I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er lokalplanens formål at sikre, at lokalplanområdet fortsat kan anvendes til skole, institution, tandklinik, fritids- og idrætsfaciliteter.
Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende ejendomme, matr. nr. 30c og 12cf Holbæk Markjorder.
Områdets zonestatus er byzone og skal forblive i byzone.
Lokalplanområdet opdeles i tre delområder, som vist på kortbilag 3:
Delområde A omfatter en del af matr. nr. 30 c, Holbæk Jorder.
Delområde B omfatter en del af matr. nr. 30 c, Holbæk Jorder.
Delområde C omfatter matr. nr. 12 cf, Holbæk Jorder, og del af matr.nr. 30 c, Holbæk Jorder.
Lokalplanområdet må kun anvendes til offentligt formål så som skole og uddannelsesformål, tandklinik, institutioner, fritids- og idrætsaktiviteter.
Delområde A må anvendes til skole, idræts- og fritidsfaciliteter med tilhørende småbygninger og sekundær bebyggelse, og områder med udendørs aktiviteter i tilknytning til skole og idræts- og fritidsfaciliteter, samt parkeringsarealer og arealer til affaldshåndtering.
Delområde B må anvendes til tand-, sundheds og omsorgsklinik med tilhørende parkeringsareal og arealer til vareindlevering og affaldshåndtering.
Delområde C må anvendes til institution med tilhørende sekundær bebyggelse, og områder med udendørs aktiviteter i tilknytning til institutionen, samt parkeringsarealer og arealer til affaldshåndtering.
Inden for lokalplanområdet kan der ske udstykning efter regler i udstykningsloven.
Udstykninger skal sikre, at der er tilstrækkelig med friarealer og parkering og på hvert matr. nr. jf. §8.
Veje kan udstykkes særskilt.
Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne, principielt som anvist på kortbilag 3.
Ved ombygning af eksisterende byggeri må det opføres i 11 meters højde målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Indenfor supplerende byggefelt i delområde A må der opføres bebyggelse til undervisningsbrug på op til 4.830 m2 etageareal jf. kortbilag 3.
Bebyggelse til undervisningsbrug må maksimalt opføres i 11 meters højde målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Indenfor delområde A på de på kortbilag 3 skraverede arealer til gårdrum, må der opføres 1 småbygning pr. gårdrum på op til 100 m2 til undervisningsbrug som f.eks. orangeri, væksthus mm.
Småbygninger til undervisningsbrug må maksimalt have en højde på 4 meter målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2, og skal placeres minimum 5 meter fra eksisterende bebyggelse.
Desuden kan der indenfor delområde A opføres sekundær bebyggelse som f.eks. bålhytte, skur og åbne overdækninger. Sekundær bebyggelse kan placeres udenfor byggefelt og kan også placeres inden for byggefelt såfremt byggefeltet ikke er fuldt udnyttet.
Sekundær bebyggelse må maksimalt have en højde på 3 meter målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Indenfor byggefelt i delområde B må der opføres bebyggelse til tand- og omsorgsklinik på op til 1.840 m2 etageareal jf. kortbilag 3.
Bebyggelse må opføres i maksimalt 11 meter målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Desuden kan der indenfor delområde B opføres sekundær bebyggelse som f.eks. skur, cykelparkering eller bebyggelse til affaldshåndtering. Sekundær bebyggelse kan placeres udenfor byggefelt og kan også placeres inden for byggefelt såfremt byggefeltet ikke er fuldt udnyttet.
Sekundær bebyggelse må maksimalt have en højde på 3 meter målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Indenfor supplerende byggefelt i delområde C må der opføres bebyggelse til institution på op til 300 m2 etageareal jf. kortbilag 3.
Ny bebyggelse må maksimalt opføres i maksimalt 8,5 meter målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Desuden kan der indenfor delområde C opføres sekundær bebyggelse f.eks. bålhytter, skur, cykelparkering eller bebyggelse til affaldshåndtering kan opføres udenfor byggefelterne. Sekundær bebyggelse kan placeres udenfor byggefelt og kan også placeres inden for byggefelt såfremt byggefeltet ikke er fuldt udnyttet.
Sekundær bebyggelse må maksimalt have en højde på 3 meter målt fra eksisterende terræn jf. kortbilag 2.
Der kan opføres eller integreres solceller på tage og facader på eksisterende bebyggelse.
Der kan opføres solceller på tage og facade i ny bebyggelse.
Blænding må ikke forekomme, og solceller skal være antirefleksbehandlet.
Der kan opføres tagterrasse på ny bebyggelse ved tand- og omsorgsklinik i delområde C.
Vejadgang til lokalplanområdet sker fra eksisterende veje fra Bispehøjen, og ved udnyttelse af byggefelt B skal der etableres en ny vejadgang fra Kattegatsvej. Ved udnyttelse af det nye byggefelt i delområde C, skal der etableres en brandvej med en bredde på minimum 3 meter fra Bispehøjen jf. kortbilag 4.
Adgangsvejen fra Kattegatsvej skal ske som i princippet vist på kortbilag 4.
Vejadgangen skal tilsluttes vinkelret på Kattegatsvej.
Der må ikke ske fældning af beplantningsbæltet, vist på kortbilag 3, udover det der er nødvendigt for etablering af de på kortbilag 4 angivne vejadgange jf. §8.14 og ved etablering af nødvendige parkeringspladser jf. § 8.6, eller hvis træerne udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Såfremt der etableres busstoppested ved den nye tand- og omsorgsklinik, kan der etableres en selvstændig sti igennem beplantningen.
Vejadgange skal have fast belægning som f.eks. asfalt, betonfliser, græsarmering.
Parkering af biler skal ske indenfor det udlagte parkeringsareal med en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal.
Der skal sikres tilstrækkelige med cykelparkeringspladser. Cykelparkering må anlægges inden for hele lokalplanområdet.
I forbindelse med hovedindgangen i delområde A skal der som en del af parkeringsnormen etableres et areal til af og påsætningsparkering svarende med en bredde på minimum 60 meter svarende til 10 personbiler.
Parkeringspladser kan etableres med belægning i asfalt, beton, græsarmering eller belægningssten.
Der skal være en markering af hver enkelt p-plads.
Handicapparkeringspladser etableres i henhold til den til enhver tid gældende regler om tilgængelighed i udførelse, placering og i antal.
Parkeringsarealer kan helt eller delvist indrettes med permeable belægninger til forsinkelse og/eller nedsivning af regnvand.
Parkeringspladser for personbiler skal have en bredde på minimum 2,5 m., en længde på mindst 5 m. og et manøvreareal på mindst 7 m.
Veje, stier og parkeringsareal udlægges i princippet som vist på kortbilag 4.
Der må opsættes orienteringsskilte ved hver vejadgang jf. kortbilag 4. Skilte må etableres i en højde på maksimalt 3,5 m.
Der må skiltes for hver funktion ved opsætning af skilte på facaden, bemaling direkte på facaden eller ved løse bogstaver. Derudover kan der opsættes oplysningsskilte i terræn. Skilte kan være udført med oplyste bogstaver, og skal opfylde gældende krav til tilgængelighed.
Alle skilte på facader skal udformes, så de tilpasses bygningens arkitektur og respekterer facadens opdeling med døre, vinduer, materialer og farvesætning.
Der må desuden opsættes et mindre antal henvisningsskilte, som skal være ens i det grafiske udtryk inden for lokalplanområdet.
Skiltene må højst være 3 m. over terræn.
Der tillades oplyste skilte til orientering, men belysningen skal være nedadrettet og de må ikke blænde.
Der må på parkeringspladser oplyses med parklygter i max 3,5 m højde med nedadrettet belysning.
Belysning skal være nedadrettet og må ikke blænde.
De på kortbilag 3 viste beplantningsbælter og småbevoksninger, der har funktion som sammenhængende fysisk og visuelt afskærmende beplantningsbælte omkring bebyggelse, skal bevares med nedenstående bredder.
Matr. nr. 30 cf, Holbæk Jorder:
Matr. nr. 30 c, Holbæk Jorder:
Der kan ske fældning ved gennembrydning af adgangsvej jf. kortbilag 4, stier og ved udvidelse af nødvendige parkeringsarealer. Beplantede arealer skal genplantes så beplantningen bevarer sit udtryk, herunder at opnå samme højde og tæthed som eksisterende beplantning.
Ved gravning indenfor 2 m. fra træers stammer, skal gravningen ske ved håndgravning, og udføres således, at træets rødder ikke beskadiges. Hvis man støder på større rødder, graves uden om rødderne, eller der udlægges et mindre belægningslag ovenpå rødderne. Der må ikke komprimeres ovenpå rødderne.
Der skal etableres ny beplantning, når beplantningen dør, vælter eller skades. Disse skal bestå af Eg (Quercus), Lind (Tilia) eller spidsløn (Acer). Beplantningsbælterne skal være tætte og afskærmende.
Beplantning i form af levende hegn og bevoksninger skal bevares. Levende hegn og beplantninger, der omkranser lokalplanområdet skal bevares.
Hegn
Hegn skal fremstå som levende hegn. Hvor etablering af faste hegn er nødvendigt skal disse udformes så de fremstår mindst
muligt synlige og ved beplantning gives et grønt præg.
Terrænregulering
Der kan foretages nødvendig terrænregulering i forhold til det eksisterende terræn ifm. etablering af tekniske anlæg som f.eks. forsinkelsesbassin.
Der kan desuden ske terrænregulering i op til +1/- 2 meter i forhold til det eksisterende terræn jf. kortbilag 2 indenfor de på kortbilag 4 angivne områder til terrænregulering til indretning af de på kortbilag 3 angive gårdrum, samt terrænregulering +/- 3 meter i forhold til det eksisterende terræn jf. kortbilag 2 ved håndtering af overskudsjord inden for de på kortbilag 4 angive områder til terrænregulering til anlæg af læringsmiljøer under forudsætning af, at læringsmiljøet ikke vil medføre væsentlige indbliks- eller skyggegener for naboer. Terrænreguleringen skal tilpasses det omkringliggende terræn.
Der må ikke ske terrænregulering mærmere bygninger end 5 meter.
Der må ikke ske terrænreguleringen indenfor træernes drypzone (som er de yderste grenes rækkevidde) eller nærmere 2 meter fra den bevaringsværdige beplantning.
Regnvand
Håndtering af regnvand fra nye bygninger og ved færdsels- og parkeringsarealer skal ske indenfor lokalplanområdet f.eks. ved etablering af anlæg til forsinkelse og tilbageholdelse af regnvand som f.eks. regnvandsbassiner, regnvandsbedeforbindelse med indretning af læringsmiljøer og legearealer samt ved færdsels- og parkeringsarealer.
Affaldshåndtering
Håndtering af affald skal ske indenfor de på kortbilag 4 angivne affaldsgårde.
Såfremt tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt varmepumper er indesluttet i bygningerne skal det være en del af bygningernes arkitektur. Det skal være udført i samme materiale- og farvevalg som de øvrige sekundære bygningsdele. Afskærmningen må ikke være højere end bygningens facadehøjde.
Transformerstationer skal indpasses i området under hensyn til, at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.
Ventilationsanlæg, afkast og lignende tekniske installationer skal placeres inden for bygningens volumen. Placeres de på tage, skal de udformes således, at de indgår som en integreret den af bebyggelsens arkitektur og afskærmes. Det skal være udført i samme materiale- og farvevalg som de øvrige sekundære bygningsdele.
Nødvendige varmepumper, kan etableres i terræn, såfremt de udføres med synsmæssige afskærmninger i naturlige materialer som f.eks. trækonstruktion, og såfremt de udføres efter Miljøstyrelsen vejledning om Ekstern tøj fra virksomheder.
Ledninger skal føres i jorden.
Området skal forsynes med fælles antenneanlæg, kabelnet og lignende signalanlæg. Der må som udgangspunkt ikke opsættes tv - og radioantenner, herunder parabolantenner på bygninger.
Ved ny bebyggelse skal nødvendige parkeringsarealer være anlagt inden ibrugtagning jf. § 7.14. Bebyggelsen skal være tilsluttet kollektiv El og vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn og spildevand.
Ved ibrugtagning af bebyggelse i delområde B, skal der være etableret en ny vejadgang ad Kattegatsvej, og der skal være opsat f.eks. steler, stolper eller lignede mellem parkeringsarealer i delområde A og delområde B.
Den, for etablering af tand- og omsorgsklink i delområde B, nødvendige fældning skal være reetableret ved ibrugtagning jf. §10.1
Lokalplan nr. 40, tinglyst den 19. juni 1980, aflyses for så vidt angår den del, der omfatter lokalplanens afgrænsning, som anført i §1.
Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.
Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.
Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Lokalplanen udlægger et område til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens § 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. (kun når lokalplanen udlægger arealer til offentlige formål).
Forslag til lokalplan 3.88 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. Januar 2023.