Servitutter

Der er ikke tinglyst servitutter eller deklarationer, som kan udgøre en hindring for lokalplanens realisering.

Lokalplanområdet omfatter følgende ejendomme:
Del af matr. nr. 19a, Holbæk Markjorder.

Følgende servitutter er lyst på ejendommen:

  • Dokument lyst den 23.12.1912 nr. 903930-21, dokument om bebyggelse, benyttelse mv.

  • Dokument lyst den 02.11.1932 nr. 2074-21, dokument om vej mv.

  • Dokument lyst den 18.03.1937 nr. 3697-21, dokument om bebyggelse, benyttelse, grundejerforening, udstykning mv

  • Dokument lyst den 24.08.1942 nr. 2522-21, dokument om byggelinier.

  • Dokument lyst den 25.09.1972 nr. 16312-21, dokument om transformerstation/anlæg mv.

  • Dokument lyst den 14.04.1976 nr. 10255-21, dokument om elektricitetsværk

Ovenstående servitutter aflyses ikke af lokalplanen.

Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen.

Ejere, bygherrer og rådgivere skal generelt selv sikre sig overblik over servitutter, der kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder. I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det ikke er sikkert, at alle servitutter vedrørende rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om el-, telefon-, tele- og TV-kabler, vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger.

Ejer- og rådighedshaver har forpligtigelsen til at aflyse servitutter i nødvendigt omfang.