Bæredygtighed

Holbæk Kommunes strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten. For at indfri disse mål er det bl.a. besluttet at regnvand skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt.

Lokalplanen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.

Byggeri og planlægning

Planområdet ligger ud til Østerled øst for Holbæk by i et attraktivt beliggende område i nær tilknytning til Holbæk bymidte og med let adgang til de rekreative områder ved strandengen og Holbæk Fjord.
Projektudvikler ønsker med projektforslaget at skabe et boligområde med en tydelig identitet med fokus på bæredygtighed og fællesskab, og med god sammenhæng til de omkringliggende områder.

Projektforslaget bygger på bæredygtige principper, og udvikles med fokus på projektets samlede energi- og ressourceforbrug, både når det gælder drift og anlæg. Projektudviklers målsætning er et CO2-neutralt byggeri, der vil kunne opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.
En DGNB-certificering garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de nugældende lovmæssige krav og generel praksis. Valget at DGNB-kriterierne medfører at der bliver stillet højere krav til materialer, udformning, indeklima og miljø end ved konventionelt byggeri, og det vurderes derfor, at valget af DGNB-kriterierne vil have en positiv effekt på byggeriet.

DGNB består af en række kriterier, der tilsammen bruges til at evaluere en bygning eller et byområde.
DGNB vurderer byggerier ud fra følgende bæredygtighedsaspekter: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og vurdering af tekniske kvaliteter ved de fysiske rammer og udviklingsprocessen. På baggrund af denne evaluering tildeles projektet en sølv-, guld- eller platincertificering.
Den miljømæssige bæredygtighed omfatter bl.a. parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet.
Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder.
Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed.

Fortætning og byomdannelse

I Holbæk Kommunes Kommuneplan 2021 indgår det som et mål for byudvikling at fortætning af eksisterende bysamfund skal medvirke til at skabe mere levende, dynamiske og bæredygtige byer. Der skal være tæt sammenhæng mellem trafikplanlægning og byudvikling, og stationsnær byomdannelse skal fremmes.
Fortætning og byomdannelse i byer og bysamfund medvirker til at skabe mere dynamiske, levende og bæredygtige byer. Samtidig betyder fortætning og byomdannelse af arealer i byerne, hvor der ikke længere er aktiviteter, muligheden for friholdelse af det åbne land, og de bynære grønne områder for ny bymæssig bebyggelse. Fortætning og byomdannelse giver endvidere mulighed for at understøtte kollektiv trafik og forsynings- og servicestrukturer generelt. Det åbne land skal så vidt muligt friholdes, og der skal være en tydelig adskillelse mellem land og by.
Nærværende lokalplanlægning ligger i forlængelse af byudviklingsstrategien om byfortætning, da projektforslaget indplacerer ny boligbebyggelse i Holbæk by på en matrikel, der tidligere har været anvendt til erhverv og derved indebærer en bymæssig fortætning.

Transport

Lokalplanområdet ligger i Holbæk by i cykelafstand fra Holbæk station og har gode kollektive trafikforbindelser fra busstoppesteder på Munkholmvej.
Lokalplanen ligger i direkte tilknytning til to offentligt tilgængelige cykel-og gangstier, som er en del af det sammenhængende stinet i Holbæk. Mod nord grænser planområdet op til Anders Larsens sti og mod øst til Kirsebærstien, og i projektforslaget indarbejdes nye interne stier, der knytter an til disse.
Projektudvikler har planer om at opsætte ladestandere til el-biler på parkeringspladsen og vil etablere en delebilsordning med en el-delebil, som kan bookes af beboere på ejendommen.

Ressourcer og miljø

Ressourceforbrug og genanvendelse

Det er projektudviklers hensigt at seniorbofællesskabet skal udvikles med fokus på projektets samlede energi- og ressourceforbrug, både når det gælder anlæg og drift.
Byggeriet er designet ud fra ’vugge til vugge’-princippet, hvor der er tænkt over materialernes livscyklus, samt med henblik på brug af bæredygtige og miljøvenlige materialer. Projektudvikler vil anvende byggematerialer med mindst muligt CO2-aftryk og størst mulig genanvendelighed. Eksempelvis vil projektudvikler anvende plastikfibre i stedet for den ressourcekrævende jernarmering i den beton, der skal anvendes til fundamenter.
Samtidig vil projektudvikler reducere ressourceforbruget ved som udgangspunkt at bygge i lette materialer. For at minimere bygningens samlede ressourceforbrug vil projektudvikler i videste mulig omfang bygge i træ, som er en af de eneste fornybare byggematerialer vi har. Træ er under forsvarligt skovbrug en uudtømmelig ressource, og derfor et miljøvenligt materiale. Dertil er der en lang række andre fordele ved at bygge med træ; det giver bedre indeklima, hurtigere byggetid, mindre tolerancer og færre transportomkostninger.
Projektudvikler har udviklet projektet med henblik på at lave en bebyggelse, som både er let at bygge og adskille. Et anlæg, hvor de forskellige materialer ikke blandes sammen. Det gør det muligt at genbruge mest muligt ved ombygninger og/eller nedrivning, og medfører at den nye bebyggelse allerede fra start er tænkt ind i fremtidens cirkulære byggeøkonomi.

Energiforsyning og -forbrug

Den nye bebyggelse vil blive opført iht. energikravene for nybyggeri i BR18.
Boligerne vil blive forsynet med energivenlige varmepumper, som omdanner luft til varme i boliger og varmt vand i hanerne.
Herudover påtænker projektudvikler at montere solceller på bebyggelsens tag med batteri til opsamling af strøm der ikke bruges mens solen skinner. Solcellerne vil fungere som energiforsyning af bebyggelsen. I alle fællesarealer vil projektudvikler anvende LED-belysning med dagslysstyring, zoneopdeling og PIR-sensorer.

Affaldshåndtering og affaldssortering

Affaldshåndtering og affaldssortering skal følge de til enhver tid gældende affaldsregulativer i Holbæk Kommune:
Regulativ for husholdningsaffald
Tillæg til regulativ for husholdningsaffald
Regulativ for erhvervsaffald

Regnvandshåndtering og klimasikring

Med klimaforandringer kommer også oftere ekstreme regnhændelser som f.eks. skybrud. Grundejeren er informeret om, at forsyningens ledningssystem er udformet til et serviceniveau svarende til T5 – og at ledningssystemet derfor ikke i alle tilfælde af større regnhændelser, vil kunne bortlede alt vand fra terræn. Grundejeren skal derfor selv sørge for, at byggeri mv. sikres mod den forøgede risiko for ekstreme regnvandshændelser, ved at indrette og placere byggeriet på en hensigtsmæssig måde.

I Holbæk Kommune ønsker vi at fremtidssikre nye områder i fremtiden – samt begrænse udledning til oversvømmelsestruede arealer i oplandet. Der er indenfor lokalplanområdet ingen udpegede oversvømmelsestruede arealer jf. gældende kommuneplan. Det vurderes desuden ikke nødvendigt at stille yderligere krav. Det skal dog bemærkes, at afløb for regnvand jf. bygningsreglementet skal udføres, så bortledning, nedsivning og vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik - og at tagvand, i så fald det ikke ledes til afløb, skal holdes på egen grund. Såfremt afløbskoefficienten overskrides skal der anvendes vandbremse til at forsinke regnvandet, der er større end det tilladte afløbstal.

Der skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens regler til udformning af nedsivningsanlæg eller andre LAR-løsninger.

Lokalplanen sætter krav om anvendelse af permeable belægninger med mulighed for nedsivning. Overfladevand fra belagte arealer vil blive håndteret gennem nedsivning eller opsamling i regnvandsbassin på grunden. Der vil ligeledes etableres regnvandsopsamling til vandingsanlæg til plantebede og køkkenhave i atrium.

Vejledning til dimensionering af forsinkelsesvolumen jf. Spildevandsplanens krav:

Forsinkelsesvolumenet udregnes for det reducerede areal jf. Spildevandsplanens beskrivelse om beregning af afløbskoefficienter og heraf det afledte maksimale afløbstal, samt efter Spildevandskomiteens anvisninger i bl.a. Skrift 30.

Natur

Området rummer ikke udpegninger efter Naturbeskyttelsesloven eller anden natur i væsentligt omfang.
Da planområdet har ligget uberørt hen i et stykke tid er dele af området tilgroet og delvist er sprunget i skov.
I det omfang det er muligt vil projektudvikler bevare den eksisterende beplantning.
Projektudvikler har fokus på biodiversitet i de grønne arealer, og vil udarbejde en biologirapport om det lokale område, så de planter, der plantes omkring byggeriet på bedst mulig vis, understøtter oprindelige lokale plantearter og den egnsspecifikke fauna. 

Sundhed og trivsel

Lokalplanområdet ligger i direkte tilknytning til to offentligt tilgængelige cykel-og gangstier, som er en del af det sammenhængende stinet i Holbæk by. Mod nord grænser planområdet op til Anders Larsens sti og mod øst til Kirsebærstien, og i projektforslaget indarbejdes nye stier, der knytter an til disse.

Social bæredygtighed

Projektudvikler har udformet projektforslaget ud fra principper om social bæredygtighed, som har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed.

Seniorbofællesskabet vil blive udformet som etageboliger i form af to karrébebyggelser i hhv. to og tre etager med overdækkede atriumgårdrum, samt tilhørende fælleshuse, gæsteboliger og aktivitetsarealer i tilknytning til atriumgårdrummene.
Det er projektudviklers ønske at skabe et byggeri, som inviterer til spontane møder og fælles aktiviteter beboerne imellem.
Seniorbofællesskabet er organiseret sådan, at man altid ankommer til sin bolig gennem atriumgårdhaven for derved at få mulighed for at møde sine naboer tilfældigt. At have et fællesrum lige udenfor døren bringer folk nærmere hinanden og øger livskvaliteten, da det er med til at forebygge ensomhed.
For at sikre en enkel og tryg overgang mellem boligens private rum og det store fællesrum vil alle boliger have sit eget semiprivate forareal, og alle boliger vil også have direkte adgang til egen privat altan eller terrasse.

Før og efter indflytning vil beboerne blive engageret i arbejdsgrupper og interesselaug, så det bliver nemmere for beboerne at lære hinanden at kende, og derved øges sandsynligheden for højere livskvalitet for beboerne, der blandt andet er knyttet til sociale relationer til venner og naboer. I atriumgårdhaverne og på de omkringliggende grønne arealer er der mulighed for at lave frivillige dyrkningsfællesskaber som nyttehaver, urtehaver, hønsehold osv.

Tilgængelighed

Projektudvikler tilstræber, at byggeriet vil følge nogle af tilgængelighedskrav i ´PFA Seniorboligstandard’, som er en standard pensionsselskabet PFA har udviklet med rådgivning fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Aalborg Universitet. Derudover vil 30-50% af boligerne overholde en del af kravene for bygningsreglementets tilgængelighedsniveau B, som tilsvarer niveauerne i SBi-anvisningerne, og der vil blive etableret handicap p-pladser svarende til SBi-krav.