Bæredygtighed

Holbæk Kommunes strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.
Planen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.

Transport

Fjordstien går gennem lokalplanområdet og forbinder området til resten af Holbæks havnefront. Området ligger i gåafstand til offentlig transport, med et busstop lige ved siden af lokalplanområdet.

Natur

Delområde B og C er begge omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. og der må derfor ikke ske tiltag, som kan ændre på tilstanden.
Dele af lokalplanområdet har stor risiko for at blive oversvømmet i forbindelse med stormflod. Se kortbilag 3 for et vejledende kort over de udsatte områder.

Sundhed og trivsel

Lokalplanområdet er hjem for Holbæk Marina der blandt andet huser Holbæk Sejlklub. De grønne områder, Fjordstien samt de rekreative aktiviteter i forbindelse med lystbådehavnen fremmer alle udendørslivet i Holbæk Kommune.