skal det bemærkes at der i løbet af de sidste 10 år er ske 12 krydsuheld på Samsøvej, primært på Andres Larsensvej og Munkholmvej.
Offentlig service
Lokalplanområdet er belligende i Sofielundskolens skoledistrikt. Sofielundskolen, som også indeholder SFO-ordning og sportsfaciliteter, ligger ca. 350m fra lokalplanområdet, på den anden side af Kattegatsvej.
Børnepasningstilbud på Bispehøjen nr. 4. samt Munkevænget nr. 45 og Kattegatsvej 11.
Der er indkøbsmuligheder ved krydset af Samsøvej og Anders Larsens vej ca. 400m fra lokalplanområdet, samt krydset ved Holbæk Have og Mellemvang, ca. 850m væk.
Holbæk Kommune har frit skolevalg og pasningsgaranti. Få mere information på: www.holbaek.dk